Vigtigste punkter i Grøn trepart forliget

10 % af Danmarks areal omlægges til natur og skov frem mod 2045

Aftalen indebærer, at 10 % af Danmarks samlede areal omlægges til natur og skov, heraf 20.000 hektar statslig skov dedikeret til grundvandsbeskyttelse inden 2045, som beskrevet i den oprindeligt indgåede aftale om Grøn Trepart af 24. juni 2024. Omlægningen skal ske ved:

• Udtagning af 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde.
• Etablering af 250.000 hektar ny skov, hvoraf 100.000 hektar vil være urørt skov.

Derudover lægges vægt på støtte til vådområder og ekstensiverede landbrugsarealer. 

Bindende reduktionsmål for klimaeffekt på 55-65 % i 2030

Dette mål indebærer en reduktion af drivhusgasudledninger i land- og skovbrugssektoren med mindst 55 % (og op til 65 %) inden 2030. For at nå dette mål stiller aftalen krav om brug af lavemissionsproduktionsmetoder og en skærpet overvågning af sektorens udledninger.

Krav om 2,2 mio. CO2-reduktioner i landbruget ved manglende mål

Hvis de fastsatte mål for 2030 ikke nås, vil det blive nødvendigt at finde yderligere reduktioner på 2,2 mio. tons CO2. Dette forstærker behovet for at målrette jordudtagninger i følsomme områder, som fx vådområder og lavbundsjorde, for at reducere metanudslip og genskabe naturlige kulstoflagre​​.

Kvælstofreduktioner svarende til scenarie 1 i Second Opinion

Målet er at reducere kvælstofudledningen med 13.780 tons N. Reduktionerne skal i høj grad realiseres gennem arealomlægning og lokal planlægning i samarbejde med vandoplandsstyregrupper. Vandselskaber kan spille en central rolle ved at understøtte investeringer i naturlige bufferzoner og genopretning af vådområder​​.

Indsatsbehov opdateres hvert andet år fra 2027

Fra 2027 reevalueres behovet for kvælstofreduktion og andre miljøtiltag hvert andet år. Dette giver mulighed for at justere indsatser baseret på ny data og forskning, hvilket kræver, at vandselskaberne er fleksible og har en kontinuerlig strategi for tilpasning​​.

Helhedsorienteret og styret målrettet arealomlægning

Arealomlægninger sker strategisk med fokus på at integrere flere hensyn: klima, biodiversitet og vandmiljø. Aftalen fremhæver vigtigheden af en helhedsorienteret tilgang, hvor aktører som vandselskaber, kommuner og lodsejere samarbejder gennem kystvandråd og lokale styregrupper​​.

Lokal udmøntning via kystvandråd og vandoplandsstyregrupper

Aftalen giver lokale aktører, som kystvandråd og oplandsstyregrupper, ansvar for at udvikle og implementere arealprojekter. Disse grupper skal koordinere mellem landmænd, kommuner og vandselskaber for at opnå de ønskede miljøeffekter​​.

Danmarks Grønne Arealfond

Med en finansieringsramme på 43 mia. kr. støtter fonden jordopkøb og naturprojekter. For vandselskaber repræsenterer fonden en mulighed for at sikre projekter, der styrker grundvandsbeskyttelse, fx ved at fremme økologisk landbrug eller skovrejsning​​.

Akutpakker til særligt udfordrede vandområder

Akutpakker målrettet kvælstofudledning og andre miljøudfordringer vil blive iværksat fra 2025. Disse pakker prioriterer indsatsområder med særlige problemer, hvor vandselskaber kan spille en aktiv rolle i at implementere løsninger som vådområder og naturlige barrierer​​.

Grundvandsbeskyttelse og økologi

Det undersøges, hvordan økologisk drift kan indgå som en central del af drikkevandsbeskyttelsen. Konkret fremgår det, at aftalepartierne vil igangsætte analyser, der undersøger:

• Sammenhængen mellem økologiske arealer og drikkevandsbeskyttelse: Der skal belyses, hvordan økologisk landbrug kan bidrage til en bedre beskyttelse og genopretning af natur og biodiversitet, samtidig med at det integreres som en metode til drikkevandsbeskyttelse.
• Arealtilskud til økologi: Analysen skal vurdere, om basissatsen for økologisk arealtilskud skal justeres inden for rammerne af EU’s fælles landbrugspolitik (CAP) for at sikre, at de økologiske produktionsmetoder fremmes i områder med følsom drikkevandsressource. Dette skal tage højde for de miljømæssige og klimamæssige fordele ved økologisk drift​​.

Formålet er at sikre, at fremtidige tilskudsordninger og landbrugspolitikker understøtter både klima- og naturmål samt forbedrer drikkevandsbeskyttelsen gennem fremme af økologiske produktionsmetoder. Det er et led i en bredere strategi, der ser multifunktionelle løsninger som en nøgle til at opnå flere miljømæssige mål på én gang.

5 nye naturnationalparker inden 2030

Der skal oprettes yderligere fem naturnationalparker frem mod 2030. Disse parker vil både styrke biodiversiteten og fungere som naturlige buffere, der kan beskytte vandressourcer mod forurening og forbedre vandløbskvaliteten.

Forbedret spildevandsrensning og højere spildevandsafgifter

Aftalen kræver opgradering af spildevandsrensning i områder med stor miljøbelastning og foreslår en forhøjelse af spildevandsafgifter på overløb fra kloaksystemer.

Ikke alle vandområder opnår god status i 2027

Aftalen anerkender, at det ikke er realistisk, at alle vandområder kan nå målet om god økologisk tilstand i 2027. Det skyldes både fysiske forhold og påvirkninger fra nabolande. Dette ændrer ikke ved målet, men gør indsatsen mere pragmatisk. Vandselskaber kan bidrage ved at:

• Prioritere handlinger i de mest sårbare områder.
• Udvikle lokale løsninger i samarbejde med myndigheder og andre interessenter​​.

Aftalen erstatter indsatsen i Landbrugsaftalen

Grøn Trepart-aftalen overtager og forenkler de mål og initiativer, der tidligere var omfattet af Landbrugsaftalen. Det betyder, at indsatsen bliver mere samlet og strategisk. Vandselskaber skal derfor være opmærksomme på de nye rammer og muligheder for samarbejde​​.

Grundvandsbeskyttelse ikke med i den politiske udmøntning

Forliget om Grøn Trepart nævner ikke grundvandsbeskyttelse som en del af de specifikke initiativer i den nuværende udmøntning.