DANVA takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med udarbejdelsen af årets benchmarkingmodel for spildevandsselskaber. Nedenfor følger DANVAs overordnede kommentarer til høringsmaterialet.
Til Forsyningssekretariatet
DANVA takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med udarbejdelsen af årets benchmarkingmodel for spildevandsselskaber. Nedenfor følger DANVAs overordnede kommentarer til høringsmaterialet.
Ifølge høringsudkastet er ineffektiviteten i spildevandssektoren ud fra et simpelt gennemsnit af efficiensscorerne steget med 44% siden sidste måling i 2019. Det gennemsnitlige selskabs ineffektivitet har ændret sig med 7 procentpoint fra 2019 til 2021. Da den gennemsnitlige ineffektivitet i 2019 var 9%, svarer dette til en ændring i den målte ineffektivitet for det enkelte selskab på næsten 80% i gennemsnit. De markante skift i årets model viser, at der er store usikkerheder i forbindelse med målingen af ineffektivitet og understreger for DANVA, at der er behov for at genoverveje nogle af de modelændringer, der er foreslået i høringsudkastet.
Konkret er det vigtigt, at man bliver mere sikker på det enkelte selskabs ineffektivitet, da selskabernes indtægtsrammer nedsættes permanent på baggrund af beregningerne. Udsving på selskabsniveau fra sidste benchmarking på i gennemsnit næsten 80%, er for DANVA at se bekymrende højt. Det er ikke tilstrækkeligt at modellen i gennemsnit regner rigtigt, hvorfor DANVA opfordrer Forsyningssekretariatet til at gennemgå høringsudkastet med henblik på at sikre, at det enkelte selskab med stor sandsynlighed har den ineffektivitet, der stilles krav til, da der ellers stilles uberettigede krav til mange selskaber.
Det er ud fra høringsudkastet uklart om de store ændringer i årets benchmarking skyldes de indberettede data fra selskaberne, eller om ændringerne skyldes de modelændringer, som Forsyningssekretariatet har lavet i forhold til sidste benchmarking. Når der laves store ændringer i modellen, og særligt når resultaterne ændrer sig så markant som det er tilfældet her, vil det være hensigtsmæssigt at opgøre betydningen af modelændringerne. Det vil samtidigt være hensigtsmæssigt at måle om den reviderede model er en forbedring i forhold til den hidtidige model.
DANVA bemærker at ineffektiviteten stiger betydeligt og at forskellen mellem DEA- og SFA-modellen samtidigt med dette stiger. Efficiensen i DEA-modellen falder i gennemsnit fra 0,89 til 0,83, hvilket kan give mistanke om en underspecificeret model, hvilket er en relevant overvejelse, da der er fjernet outputvariable i modellen i forhold til tidligere. Resultaterne indikerer, at den reviderede model muligvis beskriver sektoren dårligere end den gamle. DANVA finder dette bekymrende og vil derfor opfordre Forsyningssekretariatet til at analysere om de modelændringer, der er lavet, fører til en forbedret model ud fra konkrete test og ikke kun ud fra teoretiske overvejelser.
Forsyningssekretariatet kan med fordel finde inspiration i de analyser den internationalt førende benchmarkingekspert Professor Peter Bogetoft lavede, da han udviklede den første TOTEX-benchmarking i 2016. Et af de centrale elementer i modeludviklingen, var korrelationen mellem DEA og SFA-modellen, da man naturligvis gerne vil have så ens resultater som muligt på tværs af de to modeller. Det centrale her er ikke alene en høj korrelation mellem modellerne, men også om korrelationen i den reviderede model er højere end i den oprindelige model.
De korrektioner, der laves til netvolumenmålene for henholdsvis OPEX og CAPEX, har i DEA-modellen fungeret som forsigtighedshensyn. Dette skyldes netvolumenmodellens manglende evne til at tage højde for specifikke forhold som alder og tæthed.
