Søg i ofte stillede spørgsmål

Her har du mulighed for at finde nogle af de hyppigt forekommende juridiske problemstillinger, vi får stillet spørgsmål til, og vores bedste vurdering af disse.

Sortere efter

Nyeste først

Ældste først

Ofte stillede spørgsmål og svar

Spørgsmål

Er et spildevandsselskab ansvarlig for skader på privat ejendom som følge af opstuvning af spildevand fra kloaksystemet på terræn efter skybrud?

DANVAs vurdering

Hvis kloaksystemet er dimensioneret i overensstemmelse med gældende regler og praksis, vil spildevandsselskabet som udgangspunkt ikke være erstatningsansvarligt for skader på privat ejendom som følge af opstuvning af spildevand på terræn i forbindelse med skybrud. Dette gælder også i det tilfælde, hvor oversvømmelsen skyldes overløb fra kloak på kommunal vej.

Uddybende svar

Opstuvning på ejendommen

De følgende vurderinger er foretaget med afsæt i bogen ”Klimaændringer i juridisk perspektiv”, DJØFs Forlag, 2011, se fra side 159 og frem.

Det er som udgangspunkt en grundejers eget ansvar at sørge for afledning af spildevand fra kælderen, mens spildevandsselskabet har pligt til at bortlede spildevandet fra og med stueplan.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt et spildevandsselskab kan pålægges erstatningspligt for opstuvninger, er den ledende dom på området Østre Landsret afgørelse i U 1987.258 H.

I sagen var en række kældre blevet oversvømmet, idet et meget kraftigt regnskyl havde medført, at et spildevandsanlæg ikke på tilstrækkelig vis var i stand til at bortlede vandet. Grundejernes forsikringsselskab anlagde efterfølgende sag mod Greve Kommune med påstand om, at kommunen som følge af et utilstrækkeligt dimensioneret kloaksystem skulle erstatte forsikringsselskabet dets udgifter for vandskader til de berørte ejere.

Landsretten flertal frifandt Greve Kommune med følgende begrundelse:

”Som nævnt i [landsrettens dom] må det lægges til grund, at kloaksystemet var dimensioneret i overensstemmelse med sædvanlig praksis, og at området i 1981 var udbygget i et mindre omfang og på en anden måde, end det var forudsat ved landvæsenskommissionens behandling af sagen, om hvilken der i øvrigt intet nærmere er oplyst for Højesteret. Efter de beregninger, det nu er blevet muligt at foretage, må det antages, at navnlig regnbassin G ville have forhindret oversvømmelsen, hvis det havde været opført som oprindeligt planlagt. Den omstændighed, at kommunen under de ændrede forudsætninger med hensyn til bebyggelsen skønnede, at opførelsen af bassinet kunne udskydes nogle år, findes imidlertid ikke at kunne anses som en fejl eller forsømmelse, der kan pådrage kommunen ansvar for oversvømmelsen, som ubestridt var forårsaget af det kraftige og usædvanligt langvarige regnskyl.”

I en skriftlig tilkendegivelse af 14. april 1992 har Østre Landsret (4. afd. nr. 16/1984) med udgangspunkt i Greve Kommune-sagen udtalt følgende om det generelle ansvar for dimensionering af afløbsledninger:

”Indledningsvist bemærkes, at en kommune som udgangspunkt må være ansvarlig for, at et kommunalt afløbssystem er konstrueret og fungerer forsvarligt, således at det ikke kan give anledning til oversvømmelse af f.eks. beboelsesområder. Det kan ikke kræves, at et afløbssystem er dimensioneret således, at oversvømmelser er udelukket under alle tænkelige forhold. Men et afløbssystem må dog være dimensioneret efter sædvanlig praksis, dvs. i overensstemmelse med de normer, der er almindeligt anerkendt efter en samfundsøkonomisk afvejning af anlægsomkostningerne på den ene side og risikoen for overbelastning af afløbssystemet på den anden side. Indtræffer en oversvømmelse, der alene kan tilskrives, at et sædvanligt dimensioneret afløbssystem som helhed ikke har været tilstrækkeligt rummeligt til at aflede vandet fra et kraftigt regnskyl, er kommunen heller ikke ansvarlig herfor, jf. U 1987.258 H.”

