Rent drikkevand kræver plads

Vindmøller, solceller og større skovarealer er på regeringens ønskeliste, når det handler om, hvad der skal fylde mere i det danske landskab. Men for at få plads til det hele, skal der laves en strategi for Danmarks areal, lyder det fra tænketanken CONCITO. Faktisk vil det kræve hele 40 procent mere landareal, hvis alle behov om fremtidig arealanvendelse skal tilgodeses. Det viste en opgørelse fra Teknologirådet i 2017. Så der skal tænkes kreativt.

I juninummeret af DANVAs branchemagasin DANSKVAND er temaet Beskyt drikkevandet. Og det rene drikkevand kræver, at man gør plads til det i landskabet. Her skal politikerne på banen, lyder det fra DANVAs direktør, Carl-Emil Larsen:

“Statsministeren kalder vores drikkevand, der hentes fra undergrunden, for Danmarks guld. DANVA arbejder for at beskytte vores guld ved at anlægge grundvandsparker som værn mod miljøfarlige stoffer, der i stigende grad findes i grundvandsmagasinerne. Men beskyttelsen af drikkevandet afhænger i sidste ende af politisk vilje til at reservere arealer til den bundne opgave med at give plads til rent drikkevand,” siger Carl-Emil Larsen i sin leder i DANSKVAND.

200.000 hektar skal beskyttes

Jens Christian Refsgaard er professor emeritus på Afdeling for Hydrologi på GEUS. Han siger med hensyn til vandkvaliteten, at det således er det grundvandsdannende opland til kildepladserne, hvor der er behov for beskyttelse. Indvindingsområderne svarer til 200.000 hektar, hvilket også DANVA gør opmærksom på. Det er næsten fem procent af det danske areal.

”Det er ikke muligt at fastslå det grundvandsdannende opland præcist, men man kan nogenlunde lokalisere det,” siger Jens Christian Refsgaard i DANSKVAND. Denne indsigt kan parres med interesserne i forhold til arealanvendelse, som handler meget om, hvad der foregår på overfladen.

”For drikkevandsforsyningen er det afgørende, at der ikke trænger gift ned til vandet. Så længe dette krav er opfyldt, kan der foregå et bredt spektrum af arealanvendelse oppe i jordoverfladen,” siger Jens Christian Refsgaard. Det kan være til naturparker, klimatilpasning, rekreative formål, vedvarende energi, skovbrug og økologisk landbrug, men ikke gerne konventionelt landbrug, som jo benytter pesticider.

Vandindvindingen er de fleste steder ”bæredygtig” i forhold til naturgrundlaget, som det er nu, og nogle steder i landet er der grundvand nok til ekstra indvinding, oplyser Jens Christian Refsgaard.

”Men det handler også om at sikre, at vandet fortsat vil være rent,” siger han.

Områder med flere formål

Den grønne tænketank CONCITO har indledt et toårigt projekt om fremtidig arealanvendelse med en rapport og en tilhørende konference, der kaster lys over, hvor brudfladerne mellem interesserne er, og hvor der eventuelt er sammenfaldende interesser. For i flere tilfælde kan samme jordområde tjene flere formål.

Sammen med en reduktion af landbrugsarealet kan såkaldt multifunktionel anvendelse af jord reducere presset på arealerne og måske gøre det muligt tilnærmelsesvis at opfylde alle interesser inden for det landareal, som Danmark består af. I rapporten nævnes som eksempel, at det er relativt nemt at kombinere værn om biodiversitet med rekreation og grundvandsbeskyttelse.

”Der er et stort potentiale i multifunktionalitet, men de mange hensyn gør prioritetsøvelsen vanskelig. Det er særlig svært, fordi myndigheder er bundet af forskellige mandater og mål i øjeblikket,” siger Tage Duer, der leder hos CONCITO af arealanvendelsesprojektet. Der er brug for en multifunktionalitetsanalyse, vurderer han.

Med hensyn til det videre forløb efterlyser Tage Duer generelt, hvad han kalder en national arealanvendelsesstrategi.

”Vi mangler sigtelinjer, og vi mangler de nødvendige regelsæt til at understøtte en sådan politisk besluttet strategi,” siger Tage Duer til DANSKVAND. Økonomien er en vigtig faktor, hvilket også blev påpeget af flere deltagere i den nylige CONCITO- konference. Netop økonomi ser CONCITO nærmere på i næste fase af projektet.

”Når vi skal kigge på økonomi, vil vi samtidig gøre mere ud af aspektet om beskyttelse af drikkevandsressourcer. Der er et stort engagement i rent drikkevand,” siger Tage Duer.

I juninummeret af DANSKVAND kan du også møde Kim Qvist, direktør i Danmarks Økologiske JordbrugsFond, der giver sit bud på, hvordan man effektivt og én gang for alle får beskyttet drikkevandsoplandene i Danmark.

I magasinet er der også historier om vandselskaber, der i samarbejde med andre række partnere rejser skov og på anden vis skaber værdi, samtidig med at drikkevandet beskyttes.

For mange arbejdsulykker

I DANSKVAND kan man også læse om den seneste ulykkesstatistik for vandsektoren. I 2022 var der 110 arbejdsulykker inden for vandforsyning og håndtering af spildevand. I 2018 var tallet 75. Så ser man på antallet af ulykker, går det altså den forkerte vej med arbejdsmiljøet i vandbranchen. Hvis det skal ændres, kræver det, at topledelsen går forrest og prioriterer arbejdsmiljøet højest. Det mener blandt andre Flemming Horn Nielsen, der er administrerende direktør i Lyngby-Taarbæk Forsyning.

“Sikkerhed er et vindue ind i, om ledelsen er god. Hvis du tænker sikkerhed ind fra start, så har du også tænkt risikovurdering, gode rammebetingelser og processer ind fra start. Det, du får ud af det, er ikke bare at forbedre arbejdsmiljøet og få færre arbejdsulykker. Det er også med til, at arbejdet er langt mere effektivt og med højere kvalitet,” siger Flemming Horn Nielsen.

Som reaktion på, at antallet af arbejdsulykker fortsat er i den høje ende, arrangerer DANVA konferencen “Sikker Vandbranche – Alle ulykker kan undgås”.