Hvad betyder aftale i Grøn Trepart for vandselskaberne?

Den grønne trepartsaftale bidrager til beskyttelsen af drikkevandet gennem skovrejsning men også med tiltag til at forbedre spildevandsrensning samt en afgift på overløb.

Skærpede rensekrav og afgift på overløb

Aftalen angiver, at "regeringen vil søge at indgå aftale med de kommuner, hvor der er potentiale for at nedbringe udledningen af næringsstoffer fra spildevand svarende til 860 tons kvælstof."

Dette vil blive opnået gennem skærpede fosforkrav til renseanlæg, der udleder til særligt følsomme fjorde.

DANVA har drøftet med Miljøministeriet, at skærpede spildevandskrav kun kan implementeres, hvis der sikres finansiering gennem økonomisk regulering, enten via påbud eller anden lovhjemmel.

Det er også vigtigt at tage højde for planlagte strukturændringer, så unødvendige investeringer på renseanlæg, som allerede indgår i en planlagt indsats, undgås.

Miljøministeriet har inviteret DANVA til videre dialog om emnet efter sommerferien.

Sammenhæng mellem kvælstofmål og fosforreduktion

En reduktion af fosfor vil også have positiv effekt i forhold til kvælstof, og derfor kigger man på skærpede krav til fosforudledning fra renseanlæg.

Miljøministeriet har lavet en beregning, der viser, hvad en nedbringelse af fosforudledning ved forbedret spildevandsrensning vil svare til i reduktion af den beregnede kvælstofbelastning i et vandområde. 

Virkemidlerne til at opnå denne effekt inkluderer kemisk fældning og sandfiltrering, som skal danne grundlag for en konkret plan for indsatser, som beskrevet i aftalen.

Afgift på overløb

Aftalen om et Grønt Danmark angiver også, at "Parterne noterer sig endvidere, at regeringen også vil ændre spildevandsafgiften, så udledningen af urenset spildevand fra overløb får en højere afgift end udledning af renset spildevand."

Dette er en præcisering af regeringsgrundlaget, hvor der allerede er formuleret en hensigt om at indføre afgift på overløb.

En udfordring ved indførelsen af en afgift på overløb er at sikre kvaliteten af de data, der skal danne grundlag for afgiften.

Spildevandsselskaberne har i de senere år haft stort fokus på at forbedre kvaliteten af data om overløb i PULS-databasen gennem forbedrede modelberegninger og opsætning af målere og monitering af overløb.

Drikkevand

Aftalen om et Grønt Danmark er på drikkevandsområdet en væsentlig og positiv udvidelse af de tiltag, der allerede er igangsat i regeringsgrundlaget eller i tillægsaftaler hertil.

Parterne understreger således, at der er enighed om, at grundvandet ikke er tilstrækkeligt beskyttet, og der er brug for at gøre mere.

Konkret er følgende nævnt:

• Der skal senest i 2027 tages konkret stilling til, hvordan der på baggrund af drikkevandskortlægningen nævnt ovenfor sikres en samlet beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder. DANVA deltager i et møde fredag hos Miljøministeriets departement, hvor netop dette er på dagsordenen.
• Der skal rejses 20.000 ha bynær skov på arealer med indvindingsinteresser.
• Det skal sikres, at beskyttelsen af de sårbare grundvandsdannende områder i den fremtidige regulering sammentænkes med økologi, vandmiljø, natur- og biodiversitetsformål, skovrejsning og klimamål, herunder udbygning af vedvarende energi på land.
• I forbindelse med genbesøget af tilskudsmodellen for privat skovrejsning kan der tages stilling til, om ordningen i højere grad skal kunne bidrage til drikkevandsbeskyttelse.
• En øget omlægning til økologisk arealanvendelse vil fremme en produktion med færre sprøjtemidler, hvilket er til gavn for miljø og drikkevand. Regeringen vil analysere effekterne af klimaregulering på økologisk landbrugsproduktion, herunder mulighederne for et direkte samspil mellem økologiske arealer og drikkevandsbeskyttelse.
• Indsatsen i forhold til udtagning af arealer med henblik på reduktion af udvaskning af nitrat til de kystnære farvande vil regionalt omfatte udtagning af landbrugsarealer i drikkevandsområder i et ikke uvæsentligt omfang.
• Øvrige interessante tiltag omfatter nationale mål, der kan samtænkes med grundvandsbeskyttelse, herunder skovrejsning på i alt 250.000 hektar skov, hvoraf mindst 80.000 ha skal være privat urørt skov og 20.000 ha urørt statsskov.

Disse forslag spiller fint sammen med den "kortlægning," som Miljøstyrelsen er i gang med i regi af Drikkevandsfonden.

Denne (pilotprojekt Fyn) omfatter en metode til en robust udpegning af sårbare grundvandsdannende områder på baggrund af eksisterende data.

I første omgang afprøves denne på Fyn, og det er planen, at metoden skal anvendes over hele Danmark i løbet af de kommende to år.