Modstandsdygtighed over for ikke-cyberrelaterede risici
DANVA støtter EU-direktivforslaget om modstandsdygtighed i kritiske enheder, understreger behovet for proportionalitet, og opfordrer til dialog og finansieringssikring.
DANVA støtter EU-direktivforslaget om modstandsdygtighed i kritiske enheder, understreger behovet for proportionalitet, og opfordrer til dialog og finansieringssikring.
Til Forsvarsministeriet
Overordnet kan DANVA støtte direktivforslaget, der forpligtiger medlemsstaterne til hver især at vedtage en national strategi for at sikre kritiske enheders modstandsdygtighed og foretage regelmæssige risikovurderinger. Disse vurderinger vil nemlig også bidrage til at identificere en mindre delmængde af kritiske enheder, som skal underlægges forpligtelser med henblik på at øge deres modstandsdygtighed over for ikke-cyberrelaterede risici.
Principielt mener DANVA, at der skal være lovgivningsmæssige rammer, der sikrer og understøtter, at danske forsyninger arbejder effektivt med modstandsdygtighed/resiliens – ud fra en risikobaseret tilgang. DANVA vurderer, at udkastet til direktiv vil være med til at forbedre rammerne for dette arbejde på vand- og spildevandforsyningsområdet.
Aktuelt er vand- og spildevandsforsyning dog ikke formelt udpeget som kritisk infrastruktur i Danmark, men dette forventer vi, at der sker en ændring på i en overskuelig fremtid.
I det videre arbejde med direktivet vil vi især påpege følgende:
Anvendelsesområdet
Art 1, litra a, kan læses således, at de kritiske enheder skal levere en service i det indre marked.
DANVA har ikke kendskab til, at der er danske forsyninger eller danske forbrugere, der forsyner henholdsvis bliver forsynet på tværs af en landegrænse. Der er på europæisk niveau meget få steder, hvor dette er aktuelt.
Det er bydende nødvendigt, at EU laver vejledningsmateriale med fokus på samspillet mellem nærværende direktivforslag og NIS2-forslaget. Der vil være enheder, der udpeges efter NIS2-retningslinier, og som på nogle punkter også skal forholde sig til kravene i direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed.
Identifikation af kritisk infrastruktur
Identifikationen skal naturligvis ske ud fra en risikovurdering. Endvidere er det hensigtsmæssigt, at den nationale myndighed har en dialog med den potentielle kritiske enhed for dermed at sikre en fælles forståelse af den udførte risikovurdering og de konkrete hensyn til proportionalitets-princippet, når konsekvenserne og finansieringen skal fastlægges.
Medlemsstatens support til kritiske enheder
Det påskønnes, at det eksplicit angives, at medlemsstater skal understøtte de kritiske enheder på forskellig vis. I den forbindelse er det vigtigt, at supporten som eksempelvis vejledninger og uddannelse gives i god tid forud for, at de kritiske enheder skal leve op til forpligtigelserne nævnt i art 10 og 11; det vil sige opgaver som risikovurdering udført af den kritiske enhed og udførelse af tiltag, der øger modstandsdygtig-heden/resiliensen.
Foranstaltninger til sikring af kritiske enheders modstandsdygtighed
Det er vores klare indtryk, at der på europæisk plan er mange forsyninger, der allerede er underlagt detaljerede nationale krav for at sikre deres modstandsdygtighed. I den forbindelse er det vigtigt at undgå dobbeltarbejde og overlapning i såvel papirarbejdet som reelle foranstaltninger. For eksempel kræver direktiv 2020/2184, at alle vandforsyninger opstiller ”water safety plans”/vandsikkerhedsplaner. De kunne danne grundlaget for modstandsdygtighedsplanen.
Derudover bør brugen af nationale eller internationale tekniske retningslinjer eller standarder (såsom EN15975) fortsat være mulig, og dobbeltarbejde med eksisterende foranstaltninger bør undgås.
Endelig skal der være opmærksomhed på, at flere forsyninger servicerer inden for flere områder; energi, gas, vand, spildevand m.m. Disse multi-forsyninger har en naturlig interesse i, at der er et samspil mellem retningslinier o.lign. for de forskellige forsyningsarter.
Finansiering af foranstaltninger udført af kritiske enheder
I præamblen kan det nævnes, at samfund beder om vand- og spildevandforsyning til en overkommelige pris. Medlemsstaterne skal derfor efter DANVAs mening sikre de økonomiske og juridiske rammer, der sikrer dette.
Da de udpegede kritiske enheder er afgørende for samfundet, skal det drøftes på nationalt niveau, hvordan en fair finansiering kan etableres. Og i den forbindelse skal nati-onale tilskud ikke betragtes som ulovlige på grund af EU-regler om statsstøtte.
I en dansk kontekst vil der være behov for en analyse af hvilke omkostninger – direkte som indirekte – direktivet vil afstedkomme for de vand- og spildevandsforsyninger, der måtte blive udpeget som kritiske enheder. De forsyninger, der som følge af den nye lovgivning må afsætte ressourcer og økonomi hertil, bør kompenseres, så kunder ikke ”straffes” økonomisk. Dette hænger bl.a. sammen med, at forsyningerne bl.a. er underlagt et hvile-i-sig-selv princip kombineret med et prisloft.
I en dansk kontekst giver det således mening, at sammenhængen med den økonomiske regulering for vandsektoren overvejes, således at selskaberne sikres omkostningsdækning.
Der er flere interessante og med DANVA øjne gode elementer i direktivforslaget, som Danmark bør støtte i det videre forløb:
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA
CEO