Data fra helikopter skal føre til de rigtige investeringer i drikkevandet
DIN Forsyning har fået en lang række værdifulde data ind om grundvandsdannende områder ved at overflyve store arealer med måleudstyr. De data bliver behandlet, så de kan danne grundlag for, hvordan man skal prioritere planlagte investeringer i nye kildepladser.
Det vestjyske multiforsyningsselskab DIN Forsyning har taget en teknologi fra firmaet SkyTEM i brug, hvor man overflyver områder med måleudstyr for at finde frem til grundvandsdannende områder. De mange data, der er opsamlet, skal nu hjælpe DIN Forsyning med at finde nye vandressourcer og med at beskytte eksisterende kildepladser.
Selskabet forsyner byerne Esbjerg, Varde og Ribe samt de omkringliggende områder. “SkyTEM har overfløjet en række områder og indsamlet store mængder værdifulde data. Det giver os en masse viden, som vi skal bruge til at prioritere på et oplyst grundlag, hvor vi skal investere i nye kildepladser, og hvilke af de eksisterende boringer, vi skal beholde og udvikle,” siger Iben Kirchberg Nilsson, der er geolog i DIN Forsyning.
De mange data kan dog ikke direkte anvendes, da de først skal behandles og oversættes. Helikopteren indsamler elektriske impulser, der består af 0’er og 1-taller, som skal oversættes til ”forståeligt” sprog. Det foregår på Aarhus Universitet, hvor SkyTEM-teknologien i sin tid blev udviklet. De store mængder rådata skal først have sorteret ubrugeligt støj væk. Det kan f.eks. komme fra elkabler i jorden eller fra højspændingsledninger, der forstyrrer signalerne. Når de er fjernet, står man med et datasæt, der har målt den elektriske ledningsevne i jorden. Næste skridt er så at tolke denne ledningsevne – hvor man ”oversætter” den til de forskellige geologiske lag. Det står GEUS for.
SÅDAN FOREGÅR DET
I et område ved Vejen har DIN Forsyning to kildepladser med i alt 17 boringer.
Der er indsamlet SKYTEM-data i et område på ca. 12.000 ha. Helikopteren har fløjet 1145 km flyvelinjer.
Med et målepunkt for hver 25 meter får man i alt 45.800 målepunkter. Hvis man ikke brugte geofysik, ville man blot have 17 målepunkter (=boringerne).
Værdifuld digital model
”Til sidst har vi en 3D geologisk model, der bl.a. viser typer af grundvandsmagasiner og deres udbredelse, og den viser dalstrukturer og forkastninger. Det er lidt som en LEGO-model, man bygger det op. Når den er færdig, hælder man ”vand på”, så man kan få visualiseret, hvordan grundvandet strømmer, og hvor det dannes. Vi kan også se transporttider og alder af det grundvand, vi pumper op,” siger Iben Kirchberg Nilsson.
Den digitale model kan bruges til mange ting. Den viser, hvordan man pumper op og påvirker vandløb og den våde natur. Eksempelvis kan den bruges til at lave beregninger på fremtidige scenarier med mere regn. Den kan også vise, om man trækker forurening fra punktkilder (som fx lossepladser og gamle industrigrunde) til sig, hvis man ændrer på oppumpningen.
”Vi ønsker det bedst mulige grundlag for de store investeringer, som selskabet står overfor at skulle foretage. Vi skal sikre, at vi har fat i de bedst mulige arealer til de boringer og kildepladser, der er behov for. Der er en vis usikkerhed, for vi kan ikke sige helt ned på detaljeniveau, hvor hver enkelt vanddråbe løber hen. Men det er en meget troværdig model og et stort fremskridt i forhold til tidligere,” siger Iben Kirchberg Nilsson.
Indsatsen baserer sig på en kildefeltsstrategi som DIN Forsyning har vedtaget i 2022. Den peger på, hvordan selskabet vil beskytte fremtidens drikkevand mod forurening fra miljøfremmede stoffer. I strategien har man taget udgangspunkt i, at selskabets grundvandseksperter har vurderet, at det ikke er nok at beskytte BNBO´erne. Man er nødt til også beskytte de grundvandsdannende områder. Vurderingen er, at der skal beskyttes 3.500 hektar jord.