I årets DEA-model har Forsyningssekretariatet ændret sin praksis fra at lave særskilte korrektioner, til én korrektion, som samlet set korrigerer netvolumenmålene for både alder og tæthed. Dette reducerer i sig selv forsigtigheden i forhold til at lade elementerne indgå særskilt. Hertil kommer, at Forsyningssekretariatet vælger at undlade det oprindelige netvolumenmål i modellen.
DANVA mener ikke, at Forsyningssekretariatet har godtgjort, at der ikke længere er behov for at beholde dette forsigtighedshensyn og finder det i modstrid med målet om, at skabe en robust model. DANVA vil derfor gerne opfordre Forsyningssekretariatet til at tage samme forsigtigheds-hensyn som i den hidtidige model.
Beslutningen om at fastsætte tre særskilte fronter, er en markant ændring i årets benchmarkingmodel. Teoretisk set giver det mulighed for at løse problemstillingen om, at særskilte transport- og rensningsselskaber ikke kan sammenlignes med hinanden. Problemet er særligt udtalt for transportselskaberne, som underkompenseres i modellen – et problem man har forsøgt at løse med costdriveranalysen. Dog kan det, selv efter korrektionen for costdriversammensætning, konstateres, at transportselskaberne i gennemsnit er ca. 4% mindre effektive end det gennemsnitlige spildevandsselskab. Der er dog ikke grund til at tro, at transportselskaber skulle være særligt ineffektive. Derfor er dette en indikator på et problem i modellen med håndtering af transportan-læg. En konsekvens af dette bør være, at den effektive front for transportselskaber kun inkluderer transportselskaber. Denne effekt understreges yderligere af, at den effektive front i årets DEA-model kun udgøres af selskaber, der både varetager rensning og transport af spildevand. Derfor foreslår DANVA, at man kun sammenligner transportselskaber med transportselskaber, hvilket dog kan give problemer i SFA-modellen. Muligheden bør dog undersøges og som minimum bør DEA-fronten kun udgøres af transportselskaber. Principielt set bør man bruge samme tilgang for rensningsselskaber.
Forsyningssekretariatet bør desuden være opmærksom på selskaber, der er opdelt grundet justeret betalingsprincip. Selskaberne har en meget integreret produktion, hvilket har stor indflydelse på, hvordan selskabets generelle omkostninger fordeles mellem rensnings- og transport-aktiviteter. DANVA bemærker desuden at Herning Rens A/S og fra fronten frasorterede rensningsselskaber er meget effektive, mens de tilhørende transportselskaber tilsvarende er mere end 10% ineffektive. DANVA finder, at usikkerheden ved at bruge disse selskaber som frontselskab er for stor. Denne usikkerhed gi-ver anledning til, at stille spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at have tre fronter.
Periodevise driftsomkostninger afholdes af en række spildevandselskaber, om end udførelsen af aktiviteterne sker i et markant forskelligt omfang og med meget forskellig hyppighed. Benchmarkingen tager efter DANVAs opfattelse ikke højde for disse faktorer.
Periodevise driftsomkostninger for spildevandsselskaber udgøres typisk af omkostninger til oprensninger af regnvandsbassiner og slambede. Omkostningerne til disse aktiviteter varierer markant og gennemføres med en hyppighed mellem 5-100 år. Der er i indberetningen til benchmarking ingen relevante parametre som tager højde for disse forhold og de omkostninger som afledes heraf.
Effekten i benchmarkingen er at selskaber, der gennemfører en sådan aktivitet, benchmarkes med højere omkostninger, uden en tilsvarende kompensation i form af øget netvolumen. Hertil kommer desuden, at mange selskaber har ansøgt om tillæg til aktiviteten og dermed har fået hævet indtægtsrammen. Da selskabet ikke kompenseres i bench-markingen, vil denne aktivitet fremstå som ineffektivitet og over tid vil tillægget være borte som følge af effektiviseringskrav.
