Vandselskaber bruger digitalisering til at få vandtab længere ned

Den årlige statistik fra DANVAs udgivelse ”Vand i tal” viser, at de fleste drikkevandsselskaber har et relativt lavt vandtab. I hvert fald i international sammenligning. Men en lang række selskaber satser på at bruge værdifulde data fra målere til at få tallet længere ned.

Nordsjællandske Novafos har sammen med HOFOR gennem flere år i LEAKman-projektet arbejdet på at digitalisere distributionsnettet for drikkevand. Det har man gjort i et partnerskab med rådgivningsvirksomheden NIRAS, Danmarks Tekniske Universitet og en række teknologileverandører. Ambitionen har været at gøre vandforsyningerne smartere, mere effektive og bæredygtige. Hver enkel teknologileverandør skulle bidrage med deres løsning i form af signaler, som NIRAS så skulle samle og få til at spille sammen. Partnerskabet er nu afsluttet.

Har man så nået målet med at kunne tilbyde danske vandforsyninger én integreret lækagehåndteringsløsning for at reducere vandtab? ”Vi endte med at gå egne veje og køre vores egen datahåndtering, hvor vi integrerer alle data i et Data Warehouse. Tanken er, at vi kan importere data af forskelligt format, og vores warehouse transformerer fra unikke til fælles strukturer. Det var også tanken bag LEAKman – bare på en måde, hvor det gjaldt for alle vandforsyninger. Men selv om vi har lavet vores egen, vil vi bestemt gerne fortælle alle andre, hvordan vi gør,” siger Bo Lindhardt, der er vicedirektør i Novafos. Selskabet har i dag et vandtab på mellem 5-8% - med en enkelt smutter i Gentofte, hvor man fortsat har problemer med at få tallet bragt ned.

Det arbejder man hårdt på at løse. Kamstrup, der også var med i LEAKman-projektet, har udviklet en elektronisk vandmåler med indbygget noiselogger. Den har Novafos installeret, sådan at 74.000 vandmålere nu modtager op mod 1,7 mio. datapunkter pr. døgn. ”Parallelt med installering af målerne har vi integreret fagsystemer som økonomi, Scada, drift og GIS. De enkelte systemer er gode i sig selv, men for at få dem til at give mere værdi, kombinerer vi datakilderne på kryds og tværs. Så vi er i gang med at opbygge et Data Warehouse med Power BI rapportering oveni. Dvs. det hele er samlet i en virtuel database, hvor man via et simpelt program kan gå til de forskellige datakilder. Vi satser på at være i mål i sommeren 2024,” siger Bo Lindhardt.

Når Novafos har valgt at gøre det selv, er det fordi, det har vist sig at give mest mening. Dels er der en teknologisk udvikling, hvor vandmålerne har udviklet sig og er blevet klogere. Samtidig er Novafos så tilpas stort et selskab, at man har kunnet ansætte egne folk, der kan udvikle på det.

Digitalisering styrker Nyborg Forsynings indsats

Nyborg Forsyning satte gang i digitalisering i 2015. Det har siden medført installering af fjernaflæste målere hos kunderne og fjernaflæste målere i sektionsbrønde i ledningsnettet. Samtidig delte man forsyningsområdet op i 8 sektioner. ”Vi forsøger at få mest muligt ud af de opsamlede data. De skal bruges klogt i vores arbejde med at effektivere selskabet og herunder selvfølgelig reducere vandtabet. Der er ingen tvivl om, at de mange data hjælper os i forhold til at få bedre overblik over vores vandforbrug og vandtab, der lå på 5,8% i 2022. Vi har stor fokus på det og bliver hurtigt opmærksomme på fejl og lækager i nettet, når de opstår,” siger Jan Sørensen, der er driftschef i Nyborg Forsyning.

Dataopsamlingen danner bl.a. grundlag for, hvordan selskabet prioriterer udskiftningen af dets 175 km ledningsnet. En del stammer fra 1960´erne, så der opstår uundgåeligt brud. Man foretager lækagesøgningen på sektionsniveau, hvor hver sektion er udstyret med målere. Her måler man også på stophaner og hovedventiler, om der er støj på ledningerne. Det giver et øjebliksbillede af forbruget.

”Vi forsøger at finde ud af, om der løber vand hos en kunde, eller om det sker i ledningsnettet. Det hænder, at der er en utæthed, hvor PVC-stikledningen ind til kunden er koblet på hovedledningen. Desuden benytter vi jordmikrofoner i sidste fase af lækagesøgningen til at lytte ned i jorden med. Det gør det nemmere at finde frem til, hvor vi præcist skal grave op for at stoppe en lækage,” siger Jan Sørensen.

