Danva advarer mod forsinkede retningslinjer, der underminerer klimatilpasningsprojekter. Med forslag om at udskyde frister og kræve klare vejanlægsretningslinjer presser DANVA på for bedre styring.
DANVAs hovedbudskaber fremgår af det følgende. Der er et bilag med kommentarer af mere teknisk karakter (nederst på siden).
Vi har i høringssvaret til ændringsloven for de nye regler for klima-tilpasning gjort opmærksom på, at vedtagelsen og implementeringen af de omfattende nye regler for klimatilpasning ikke skaber den værdi, som var tiltænkt med loven, fordi den praktiske gennemførelse af klima-projekter bliver alt for besværlig.
Den færdige vejledning for overgangsordningen vil først foreligge efter høringsfristen d. 6. april, hvilket er meget tæt på anmeldelsesfristen den 15. april, hvor projekter til overgangsordningen skal være anmeldt. Dette giver ikke tilstrækkelig tid til at kunne anvende vejledningen og er ikke rimeligt.
De øvrige vejledninger om serviceniveauer (Miljøstyrelsen), omkostnings-bekendtgørelsen mv. (Energistyrelsen) forventes først medio 2021. Vandselskaberne har også brug for disse vejledninger for at kunne vurdere, hvilke projekter vandselskaberne ønsker omfattet af overgangs-ordningen. Konsekvensen vil være ekstra administration, som kunne være undgået. Vandselskaberne bliver nemlig i den givne situation nødt til at indberette så meget som muligt for at sikre, at de ikke efterfølgende mangler at indberette projekter, der skulle have været indberettet til overgangsordningen.
Konsekvensen af de manglende vejledninger bør være, at der gives mulighed for, at vandselskaberne kan indberette projekter til overgangsordningen efter d. 15. april 2021. Eksempelvis kunne en dispensationsmulighed fremgå af vejledningen.
I betragtning af at de nødvendige vejledninger først forventes medio 2021 bør der også ske en udskydelse af tidsfristen d. 1. august for Forsyningssekretariatets hurtigbehandling af forhåndsgodkendelser af projekter.
Kombinationen af den stramme anmeldelsesfrist for projekter, vandselskabernes ønsker til projekter, der skal være omfattet af overgangsordningen, og Forsyningssekretariatets sagsbehandlingstid kan medføre, at vandselskaberne bliver tvunget til at gå ind i mange projekter uden at vide, om projekterne lever op til kravene for at være omfattede af overgangsordningen.
Et eksempel på dette er etablering af regnvandsbassiner på fremmed grund, som ofte er presserende, fordi etableringen af bassinerne sker som et element i et større byggemodningsprojekt med mange parter, hvor en bygherre lægger tidsplanen. Problematikken er uddybet i det vedlagte bilag.
Da vandselskaber har mange åbne anlæg i veje i form af f.eks. regnbede og render, vil det betyde en stor forskel for, hvor meget selskaberne skal anmelde d. 15. april, om veje har status som fremmed grund efter omkostningsbekendtgørelsen og dennes dokumentationskrav. Dette skal derfor fremgå klart i vejledningen.
Vi mener, at åbne anlæg i veje, som skal opfylde et serviceniveau op til en 5 års regnhændelse for et separat kloakeret system og op til en 10 års hændelse for et fælles kloakeret system, skal være undtaget fra dokumentationskravene i omkostningsbekendtgørelsen. Det vil blive meget administrativt tungt for både vandselskaber og kommuner, hvis der skal laves skriftlige aftaler for alle disse anlæg. Dertil kommer, at sådanne anlæg allerede vil være regulerede efter det lovbestemte gæsteprincip.
Da der vil være meget lidt tid fra vejledningen er færdig til anmeldelsesfristen d. 15. april, opfordrer vi til, at Energistyrelsen fremsender den endelige vejledning direkte til vandselskaberne.
Vi uddyber gerne vores kommentarer.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA
Der etableres løbende talrige regnvandsbassiner i forbindelse med byggemodningsprojekter af bolig- og erhvervsområder, hvor regnvandsbassiner er et standardelement til bortskaffelse af regnvand og noget, vandselskaberne etablerer som et element i overholdelsen af deres forsyningsforpligtelse. DANVA har forstået på tilbagemeldinger fra flere vandselskaber, at det ofte forekommer, at vandselskaber etablerer regnvands-bassiner ved tinglysning af rettigheder på fremmed grund, selv om nogle vandselskaber også vælger helt at overtage selve arealet.
Omkostninger til byggemodningsprojekter er meget følsomme over for forsinkelser. Forsinkelser på blot få uger kan have alvorlige økonomiske konsekvenser for store byggemodningsprojekter. Derfor skal vandselskaberne kunne etablere regnvandsbassiner på fremmed grund hurtigt og således, at det passer ind i byggemodningsprojektet som helhed, som jo styres af en bygherre.
Det er derfor vigtigt, at Forsyningssekretariatet hurtigst muligt kan give vandselskaberne en forhåndsgodkendelse på, at projektet er i overensstemmelse med overgangsordningen, herunder at projektet er berettiget til et eventuelt tillæg. Så ved vandselskaberne snarest muligt, om etableringen af regnvandsbassinet kan blive omfattet af overgangsordningen eller ikke, og dermed hvor vandselskabet står økonomisk.
Vandselskaberne har i vidt omfang brugt Energistyrelsens (oprindeligt Naturstyrelsens) forslag til standardkontrakt ved indgåelse af aftaler med projektejer.
Det fremgår af afsnit 4 i standardkontrakten:
”Hvis Forsyningssekretariatet ikke godkender det ønskede tillæg til prisloftet, bortfalder denne aftale, uden at Parterne i den anledning kan gøre krav gældende mod hinanden.”
Hvis vandselskabet har dette element med i en medfinansieringsaftale, betyder det så, at aftalen ikke kan anses for at være en bindende aftale i omkostningsbekendtgørelsens forstand og dermed ikke vil kunne blive omfattet af overgangsordningen?
Vi kan ikke forestille os, at dette har været hensigten. Det bør under alle omstændigheder beskrives i vejledningen, hvorledes det forholder sig.
Det virker ikke rimeligt, at f.eks. 3 mio. kr. i nogle tilfælde ikke vil have status som en væsentlig investering afhængig af størrelsen af de samlede omkostninger til et projekt.
3 mio. kr. er mange penge uanset projektets størrelse og uanset størrelsen på det pågældende vandselskab.
CEO