Opsummerende konstaterer Hannibal m.fl. (side 159), at et spildevandsselskab som udgangspunkt er ansvarlig for, at dets spildevandsanlæg er korrekt dimensioneret og fungerer på en forsvarlig måde, således at der ikke sker oversvømmelser fra anlægget. På den anden side kan det ikke kræves, at et spildevandsanlæg skal dimensioneres således, at oversvømmelser under enhver tænkelig situation er udelukket.

Lidt længere fremme (side 162) anfører forfatterne i forlængelse heraf, at et spildevandsanlæg som minimum skal være dimensioneret efter sædvanlig praksis på tidspunktet for anlæggets etablering. Hvis spildevandsanlægget pga. fejl ved projekteringen ikke er dimensioneret korrekt, vil spildevandsselskabet som udgangspunkt være erstatningsansvarlig for skader forvoldt som følge heraf.

I U 1987.258 H var der kun sket oversvømmelser på kælderplanet, dvs. under terræn. Flere steder i dommen er der dog henvisninger til oversvømmelser over terræn. Lidt forsimplet mener DANVA på denne baggrund (og uden holdepunkter for andet i øvrig retspraksis), at der er gode holdepunkter for at antage, at retsstillingen er den samme for opstuvninger i kælderplan som for opstuvninger over terræn: hvis kloaksystemet er dimensioneret efter de på etableringstidspunktet gængse normer, vil spildevandsselskabet som altovervejende udgangspunkt ikke kunne pålægges at erstatte udgifter til rengøring efter oversvømmelser.

Når der er tale om skader som følge af materialesvigt/ledningsbrud, vil det dog efter den hidtidige domspraksis sandsynligvis være spildevandsselskabet som pålægges erstatningsansvaret, jævnfør side 167 – 168 i den nævnte bog.

Oversvømmelse forårsaget af overløb fra kloak i vejen

Det forekommer også, at ejendommen oversvømmes som følge af overløb fra kloak.

Kommunen vil som ansvarlig vejmyndighed – alt afhængig af de konkrete omstændigheder – kunne ifalde et erstatningsansvar over for trafikanter og andre, som lider skade som følge af manglende forsvarlig vedligeholdelse af kommunale veje. Dette erstatningsansvar har dog historisk ikke været udstrakt til at omfatte oversvømmelsesskader på naboejendomme som følge af forsømt renholdelsespligt.

Sådanne sager vil derfor skulle rejses med henvisning til de naboretlige regler, og her vil vejens forhold og vedligeholdelse i øvrigt indgå som en del af vurderingen. I den juridiske litteratur indgår den såkaldte ”tålegrænse” som et centralt moment i vurderingen af, om en kommune vil kunne ifalde et erstatningsansvar for oversvømmelsesskader:

”Tålegrænsen er igen central, idet ikke enhver afledning af regnvand fra vejen giver grundlag for et naboretligt krav. Det bør dog fremhæves, at tålegrænsen normalt må anses for overskredet, når der sker egentlige oversvømmelser af ejendomme med vand fra vejen. Man skal som grundejer med andre ord ikke tåle at blive oversvømmet med overfladevand fra den nærliggende vej.

I fravær af egentlige oversvømmelsesskader med dertil knyttede tab vil målet med en naboretlig sag typisk være at gennemtvinge, at der udføres sådanne tiltag, at generne ved vandafledningen reduceres eller fjernes” (Malene Hannibal m.fl., Klimaændringer i juridisk perspektiv, 2011, s. 183)

DANVA har ikke kendskab til praksis fra Vejdirektoratet eller domstolene, som vedrører problemstillingen. Dog er det DANVAs vurdering, at en borger, som måtte mene at have et naboretligt krav på enten erstatning eller gennemtvingelse af foranstaltninger, under alle omstændigheder vil skulle rette sådant krav mod kommunen som vejmyndighed.