DANVA mener, at Forsyningssekretariatet i årets benchmarking bør håndtere denne problemstilling automatisk, ved at ekskludere godkendte tillæg til periodevise driftsomkostninger i grundlaget, hvortil der stilles effektiviseringskrav.
Forsyningssekretariatet lægger op til, at spildevandsselskaberne kan indhente deres effektiviseringspotentiale over 8 år. Dette er kort tid eftersom sektoren er kendetegnet ved at være meget anlægstung og med meget lange levetider. En mindre forbedring kan laves ved at opdatere beregningen af indhentningsperioden. I dag baseres beregningen på et skøn af, at fordelingen mellem drift og anlæg er 50/50 på sektorniveau. Data viser imidlertid at anlæg fylder mere end 60%. Ved at bruge sektordata i stedet for et skøn, får man en indhentningsperiode på 10 år. DANVA undrer sig over, at For-syningssekretariatet fortsætter med at bruge et skøn, når sektordata nu er tilgængelige.
Det ser ud til, at Hedensted Spildevand A/S har ændret sin indberetning af husstands-pumper i OPEX-modellen. Ændringen har stor betydning, da pumper i størrelsen 0-10 l/s giver et bidrag til OPEX-netvolumen, der er ca. 3 gange så stort, som bidraget fra en husstandspumpe. For Hedensted Spildevand A/S betyder ændringen, at selskabets netvolumen er forøget med ca. 8%, hvis alle selskabets husstandspumper er blevet indberettet under kategorien 0-10 l/s. Såfremt Forsyningssekretariatet er enige i, at husstandspumper i OPEX-modellen kan flyttes over i pumpekategorien 0-10 l/s, finder DANVA det vigtigt, at alle selskaber får mulighed for at korrigere deres indberetning. De fleste selskaber har næppe været opmærksomme på denne mulighed og har derfor fastholdt den måde de indberettede på i forbindelse med beregningen af omkostnings-ækvivalenterne i OPEX-modellen. Da indberetningerne ikke synes at være ensrettede på dette punkt, opfordrer DANVA Forsyningssekretariatet til at fravælge Hedensted Spildevand A/S som frontselskab.
DANVA har desuden bemærket, at Hedensted Spildevand A/S ved seneste benchmarking var ekskluderet fra fronten grundet et meget højt CAPEX-netvolumenmål relativt til selskabets faktiske totalomkostninger. I bilag 4; Fronter og outliers i DEA og SFA, skriver Forsyningssekretariatet videre, at selskabet i år har ændret kategorien for nogle af de indberettede pumpestationer, og at denne ændring ikke ændrer på vurderingen af selskabet som frontselskab. Selskabet har dog fortsat det højeste CAPEX-netvolumenmål relativt til de faktiske totalomkostninger (sammen med HOFOR Spildevand Albertslund A/S), selvom forholdet i år er mindre end ved seneste benchmarking. DANVA undrer sig derfor over, at Hedensted Spildevand i modsætning til tidligere kan godkendes som frontselskab.
NFS Spildevand A/S har I forbindelse med årets indberetning til DANVA Statistik og Benchmarking oplyst, at der i 2020 er importeret 333.000 m3 vand fra Langeskov (Kerteminde Forsyning Spildevand A/S), mens selskabet årligt debiterer ca. 1,5 mio. m3 vand i eget kloaksystem. Vandimporten betyder, at den vandmængde, der indgår i beregningen af selskabets OPEX-netvolumenmål forhøjes med ca. 20%, hvilket kan betyde, at selskabet fremstår mere effektivt end det reelt set er tilfældet, da selskabet kun afholder en del af omkostningerne forbundet med håndteringen af vandet. DANVA finder det betænkeligt, at et selskab med en relativt stor import af spildevand udvælges som frontselskab.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
Direktør, DANVA
CEO