Lattergas opstår under spildevandsrensning, hvor mikroorganismer omdanner kvælstofforbindelser som ammoniak og nitrat. Problemerne opstår især i faser med lav ilttilførsel og højere temperaturer, hvor ufuldstændig denitrifikation kan føre til høj lattergasproduktion.
Typisk ses højere emissioner i perioder med stigende vandtemperatur, hvilket gør sommermånederne særligt problematiske.
Dette gør det nødvendigt at tilpasse kontrol af renseprocesserne i takt med sæsonændringer for effektivt at mindske emissionerne.
Udledninger af lattergas kan ligeledes variere afhængigt af renseanlæggenes drift og design, og det vurderes, at lattergas kan udgøre op til 90 % af CO₂-ækvivalenten fra visse anlæg.
Konsekvenser og mål for reduktion
Ifølge Miljøstyrelsen er målet at reducere emissionerne med 50 % inden 2025, især fra større renseanlæg med kapacitet til at behandle spildevand svarende til 30.000 personer (PE) eller mere.
Dette kan reducere vandsektorens samlede klimabelastning betydeligt og medvirke til at opnå Danmarks klimamål.
Teknologiske løsninger: tilpasset iltstyring i renseprocessen
En løsning, der er blevet udviklet og testet, fokuserer på at styre iltindholdet i beluftningsfasen af renseprocessen for at balancere aktiviteten mellem forskellige bakterier, der er ansvarlige for ammonium- og nitratomsætningen.
Ved at justere iltsætpunktet kan renseanlægge bremse dannelsen af lattergas ved at skabe de rette betingelser for en mere komplet denitrifikationsproces, hvor lattergas nedbrydes, før det udledes til atmosfæren.
Forsøg på Avedøre Renseanlæg har vist, at justering af iltsætpunktet kan reducere emissionerne med op til 60 %.
Nye kontrolprogrammer og deadline for implementering
Fra 2025 vil danske renseanlæg skulle overholde grænseværdier for lattergasemissioner.
I en overgangsperiode vil anlæggene blive pålagt et BASIS-måleprogram, som indebærer installation af en sensor per anlæg til monitorering af emissioner.
For anlæg, der overskrider emissionsgrænserne, kan måleprogrammet udvides med yderligere sensorer, hvilket vil give en mere detaljeret måling af emissionerne.
Økonomiske overvejelser og samfundsmæssige fordele
For mindre anlæg kan simple driftsoptimeringer være tilstrækkelige, men større anlæg kan kræve omfattende kapacitetsudvidelser, hvilket kan hæve omkostningerne markant.