Hvis oversvømmelsen helt eller delvist kan tilskrives forhold, som spildevandsselskabet er ansvarlig for (jf. ovenfor), vil spildevandsselskabet dog potentielt kunne blive mødt med (i) et erstatningskrav direkte fra grundejeren eller (ii) et regreskrav fra kommunen, i det omfang kommunen har kompenseret grundejeren.

I øvrigt

Til inspiration vil vi i øvrigt henvise til DANVA pressemeddelelse af 12. juli 2019: Husejere kan selv være med til at sikre sig mod skybrud

Spørgsmål

Hvem der har oprydningspligten i de situationer, hvor et skybrud har medført, at en kommunal vej oversvømmes af toiletpapir, brugte toiletartikler m.v. som følge af, at spildevandsledningerne løber over?

DANVAs vurdering

Som vejmyndighed i henhold til vejloven er kommunen forpligtet til at sikre, at det kommunale vejnet er rengjort og forsvarligt vedligeholdt. Det er DANVAs vurdering, at denne renholdelses- og vedligeholdelsespligt bl.a. omfatter de situationer, hvor en kommunal vej oversvømmes af spildevand som følge af, at kloaknettet ikke har kunne håndtere store mængder nedbør i forbindelse med et skybrud.

Uagtet, at spildevandet og evt. medfølgende toiletartikler m.v. hidrører fra spildevandssystemet, er det DANVAs opfattelse, at et spildevandsselskab ikke har pligt til at oprydde, eller at bekoste en oprydning af, en kommunal vej, der oversvømmes som følge af et skybrud. Denne pligt påhviler kommunen alene som vejmyndighed i henhold til vejloven.

Denne konklusion forudsætter, at der ikke er noget at bebrejde spildevandsselskabet i forbindelse med oversvømmelsen. Skyldes oversvømmelsen f.eks. ikke skybruddet alene, men forkert dimensionering af ledninger, manglende vedligeholdelse eller andre forhold, der kan tilskrives spildevandsselskabet, vil spildevandsselskabet potentielt kunne blive pålagt at erstatte kommunens udgifter i forbindelse med oprydningen.

Uddybende svar

Forholdet til kommunen

Lov om offentlige veje m.v. (herefter ”Vejloven”) beskriver de forpligtelser og rettigheder, som påhviler staten og kommunerne som vejmyndigheder for hhv. de statslige og kommunale veje.

Det følger bl.a. af Vejlovens § 8, stk. 1, at det er vejmyndighedens ansvar ”… at holde sine offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver”. Det påhviler endvidere vejmyndigheden at ”sørge for renholdelse” på offentlige veje og stier, jf. lovens § 62, stk. 1.

For så vidt angår sidstnævnte bestemmelse fremgår følgende af lovforarbejderne.

”Forslagets stk. 1 viderefører den gældende renholdelseslovs § 2, stk. 1. Bestemmelsen er udtryk for, at vejmyndigheden har ansvaret for og afholder udgifterne til snerydning, foranstaltninger mod glat føre og renholdelse af sine offentlige veje og offentlige stier.”

Den pågældende kommune har i dets regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser angivet følgende vedr. kommunens foranstaltninger til renholdelse af veje:

”Renholdelse af arealer på offentlige veje, stier og pladser foretages af kommunen efter en fastlagt plan, og i øvrigt når særlige forhold gør det påkrævet.

Der henvises til den til enhver tid foreliggende plan herfor, se bilag D.

Uden for by og bymæssig bebyggelse omfatter vejbestyrelsens renholdelsesforpligtigelse – bortset fra parkerings- og rastepladser o.l. – alene den for færdselssikkerheden nødvendige renholdelse.”

Kommunen har oplyst, at regulativet forventes opdateret i løbet af vinteren 2019.

Baseret på DANVAs forståelse af Vejloven samt kommunens eget regulativ på området, er det klare udgangspunkt således, at pligten til at foranstalte og bekoste oprydningen af kommunale veje til enhver tid påhviler kommunen alene.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke findes særregler i spildevandslovgivningen eller i øvrigt, som taler for, at dette udgangspunkt kan fraviges for så vidt angår situationer, hvor oprydningen er nødvendiggjort af spildevandsoversvømmelser som følge af skybrud. Også i disse situationer vil det således være kommunen – og ikke spildevandsselskabet – der skal foranstalte og bekoste oprydningen på den kommunale vej.

