Spildevandsbetalingsloven og vedtægterne - 2024
DKK 8500
Tilmeld herDANVA, Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg
25-09-2024
TID09:30:00 - 15:30:00
Del dette eventMålgruppe
Kurset henvender sig til medarbejdere, der arbejder med planlægning og projektering af spildevandsanlæg, kommunale medarbejdere, der arbejder med byggesagsbehandling, lokalplanlægning mv.,medarbejdere i forsyninger, der arbejder med opkrævninger og kundeservice i relation til lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber (betalingsloven) og samt deres ledere/forsyningschefer.
Mål
Målet med kurset er at give deltagerne et indgående kendskab til Betalingslovens mekanismer og regler, så deltagerne bliver i stand til at anvende reglerne i det daglige arbejde. Deltagerne vil få nyttig tips til planlægning af byggemodninger og håndtering af de vanskelige spørgsmål om opkrævning af tilslutningsbidrag mv.
Indhold (under udvikling og opdatering)
Kurset går i dybden med Betalingsloven og -vedtægterne. Undervisningen er baseret på gennemgang af lovgivningen og praksis krydret med eksempler og cases.
- Den gældende lovgivning om finansiering af spildevandsrensning (Betalingsloven)
- Betalingslovens sammenhæng med miljøbeskyttelsesloven, lokalplanlægning, byggesagsbehandling og spildevandsplanlægningen
- Betalingslovens grundbegreber
- De årlige bidrag:
- Trappemodel
- De nye regler om særbidrag
- Vejbidrag
- Tilslutningsbidrag
- Opkrævning af tilslutningsbidrag både i enkle sager i komplekser sager i relation til større byggemodningsområder
- Supplerende tilslutningsbidrag i forbindelse med udstykning og sammenlægning af matrikler
- Forsyningens must haves i relation til byggemodninger – herunder krav til byggemodninger, hvor forsyningen forventes at overtage anlæggene
- Regulering af private spildevandsanlæg og regulering omkring overtagelse af disse
- Spildevandsrensning i det åbne land
- Udformning og formål med betalingsvedtægterne
- Inddrivelse
- Opgavedeling og nødvendige samarbejder mellem spildevandsselskabet og kommunen
Undervisningen tager udgangspunkt i lovgivningen og retspraksis i form af domme. Underviseren giver konkrete redskaber til håndtering af de juridiske spidsfindigheder.
Undervisningsformen lægger op til åben dialog om emnerne, og det vil være muligt at få sparring i forhold til deltagernes egne spørgsmål.
Kurset er inkl. middag og overnatning på Skanderborg Park.
Underviser
Advokat, partner Pia L Nielsen, Aumento
Kursusleder
Jens Plesner, DANVA