Lattergas (N₂O) er en potent drivhusgas med en opvarmningseffekt, der er 300 gange større end CO₂ per ton.
Udledningen af lattergas varierer med vandtemperaturen. Høje emissioner opstår ofte, når temperaturen stiger – typisk i forår og sommer. Dette gør det nødvendigt at tilpasse kontrol af renseprocesserne i takt med sæsonændringer for effektivt at mindske emissionerne.
Udledninger af lattergas kan ligeledes variere afhængigt af renseanlæggenes drift og design, og det vurderes, at lattergas kan udgøre op til 90 % af CO₂-ækvivalenten fra visse anlæg.
Hvad skaber lattergas i renseanlæg?
Lattergas opstår under spildevandsrensning, hvor mikroorganismer omdanner kvælstofforbindelser som ammoniak og nitrat. Problemerne opstår især i faser med lav ilttilførsel og højere temperaturer, hvor ufuldstændig denitrifikation kan føre til høj lattergasproduktion. Typisk ses højere emissioner i perioder med stigende vandtemperatur, hvilket gør sommermånederne særligt problematiske.
Konsekvenser og mål for reduktion
Udledningen af lattergas fra renseanlæg bidrager både til lokal og global opvarmning. Ifølge Miljøstyrelsen er målet at reducere emissionerne med 50 % inden 2025, især fra større renseanlæg med kapacitet til at behandle spildevand svarende til 30.000 personer (PE) eller mere. Dette vil potentielt reducere den samlede klimabelastning betydeligt og medvirke til at opnå Danmarks klimamål.
Nye kontrolprogrammer og deadline for implementering
Fra 2025 vil danske renseanlæg skulle overholde grænseværdier for lattergasemissioner. I en overgangsperiode vil anlæggene blive pålagt et såkaldt “BASIS-måleprogram,” som indebærer installation af en sensor per anlæg til monitorering af emissioner, med estimerede omkostninger mellem 7,2 og 13,8 millioner kroner i alt.
For anlæg, der overskrider emissionsgrænserne, kan måleprogrammet udvides med yderligere sensorer, hvilket vil give en mere detaljeret måling af emissionerne.
Teknologiske løsninger: tilpasset iltstyring i renseprocessen
En løsning, der er blevet udviklet og testet, fokuserer på at styre iltindholdet i beluftningsfasen af renseprocessen for at balancere aktiviteten mellem forskellige bakterier, der er ansvarlige for ammonium- og nitratomsætningen.
Ved at justere iltsætpunktet kan renseanlægge bremse dannelsen af lattergas ved at skabe de rette betingelser for en mere komplet denitrifikationsproces, hvor lattergas nedbrydes, før det udledes til atmosfæren.
Forsøg på Avedøre Renseanlæg har vist, at justering af iltsætpunktet kan reducere emissionerne med op til 60 %.
Økonomiske overvejelser og samfundsmæssige fordele
Implementeringen af kontrolprogrammer og sensorer på renseanlæggene indebærer betydelige investeringsomkostninger.
For mindre anlæg kan simple driftsoptimeringer være tilstrækkelige, men større anlæg kan kræve omfattende kapacitetsudvidelser, hvilket kan hæve omkostningerne markant.
I gennemsnit kan årlige omkostninger spænde mellem 1,7 og 2,3 millioner kroner for sensorer alene. Disse udgifter modsvares af de potentielle klima- og miljømæssige gevinster samt en forventet reduktion i klimabelastningen.