Hvis oversvømmelsen af den kommunale vej ikke alene skyldes skybruddet, men tillige et forhold, som spildevandsselskabet er ansvarlig for, vil kommunen dog efter omstændighederne kunne rette et erstatningskrav mod spildevandsselskabet til dækning af oprydningsudgifterne. Sådanne ansvarspådragende forhold vil f.eks. kunne være forkert dimensionering af ledninger, manglende vedligeholdelse eller anden tilsidesættelse af pligter, der påhviler forsyningsselskabet i henhold til lovgivningen.

Det oplyses, at rørene er lagt i overensstemmelse med de regler og retningslinjer, der gjaldt ved rørenes nedlægning for ~50 år siden, og at de i øvrigt er tilstrækkeligt vedligeholdt. På den baggrund vurderer DANVA ikke, at der er nogen umiddelbar risiko for at ifalde et erstatningsansvar over for kommunen i den konkrete sag.

Forholdet til grundejerne

Som nævnt ovenfor er der imidlertid intet i det beskrevne hændelsesforløb, der indikerer en risiko for, at I vil kunne ifalde hverken et direkte eller indirekte erstatningsansvar i dette tilfælde.

En mulig langsigtet løsning til generel forebyggelse af problemet kunne være – som det også fremgår af en pressemeddelelse fra DANVA fra 12. juli 2019 – at separatkloakere i de særligt udsatte områder.

Spørgsmål

En varmeforsyning har et anlæg, der nedkøler i nødstilfælde, sprinklere, der sprøjter vand ind i brændselsskakten for at undgå brand, et sprinkleranlæg til brand samt brandslanger. Det brugte vand afledes herefter til kloak. Derudover er der fra diverse produktionsprocesser overløb, hvor vand kan blive ledt til kloak.

Kan varmeforsyningen få fradrag i vandafledningsbidraget for vand, der afledes til kloak, når afledningen sker i forbindelse med en beredskabssituation/et nødstilfælde?
Skal varmeforsyningen betale vandafledningsbidrag for vand, der anvendes fra brandslanger, når de også kan benyttes til andre formål end brand (f.eks. gulvvask)?
Skal varmeforsyningen betale vandafledningsbidrag for det vand, der kommer fra overløb fra processer, eller er der hjemmel for forsyningen til at overse eller fastsætte en bagatelgrænse for hvornår der opkræves vandafledningsbidrag? Kan der eventuelt indgås aftale om afregning af en fast mængde hvis det er vanskeligt at påsætte måler til opgørelse af det afledte forbrug?

DANVAs vurdering

Nej, der er ikke hjemmel hertil.
Ja, varmeforsyningen skal betale vandafledningsbidrag for vand fra overløb uanset lille mængde.
Ja, varmeforsyningen skal betale vandafledningsbidrag for vand fra overløb uanset lille mængde.

Uddybende svar

Ad. 1:

Kommunalt ejede spildevandsselskaber er underlagt et krav om hjemmel, hvorfor de kun må varetage de former for aktiviteter, der er nævnt i lovgivningen. Det følger af betalingslovens (LBK nr. 553 af 24/04/2020) § 2 a, stk. 1, at for afledning af spildevand til et spildevandsselskab, betales et årligt vandafledningsbidrag. Bidraget omfatter også filterskyllevand, kølevand og genanvendt tagvand, samt vand der kan sidestilles med spildevand herunder afværgevand, jf. dog § 2 b.

Betalingslovens § 2 b, stk. 2, giver spildevandsselskabet mulighed for efter en konkret vurdering at nedsætte betalingen af vandafledningsbidrag fsva. tilledning af filterskyllevand og kølevand til spildevandsselskabets anlæg, såfremt tilledningen giver anledning til færre omkostninger for spildevansselskabet end tilledning af almindeligt spildevand, og når miljømæssige hensyn taler herfor.

Ifølge lovbemærkningerne til denne bestemmelse (1999, L 182), er lovens generelle udgangspunkt fortsat, at der skal betales for alt vand, der tilledes spildevandsanlægget og det skal påses, at "forureneren betaler"-princippet fortsat finder anvendelse. Der står videre, at hvis afledningen af filterskyllevand sker via renseanlæg, skal spildevandsselskabet, for at håndhæve "forureneren betaler"-princippet, som minimum opkræve et vandafledningsbidrag, der svarer til de forøgede udgifter til spildevandsafgift på grund af den øgede hydrauliske belastning og deraf følgende større stofudledning som følge af tilledning af disse typer vand. Nedsættelse af bidraget kan særligt ske, hvis tilledningen af filterskyllevandet og kølevandet sker direkte til recipienten via en separat regnvandsledning udenom renseanlægget, med de deraf følgende reducerede omkostninger.

DANVA henviser i øvrigt til pkt. 4.4.2. i vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg (vej nr. 12414 af 01/01/2001), som i vidt omfang gengiver lovbemærkningerne.

Betalingslovens § 2 b, stk. 1, giver mulighed for fradrag af spildevand fra afværgepumpninger og § 2 b, stk. 3, giver mulighed for fradrag af regnvand opsamlet i VA-godkendte anlæg. Disse bestemmelser er ikke relevante i det konkrete tilfælde.

På baggrund af ovenstående, er det DANVAs vurdering, at der kun kan gives fradrag for vandet der anvendes til nedkølingsanlægget, såfremt de anførte betingelser i § 2 b, stk. 2, er opfyldt. Det har ikke været muligt at finde nogle domme, der kan belyse forholdet nærmere.

Ad. 2:

Som nævnt i besvarelsen til spg. 1, skal der betales vandafledningsbidrag efter betalingslovens § 2 a, stk. 1, medmindre der er hjemmel til at fritage forbrugeren herfor. Der findes hjemmel til fritagelse og nedsættelse af bidraget i betalingslovens § 2 b, men denne bestemmelse omfatter kun vand fra afværgepumpninger, filterskyllevand, kølevand og regnvand opsamlet i VA-godkendte anlæg. Der er således ikke i § 2 b, hjemmel til, at fritage for betaling af spildevand fra brandslanger anvendt til brandslukning eller rengøring, når vandet tilledes kloak.

Ad. 3:

En varmeforsyning har status som en erhvervsejendom efter betalingsloven og vandafledningsbidraget fastsættes derfor ifølge betalingslovens § 2 a, stk. 5, efter vandforbruget fratrukket den vandmængde, der medgår til produktionen eller af anden grund ikke tilledes et spildevandsforsyningsselskab. Det er over for DANVA oplyst, at der fra diverse produktionsprocesser evt. kan ske overløb i forbindelse med tilstopning af filtre eller i nødstilfælde, hvor vandet herefter kan blive ledt til kloak. Der vil som regel vil være tale om kondensvand, der dannes under varmeproduktionen og i sjældne tilfælde, også vand fra vandværket.

Det følger af betalingslovens § 2 a, stk. 6, at i tilfælde, hvor der afledes vand, uden at der har været et vandforbrug, beregnes vandafledningsbidraget ud fra den afledte vandmængde. Når overløbsvandet stammer fra varmeproduktionen, skal der derfor betales vandafledningsbidrag herfor ift. den afledte mængde. Er der derimod tale om vand fra vandværket, skal der også betales vandafledningsbidrag herfor, men her med udgangspunkt i vandforbruget, jævnfør den omtalte § 2 a, stk. 5 i betalingsloven.

Der er ikke en bagatelgrænse for hvornår spildevandsselskabet kan opkræve vandafledningsbidrag.

Der spørges endelig om, hvorvidt der kan indgås en aftale om afregning af en fast mængde, hvis det er vanskeligt at påsætte måler til opgørelse af det afledte forbrug. Det er op til spildevandsselskabet og varmeforsyningen, om der indgås en sådan aftale. Hvis der indgås aftale om en bestemt fast mængde, skal det dog så vidt muligt afspejle de faktiske afledningsforhold.

Spørgsmål

Kan grundejere få håndværkerfradrag i medfør af Bolig/jobordningen i 2016/2017 for:

Kloakarbejder i kloakopland, på privat grund, både i forbindelse med separatkloakering og kloakering?
Kloakarbejder i det åbne land, på privat grund i forbindelse med:
Private løsninger?
Kontraktligt medlemskab?

3. Når kloakarbejder på egen grund finansieres via afdragsordning?

DANVAs vurdering

Håndværkerfradraget gælder for kloakarbejder på egen grund, både ved separatkloakering og kloakering.
Der er mulighed for håndværkerfradrag for både private løsninger og i de situationer hvor der indgås kontraktligt medlemskab med spildevandsselskabet. Centralt for beregningen af fradraget er den omkostning, som grundejeren selv afholder.
Fradrag i forbindelse med afdragsordninger afhænger af den enkelte skatteyders konkrete forhold, herunder overfor kontraktparten, som er spildevandsselskabet.

Uddybende svar

Spørgsmål 1 – Kloakering på privat grund (indenfor kloakopland)

I medfør af bolig/jobordningen er § 8V og medfølgende bilag 1 indført i ligningsloven, lov nr. 134 af 16/02/2016. Her er oplistet en lang række arbejder der gives fradrag for, herunder:

Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, f.eks.

- Kloakarbejder på egen grund

- Udskiftning af kloakrør

- Fornyelse og etablering af dræn

- Udskiftning og etablering af opsamlingstank

- Nedsivningsanlæg

- Minirensningsanlæg

- Rodzoneanlæg

- Højvandslukkere

- Regnvandsfaskine

I forhold til det stillede spørgsmål, fremgår det således eksplicit af bilag 1, at kloakarbejder på egen grund er fradragsberettigede. Formålet med at medtage kloakarbejde på egen grund er dels miljøhensyn, hensyn til klimasikring og dels at motivere befolkningen til at vælge grønne og energirigtige løsninger.

Formålet med seperatkloakering er, at adskille regnvand og spildevand, både til gavn for miljøet og for at undgå overløb ved skybrud, separatkloakering har således også et klimasikringsformål. Formålet med kloakering/tilslutning til kloak er at forbedre spildevandsrensningen til gavn for miljøet.

I ligningslovens § 8V finder man den bestemmelse, der hjemler fradraget. Det er ikke, i loven eller SKAT’s juridiske vejledning, præciseret hvad begrebet kloakarbejder på egen grund omfatter, derfor må man fortolke bestemmelsen bredt. Hvis man sammenholder formålet med fradragsretten og formålet med de nævnte kloakarbejder, kan man se at begge har til formål at klimasikre og beskytte milljøet. Ved at anvende en bred fortolknign kan det konstateres, at der for grundejeren vil være fradragsret i den skattepligtige indkomst, i medfør af bestemmelsen i Ligningslovens § 8V. Denne fradragsret gælder både udgifter afholdt til separatkloakering og kloakering.

Spørgsmål 2 – kloakering i det åbne land

Private løsninger

Ved en privat løsning uden for kloakopland forstås at grundejer afholder omkostning til afledningen af spildevandet. Afledningen foregår ved at der sker afledning til en bundfældningstank, herefter afledning til minirensningsanlæg og dernæst afledning til recipient, som fx kan være et vandløb. Ud fra den samme brede fortolkning som ovenfor, vil grundejeren kunne få fradrag for de omkostninger han har afholdt til etableringen af den private løsning samt forbedring af en allerede etableret løsning, i medfør af Ligningslovens § 8V.

Kontraktligt medlemskab

Et kontraktligt medlemskab har til formål at ligestille grundejere i det åbne land, med grundejere i kloakopland, økonomisk. Hvis en grundejer har fået påbud om forbedret spildevandsrensning har spildevandsselskabet pligt til at tilbyde grundejeren kontraktligt medlemskab. Hvis grundejeren vælger denne løsning, så skal spildevandsselskabet sørge for at etablere og drive spildevandsrensningen på ejendommen. Grundejeren skal betale et tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag efter betalingslovens § 2 - § 2a, Lbk. Nr. 633 af 07/06/2010. Derudover skal grundejeren afholde udgiften til afledning fra ejendommen til bundfældningstanken, etablering af selve bundfældningstanken og afledning frem til minirensningsanlægget, dette følger af betalingslovens § 7a stk. 4. Derefter etablerer spildevandsselskabet minirensningsanlægget og afledningen til recipienten. Ved kontraktligt medlemsskab kan grundejeren få fradrag i den skattepligtige indkomst for den del af løsningen som han selv betaler, og altså ikke for hele løsningen.

