Høring af indberetnings- vejledning

Vi ser, at man med succes i udlandet gennem en målrettet indsats har været i stand til at reducere omfanget af indberetning, hvilket vi gerne ser implementeret i Danmark til gavn for både vores medlemmer men også for Forsyningssekretariatet.

Administrative byrder

Indberetning af investeringer for to år i et års indberetning medfører øgede omkostninger, da selskabernes systemer oftest er opsat til årlige indberetninger. Det giver desuden øgede omkostninger til revisorpåtegninger, ligesom revisorskifte og medarbejderudskiftning bliver dyrere, når der skal indberettes fra forskellige regnskabsår.

DANVA foreslår, at Forsyningssekretariatet gør det muligt, at selskaberne frivilligt kan indberette investeringer hvert år, herunder med de forskellige påkrævede revisorpåtegninger. Dette er i øvrigt tilfældet for faktiske driftsomkostninger. Herved kan selskaberne afslutte årets indberetninger til Forsyningssekretariatet kort tid efter årsregnskabet er udarbejdet. Dette vil medføre administrative lettelser og sikre en øget kvalitet i indberetningen, da det hermed er de samme medarbejdere og revisorer, der udarbejder selskabets årsregnskab og indberetter til Forsyningssekretariatet.

I forbindelse med indberetningen til årets benchmarking af spildevandsselskaberne, kan det konstateres, at der er inkluderet en ny OPEX-costdriver i form af gasrensning med aktivt kulfilter. I den forbindelse har DANVA været i dialog med flere spildevandsselskaber, der har oplyst at omkostningerne til køb af aktivt kul til brug i kulfilter, hos de adspurgte selskaber udgør mindre end én promille af selskabernes faktiske totalomkostninger (FATO). DANVA undrer sig over, at man nu pålægger selskaberne den ekstra administrative byrde at skulle indberette oplysninger om en costdriver, hvor de samlede driftsomkostninger til aktiviteten udgør en yderst begrænset del af FATO. Med henblik på, at opretholde overskueligheden og en så konsistent benchmarkingmodel som muligt, foreslår DANVA derfor, at aktiviteterne relateret til gasrensning med aktivt kulfilter ikke inkluderes som en selvstændig costdriver, men derimod fastholdes under costdriveren slambehandling.

DANVA foreslår yderligere, at Forsyningssekretariatet, for at mindske de administrative byrder, kun benytter OPEX- og CAPEX-costdrivere i det benchmarkede år, som det var tilfældet indtil benchmarkingen i år 2020. DANVA finder indberetningen af to års costdrivere unødvendigt bureaukratisk, da det i år 2019 var muligt at lave en udmærket benchmarkingmodel med et års costdrivere. DANVA appellerer til, at Forsyningssekretariatet mindsker de administrative byrder, hvor det er muligt, da indberetningen og omkostningerne til håndteringen af den økonomiske regulering fortsat er stigende til trods for de politiske intentioner om det modsatte.

Delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidrag

I forbindelse med forbrugernes alternative bortskaffelse af tag- og overfladevand er det muligt for forbrugeren at få refunderet en andel af tilslutningsbidraget. Dette skyldes at forbrugeren fremadrettet kun afleder spildevand, mens regnvand håndteres særskilt, fx på egen grund. Når vandselskabet refunderer denne del af tilslutningsbidraget, medfører det et tab for selskabet eftersom vandselskabets omkostning ikke reduceres tilsvarende. Dette skyldes, at omkostningen typisk er bundet via fysiske anlægsaktiver, som allerede er etableret og en lang række af omkostningerne til eksempelvis rensning af spildevand er faste omkostninger.

For at holde selskabet skadesløs i forbindelse med lokale løsninger på klimaudfordringer, bør det være muligt at få tillæg til omkostningen for det tilbagebetalte tilslutningsbidrag eller at vandselskabet kan modregne udbetalingen i de faktiske indtægter.

Efter DANVAs opfattelse er ovenstående ikke i strid med muligheden for ligeledes at få tillæg for tilbagebetaling af tilslutningsbidrag via supplerende investeringstillæg. Det supplerende investeringstillæg er dog ikke i sig selv fyldestgørende for at holde vandselskaberne skadesløse. Det skyldes, at det supplerende investeringstillæg først bliver muligt at opnå når selskabets samlede likviditet er utilstrækkelig.

Indberetning af adresser

Det er positivt, at angive en metode, der vejleder til, hvordan spildevandselskaberne kan opgøre antallet af adresser.

Teksten roder dog lidt rundt i ”Modtager spildevand fra”, ”samt adresser til tomme grunde”, ”adresser, der ikke er tilslutte skal videst muligt ekskluderes” og ”Alle adresser skal tælles med herunder en tom grund”. Det bør rettes, så det bliver tydeligt, at opgørelsen gerne må indeholde et mindre antal tomme grunde. Definitionen i tabel 1 bør udvides med en sætning til sidst: Det accepteres, at der indgå et mindre antal tomme grunde i opgørelsen.

DANVA mener det bør anføres, at der er metodefrihed til opgørelsen såfremt selskaber i forvejen har et system, der kan opgøre antal adresser i forsyningsområdet. Det er DANVAs opfattelse, at disse systemer ofte er mere præcise end Forsyningssekretariatets anførte opgørelse og når selskaberne evt. har et bedre system, de har lagt kræfter i, bør de naturligvis bruge dette. Dette bliver endnu mere aktuelt næste år, når vejledningen skal skrives for drikkevandsselskaberne.

