Ved Hydrotermisk Liquefaction (HTL) udsættes vådt slam for ekstremt høje tryk (over 200 bar) og temperaturer (over 200 grader Celsius), hvilket adskiller den fra andre hydrotermiske processer som Hydrothermal gasification (HTG) og Hydrothermal carbonisation (HTC).
Specifikt opnår HTL- processen temperaturer omkring 300-400 grader og et tryk på ca. 200-300 bar, hvilket omdanner slammet til bioolie, biokul, procesvand og en mindre mængde gas inden for få minutter.
Fordele og udfordringer ved HTL
En af de væsentlige fordele ved HTL er den effektive destruktion af organiske miljøfarlige stoffer, hvilket bidrager til en mere miljøvenlig behandling af spildevandsslam. Dog kan processen medføre en opkoncentrering af tungmetaller i det producerede hydrokul.
På trods af HTL's potentiale er der stadig usikkerhed omkring processens evne til at fjerne PFAS-stoffer, givet de relativt lave temperaturer sammenlignet med forbrændingsbaserede metoder.
Bioolie: En bæredygtig energiressource
Det primære produkt fra HTL-processen, bioolie, åbner op for nye muligheder inden for bæredygtig energiproduktion. Denne olie kan anvendes direkte som tung fyringsolie eller raffineres yderligere til diverse bio-baserede brændstoffer, der kan erstatte traditionelle fossile brændstoffer. Dette understreger HTL's rolle i overgangen til en mere bæredygtig energiforsyning.
Fosfor og biokul: Potentiale for genanvendelse
En stor del af fosforen fra spildevandsslammet opkoncentreres i biokulfraktionen, som produceres under HTL-processen. Mens dette åbner for potentialet for genanvendelse af fosfor, en kritisk ressource for landbruget, er biokullets grad af biotilgængelighed for fosfor stadig ukendt, hvilket nødvendiggør yderligere forskning.
Fremtidig slamhåndtering og HTL
I lyset af behovet for mere bæredygtige løsninger for spildevandsslamhåndtering, har Miljøstyrelsen udgivet et litteraturstudie, Analyse af fremtidig slamhåndtering (mst.dk), som inkluderer en gennemgang af HTL blandt andre innovative teknologier.
Dette studie fremhæver potentialet og udfordringerne ved HTL, og understreger vigtigheden af fortsat forskning og udvikling inden for området.