App-varsel i Brønderslev

Hos Brønderslev Forsyning har man ligeledes satset digitalt, og det giver mulighed for at opgøre forbrug og tab løbende. Vandtabet ligger stabilt lidt under 5% - med perioder hvor det er lidt højere. Det er en målsætning at nå under 4% indenfor fire år. ”De mange værdifulde data gør os klogere og i stand til at hjælpe både os selv og kunderne bedre. De elektroniske målere giver simpelthen mere nøjagtige tal. Der kan godt være usikkerhed om nøjagtigheden af tallene, hvis man ikke har digitale målere i ledningsnet og hos kunderne. Det kunne vi se hos os selv, da vi skiftede fra mekaniske til fjernaflæste,” siger Thorkil Neergaard, der er direktør i Brønderslev Forsyning.

Han fortsætter: ”Investeringen betaler sig, for man kan jo grave guld ud af alle de data, vi modtager. Vi tager så at sige kontrol over vores system, frem for at det har kontrol over dig. Vi ved fra dag til dag, hvor der sker ulykker i nettet. I det gamle system var vi hele tiden et år bagud. Vi kunne have et brud, hvor driftsfolk fór rundt for at finde ud af, hvor den var gal. De digitale målere er en kæmpe fordel for os, og vi kan se det på vandtabet,” siger han. Samtidig får kunden bedre overblik over sit forbrug og har mulighed for at modtage et varsel, hvis der er et læk.

Siden 2020 har man tilbudt kunderne, at de kan downloade selskabets app. Den viser målerdata og kan advisere kunden, hvis man overskrider en vis forbrugsgrænse. Det er dog en opgave at få tilstrækkeligt mange til at bruge app´en, men det arbejder man på. ”Helt perfekt er det ikke endnu. Vi overvejer at tilføje en sms-løsning, hvor app´en sender en sms automatisk, hvis det er muligt. I nogle år har vi leveret en ekstra service ved at ringe til kunden, hvis vi kunne se, at noget var skævt. Men det er nok for tung en post i det lange løb, selv om kunderne faktisk er meget glade for det,” siger Thorkil Neergaard.

Kalundborg ligget lavt i mange år

Kalundborg Vandforsyning har haft et lavt vandtab i mange år. I 2022 var tallet helt nede på 1,7%. Det lave niveau skyldes en række tiltag igennem de seneste 20 år. Ledningsnettet er blevet sektioneret, så det er blevet nemmere at opdage unormalt forbrug og indkredse lækager. Der er løbende lavet brudregistrering som input til planlægning af renoveringsprojekter, så de værste ledningsstrækninger løbende er blevet udskiftet.

”Der er en særlig faktor hos os, da en stor del af vandforbruget går til storkunder, som giver et højt vandforbrug i forhold til vandspildet og dermed en lav procent i vandtab. Hvis vi beregner vandtabet særskilt for ledningsnettet til de almindelige forbrugere i Kalundborg i forhold til vandforbruget, ligger vandtabet normalt omkring 6%,” siger direktør Hans-Martin Friis Møller.

Bruger ekstra ressourcer i Horsens

I Horsens har man hos Samn Forsyning nedbragt vandtabet til bare 1,2% i 2022. For 5 år siden lå vandtabet på ca. 8.% Det har man, ifølge Jens Peder Hansen, der er driftschef i Samn Forsyning, opnået ved en fokuseret indsats på at jagte vandtab.

Også i Horsens gør man stort brug af opsamlede data fra fjernaflæste målere, der er placeret i de sektioner, som man har opdelt forsyningsområdet i. ”Vi får en masse data ind, og dem har vi så gjort en indsats for at bruge bedst muligt. Det har vi koblet sammen med at bruge ekstra mandskabsressourcer på at følge op på uregelmæssigheder hurtigst muligt. Dertil har det hjulpet os, at vi har kalibreret vores flowmålere om, så vi får mere valide data fra dem. Desuden fornyer vi løbende ledningsnettet,” forklarer Jens Peder Hansen.

Han forventer, at næste års udrulning af fjernaflæste vandmålere hos kunderne vil gøre både kunder og selskab klogere på forbruget, og det kan nemt føre til yderligere reduktion i vandtab. ”Hvis borgerne som forventet reducerer deres forbrug, vil vi skulle indvinde mindre vand. Det vil give lidt mindre tab, og vi vil få en besparelse på driften. Det vil have den afledte effekt, at det hjælper os til at nå det årlige effektiviseringsmål,” siger Jens Peder Hansen.