Debiteret vandmængde spildevand

DANVA finder det tilfredsstillende, at Forsyningssekretariatet, efter flere års overvejelser, nu har taget branchens opfordringen til sig og valgt at følge branchens og Miljøstyrelsens definition på debiteret vandmængde for spildevandsselskaber.

Uddybende forklaring af IPOerne om beskyttelse af drikkevandressourcerne

Drikkevandselskaberne oplever et stigende behov for at beskytte drikkevandsressourcer efter den politiske aftale fra 2019 omkring en målrettet grundvandsbeskyttelse i de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Siden indberetningen til de økonomiske rammer for år 2021 har det været muligt at indberette omkostninger hertil som ikke-påvirkelige-omkostninger (IPO). DANVA anmoder Forsyningssekretariatet om en uddybning af indberetningsvejledningen, med en udførlig tydeliggørelse af, hvordan man lever op til dokumentationskravene for at få omkostninger til beskyttelse af drikkevandsressourcer indregnet som ikke-påvirkelige-omkostninger (IPO).

Indberetning af lånefinansiering

Vandselskaber skal fra i år indberette andelen af lånefinansiering af afsluttede anlægsinvesteringer i 2020, hvilket skal bruges til at analysere den kommende forrentningsramme.

DANVA finder at selve definitionen på de lån, der skal indberettes, er for restriktiv når den kun omfatter endelige lån. Selskaberne har således ikke mulighed for at indberette anlægsinvesteringer, der er finansieret med foreløbige lån, byggekreditter o. lign. til fastsættelsen af forrentningsrammen. DANVA imødeser derudover gerne, at der kommer mere klarhed omkring, hvordan interne lån kan inkluderes i analysen af sektorens lånefinansieringsgrad.

Det er vigtigt, at Forsyningssekretariatet er opmærksom på, at større anlægsinvesteringer ofte er cykliske og man derfor skal være varsom, når man analyserer låntagningsgraden baseret på et år. Dette er særligt udfordrende, når man ser på enkelt selskaber. DANVA er ikke bekendt med den konkrete anvendelse af data og det er derfor vanskeligt at kommentere på præcist, hvordan dataindsamlingen kan laves, så man får et retvisende billede, men DANVA bidrager gerne til det videre arbejde i det omfang det er relevant.

Periodevise driftsomkostninger

Vandselskaber har et behov for periodisk at oprense regnvandsbassiner og slammineraliseringsbede. Afhængigt af de tekniske omstændigheder opstår behovet for oprensning typisk ca. hvert 10. år, men i nogle tilfælde oftere eller sjældnere. Omkostningerne til oprensningerne er i regulatorisk henseende typisk håndteret som periodevise driftsomkostninger. Denne type omkostninger kan selskaberne ifølge reglerne i ØR-bekendtgørelsen søge om tillæg til, såfremt disse ikke allerede indgår i de økonomiske rammer.

Omkostningen skal ikke herudover indberettes særskilt i forbindelse med de årlige indberetninger. Derfor indgår omkostningen som en del af de faktiske driftsomkostninger (FADO).

Dette skaber efter DANVAs opfattelse en udfordring i relation til den regulatoriske benchmarking. Årsagen er, at omkostningerne afholdes periodisk blandt selskaberne og ikke påvirker det netvolumen, som i benchmarkingen skal afspejle selskabets aktiviteter(output) i løbet af et år. Dette medfører, at der indirekte potentielt sker en forvridning af den effektive front, som har en stor indvirkning på de individuelle effektiviseringskrav. Udsvingene i de faktiske omkostninger kan være store, således et selskab kan have betydelige omkostninger nogle år og stort set ingen i andre år.

På længere sigt kunne det være muligt at inkorporere oprensninger og øvrige periodevise driftsomkostninger på en retvisende måde i benchmarkingen, men indtil aktiviteten kan afspejles retvisende via netvolumen, mener DANVA dog, at disse omkostninger bør holdes ude af den omkostningsbase som indgår i benchmarkingen.

En mulig håndtering af denne udfordring kunne være at Forsyningssekretariatet gav selskaberne mulighed for at søge om omkostningerne til oprensninger som særlige forhold og dermed holde omkostningen ude af de omkostninger som indgår i benchmarkingen.

Nye investeringskategorier i POLKA og CAPEX-ark

Forsyningssekretariatet har udvidet POLKA- og CAPEX-arket med nye aktivkategorier for energiproduktion. Aktivkategorien Produktion på opgraderingsanlæg synes dog irrelevant, da der efter DANVAs opfattelse ikke findes spildevandsselskaber, der hverken ejer eller lejer opgraderingsanlæg. Spørgsmålene om at opgøre produktion af bionaturgas fra opgraderingsanlæggene finder DANVA ligeledes irrelevante.

Fusionsvejledning

DANVA finder det positivt, at Forsyningssekretariatet har udbygget vejledningen om fusion med indregning af ulønnet arbejdskraft, således at dokumentationskravet for at godtgøre omfanget af ulønnet arbejdskraft er blevet tydeligere.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen

DANVA