Høring af udkast til vandområdeplanerne

Indsats og synergier

I disse år investerer vandselskaberne meget store beløb for at leve op til en række samfundskrav til natur, miljø og klimatilpasning. Det er derfor af afgørende betydning for branchen, at der tages hensyn til mulighederne for at opnå synergier ved at samtænke initiativer på en række områder. Specielt er det vigtigt, at de meget omfattende og omkostningstunge indsatser på klimatilpasningsområdet indtænkes i vandområdeplanerne.

Det samme gør sig gældende i forhold til indsatsplanlægningen efter vandforsyningsloven, hvor tilsyneladende dyre indsatser bliver kost-effektive, når der tages hensyn til, at indsatserne virker på mere end et planområde. Et godt eksempel er skovrejsning, der blandt andet giver grundvandsbeskyttelse, mindsker udledning af næringsstoffer til vandmiljøet og medvirker til mere stabil vandføring i vandløb.

Tilsvarende er det vores opfattelse, at en bedre kobling til Natura-2000-planerne kunne føre til en samfundsøkonomisk gevinst ved at målrette midler til indsatser, der fremmer begge planområder.

Selvom alle parter er interesseret i en samfundsøkonomisk fornuftig allokering af midler til de store planområder, så er der efter DANVAs opfattelse en række barrierer for udnyttelse af synergi. Det er klart, at ikke-formaliserede samarbejder kræver øget fleksibilitet af de involverede parter for at opnå de ønskede resultater. Disse kan overkommes, hvis der er gensidig interesse i målet, men vi mener, at der også er økonomiske og lovgivningsmæssige forhindringer. Her tænker vi specielt på, at det i forhold til prisloft meget let risikerer at stoppe initiativer, der inddrager elementer fra flere planområder, idet der ofte ikke vil være et entydigt miljømål. Det er derfor vigtigt, at der etableres mulighed for at opstille miljø-mål, der går på tværs af planområder, således at vandselskaberne får mulighed for at indregne udgifterne under prisloftet.

Udbygningen af den grønne energi giver udfordringer og muligheder for vandselskaberne, der bør inddrages i planlægningen på vandområdet. Eksempelvis vil ptx-anlæg have behov for store vandmængder og etablering af sol- og vindenergianlæg kunne etableres, så de medvirker til beskyttelse af grundvandsressourcer.

Behov for overordnet vandressourceplanlægning

Hvis ønsket om synergier skal udrulles i effektiv planlægning og regulering, så mener DAN-VA, at der i høj grad er brug for en national vandressourceplan, der skal udstikke rammerne for allokering af vand til vandforsyning, natur og erhverv. På tilsvarende vis bør en national vandressourceplan også give retningslinjerne for håndtering af højtstående grundvand og ekstremregn.

I forhold til myndighedsopgaver på vandressourceområdet, har det efter kommunalreformen været uklart, hvor skillelinjen går mellem statens og kommunernes roller. