Spørgsmål/svar om Grøn trepart

Grøn Trepart er en aftale mellem regeringen, KL, vandselskaberne, landbrugs- og naturorganisationer, der skal sikre en mere bæredygtig arealforvaltning i Danmark med fokus på beskyttelse af drikkevand, kvælstofreduktion og skovrejsning.

Aftalens centrale parter er regeringen, Kommunernes Landsforening (KL), Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer samt vandselskaberne.

Aftalen giver vandselskaberne mulighed for at bidrage til beskyttelsen af drikkevandet via skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder. Den indebærer også skærpede krav til spildevandsrensning og mulighed for øget samarbejde med kommunerne.

Aftalen blev indgået i 2024, og de første initiativer, såsom etablering af lokale treparter og udvikling af omlægningsplaner, startede i 2025.

• 2025: Lokale treparter etableres og omlægningsplaner udarbejdes
• 2026: Evaluering af kvælstofindsatsen
• 2027-2032: Implementering og opfølgning

Selvom vandselskaber ikke naturligt er del af de lokale grønne treparter, så kan selskaberne spille viden ind til treparterne ved at blive del af kystvandrådene. 

Kystvandrådene er rådgivende partnerskaber, der har til opgave at rådgive og bistå de lokale treparter med lokal viden som skal indgå i omlægningsplanerne.

MARS (Multifunktionelt Arealregistreringssystem) er et digitalt værktøj, der gør det muligt at planlægge og monitorere arealudtag og omlægningsplaner på tværs af aktører. Det bruges af kommuner, vandselskaber og lodsejere.

De lokale treparter er samarbejdsfora, der viderefører strukturen fra Vandoplandsstyregrupperne og har ansvar for at planlægge og implementere omlægningsindsatsen i 23 geografiske områder.

Kystvandrådene er rådgivende partnerskaber, der bidrager med lokal viden om kvælstofindsatsen i kystvande og hjælper de lokale treparter med at udvikle løsninger.

Finansieringen kommer fra statslige tilskudsordninger, Danmarks Grønne Arealfond samt EU-midler. Der arbejdes også på samfinansieringsmodeller mellem offentlige og private aktører.

Lodsejere vælger selv, om de vil deltage i omlægningsprojekter, såsom vådområder og skovrejsning. Staten og kommunerne understøtter indsatsen gennem økonomiske incitamenter.

Aftalen indeholder skærpede rensekrav for spildevand og en ny afgift på overløb af urenset spildevand.

Aftalen i sig selv indeholder blot et mål om at udtage sårbare grundvandsområder, rejse 20.000 ha bynær skov og integrere drikkevandsbeskyttelse i arealforvaltningen.