DANVA: Medicin- og kosmetikindustri skal betale til rent vandmiljø
92 procent af de miljøfarlige stoffer i byspildevand i Europa kommer fra medicin- og kosmetikprodukter. EU-Kommissionen introducerer derfor det udvidede producentansvar i forslaget til et revideret byspildevandsdirektiv, så medicinal- og kosmetikvirksomheder skal betale for den forurening, deres produkter er skyld i. DANVA støtter forslaget og arbejder for, at det vedtages af politikerne i Europa-Parlamentet.
DANVA mener, at det bør være medicin- og kosmetikindustrien, der skal betale for fjernelsen af miljøfarlige stoffer i spildevandet, ikke forbrugerne. Derfor mener foreningen på linje med den europæiske vandsektor, at EU-politikerne skal holde fast i det udvidede producentansvar i de politiske forhandlinger om revisionen af byspildevandsdirektivet.
Den danske og europæiske vandsektor blev begejstret i oktober 2022, da EU-Kommissionen introducerede det udvidede producentsansvar i forslaget til et revideret byspildevandsdirektiv. EU-Kommissionens revision kan nemlig få stor betydning for håndtering af udfordringer med klimaforandringer og miljøfarlige stoffer. Men det vil pålægge producenter et betydeligt ansvar for den forurening, der opstår ved brugen af deres produkter.
Kommissionen oplyser, at medicin- og kosmetikindustrien står for 92 procent af de miljøfarlige stoffer i EU´s byspildevand. Derfor er det også naturligt, at det udvidede producentansvar er i fokus på netop dette område.
Renseanlæggene tilbageholder i dag en lang række miljøfarlige stoffer, men vandsektoren ønsker at kunne rense endnu bedre, der hvor det giver mening. Medicinrester har en negativ påvirkning af levende organismer i vandmiljøet, hvilket er påvist i flere danske studier. 96 procent af alle medicinrester udledes fra toilettet i private boliger til byernes spildevand, og nogle af dem kan dermed ende i vandmiljøet. Hvis renseanlæggene skal tilbageholde endnu flere miljøfarlige stoffer, kræver det massive investeringer, som skal påbydes af myndighederne.
Den overordnede opgave for de nuværende renseanlæg har været at tilbageholde næringsstoffer og fast materiale. Renseanlæggene er gennem årene løbende blevet opgraderet til at kunne rense for næringsstofferne i takt med stigende myndighedskrav til reduktion samt, tilsvarende for udvalgte miljøfarlige stoffer, når indhold af disse blev kendt – alt sammen finansieret af vandkunderne over taksten.
Løsningen på problemet med miljøfarlige stoffer kræver derfor fokus på såvel håndtering af dem som finansieringen af investeringer. Hvis politikerne i Europa-Parlamentet vedtager kommissionens forslag, så vil det få den effekt, at det udover at afbøde medicin- og kosmetikforureningen på langt sigt og virkeliggør forurener-betaler-princippet også anviser en finansiering til løsning af forureningsproblemet.
Samfundsmæssigt ansvar
Der er ingen tvivl om, at især medicinindustrien har en vigtig rolle i samfundet, fordi dens produkter redder liv og hjælper mange mennesker. Men producenterne skal også kunne påtage sig ansvaret for, at stofferne i deres produkter ikke skader omgivelserne. Det gør de ved at betale for finansiering af en renseløsning, som kan minimere forurening af vandmiljøet.
DANVA mener, det er vigtigt, at beslutningstagerne støtter EU-Kommissionens forslag, fordi indførelsen af princippet om det udvidede producentansvar vil give producenter økonomisk ansvar for en forurening, der opstår ved brugen af deres produkter.
Læs baggrundsartikel
Det optimale er naturligvis, at medicin- og kosmetikprodukter bliver designet, så de ikke medfører miljø- og sundhedsmæssige udfordringer. Det er nemlig altid billigst at kunne håndtere en forurening så tidligt i livscyklussen som muligt og helst ved kilden til forureningen.
Hvis vi skal imødegå de negative miljøpåvirkninger hurtigt og effektivt, så skal vi supplere princippet om begrænsning af forurening ved kilden med princippet om et udvidet producentansvar i form af et økonomisk redskab - f.eks. en afgift. Ved at indføre det udvidede producentansvar skaffes på den måde en del af den finansiering, der skal til for at sikre rensning for flere miljøfarlige stoffer i spildevand, hvilket er til gavn for både miljø og sundhed. Ydermere vil det fremme forskning og innovation, der løser udfordringer med forurening fra medicin- og kosmetikindustrien.
På affaldsområdet er det udvidede producentansvar et anvendt værktøj, som finansierer affaldshåndteringen af forurenende produkter. Dermed har virksomheder også et incitament til at gøre deres produkter mere miljøvenlige og genanvendelige.
Vandsektorens bekymring
I DANVA og i den europæiske vandforening, EurEau, er vi spændte på den politiske behandling i Europa-Parlamentet samt den nationalpolitiske drøftelse af den danske holdning til direktivet.
Det afgørende er, at politikerne bruger det økonomiske redskab, som vil animere medicin- og kosmetikindustrien til at tage et ansvar for det omgivende samfund herunder vandmiljøet.
Vi opfordrer den danske regering og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet til at støtte forslaget om det udvidede producentansvar på spildevandsområdet. Forskning viser, at de miljøfarlige stoffer er en mærkbar miljø- og sundhedsmæssig udfordring for samfundet, og efter DANVAs opfattelse, skal producenterne af de miljøfarlige stoffer være en central del af løsningen og finansieringen af den udfordring.
Faktaboks
Rensning for miljøfarlige stoffer i byspildevand: fjerde rensetrin
- EU-Kommissionen foreslår, at medlemsstater skal lave en liste over nationale vandområder, hvor koncentrationen af miljøfarlige stoffer udgør en risiko for sundhed eller miljø i 2030. Derudover bliver det foreslået, at alle spildevandsforsyninger, der renser byspildevand for 100.000 personer og derover, fra 2035 skal have et 4. rensetrin. Dette rensetrin skal kunne fjerne ambitiøse 80 % af de miljøfarlige stoffer. For anlæg, der renser for 10.000 – 100.000 personer, gælder det 50 % af anlæggene i 2035 – og 100 % af de sidstnævnte anlæg i 2040.
- Kommissionen foreslår, at princippet om det udvidede producentansvar skal have form af et økonomisk reguleringsinstrument, der sikrer, at producenter af lægemidler og kosmetik skal finansiere virkeliggørelsen af det såkaldte 4. rensetrin, hvor nødvendigt, hvis deres produkter bidrager til udledning af miljøfarlige stoffer til spildevandet. Der er dog en bagatelgrænse på to tons på området. Ordningen skal differentieres, så der tages hensyn til, hvor giftigt produktet er for vandmiljøet.
- Dette ansvar skal løftes kollektivt ved, at medlemsstaterne skal sikre, at der dannes en ”producentsansvarsorganisation”, hvortil producenterne overfører midler, der afspejler produkternes farlighed og mængde. Det ligger indirekte i reguleringen, at spildevandsforsyningerne – der bliver nødt til at etablere 4. rensetrin - vil kunne få midler fra denne organisation.