Spørgsmål 3 – Afdragsordninger

Efter bekendtgørelse om afdragsordninger i forbindelse med spildevandshåndtering, Bek. Nr. 108 af 29/01/2015, skal spildevandsselskabet i visse situationer tilbyde en afdragsordning, til økonomisk trængte grundejere i forbindelse med udgiften til kloakering.

Når grundejeren vælger en løsning hvor denne ved betaling af hele beløbet på én gang, vil få fradrag i den skattepligtige indkomst for udgiften, er spørgsmålet om grundejeren også vil få fradrag, når denne benytter sig af en afdragsordning. Og i så fald, hvordan skal fradraget beregnes?

Spørgsmålet har ikke noget entydigt svar og det vil afhænge af helt konkrete omstændigheder hos den enkelte skatteyder, om der kan opnås fradrag.

Danva har været i kontakt med SKAT som har givet en generel vejledende udtalelse. Udgangspunktet er at fradragsretten opstår på betalingstidspunktet – altså når grundejeren faktisk har afholdt udgiften.Når afdragsordningen etableres direkte mellem spildevandsselskabet som udfører arbejdet og grundejeren, betaler grundejeren periodevis og fradragsretten opnås derfor også periodevis og forholdsmæssigt.

Hvis grundejeren låner pengene hos en tredjepart og betaler spildevandsselskabet på én gang, så opnås fradraget på tidspunktet for denne betaling.

Bemærk at afdragsmuligheden ikke eksisterer ved separatkloakering.

Konklusion

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at der er gode muligheder for at hente et fradrag i forbindelse med kloakarbejder, i det omfang kloakarbejderne falder ind under bolig/jobordningens formål om miljøbeskyttelse og klimasikring. Der er således fuld adgang til fradrag for kloakarbejder på privat grund indenfor kloakopland, både når der er tale om etablering og forbedring.

Når der er tale om kloakarbejder på privat grund, uden for kloakopland, er der mulighed for fradrag for hele udgiften til etablering og forbedring af en privat løsning. Hvis der etableres et kontraktligt medlemskab er der mulighed for, at få fradrag for den del af omkostningerne som grundejeren selv afholder.

Når kloakarbejder finansieres via afdragsordninger vil fradragsretten opnås på betalingstidspunktet. Dette tidspunkt afhænger af konkrete aftaleforhold, mellem grundejeren og spildevandsforsyningen. Danva anbefaler derfor at grundejeren selv tager kontakt til SKAT med henblik på at få klarlagt sine individuelle skattemæssige forhold.

Bemærkninger

Afslutningsvist bemærkes følgende: Det er ikke muligt at fratrække materialer i forbindelse med udførelsen af arbejdet. Det er derfor vigtigt at fakturaen er tydeligt opdelt mellem udførelse af arbejdet og materialer. Dernæst skal man være opmærksom på at den nuværende fradragsret gælder fra 1. januar 2016 og udløber pr. 31. december 2017 og derfor skal arbejdet være udført i denne periode. Dette fremgår af Ligningslovens § 8V stk. 2 nr. 5. Fakturaen kan godt udstedes og betales efter 31. december 2017, når blot selve arbejdet er udført i perioden. Bemærk endvidere, at fradraget er et ligningsmæssigt fradrag på op til 12.000 kr. Derfor vil den kontante rabat for grundejeren ved en fuld udnyttelse af fradraget på 12.000 kr. være ca. 30 % af 12.000 kr. Hertil skal det nævnes, at fradragsretten gælder pr. person over 18 i hustanden, og som har bidraget til betaling af omkostningen.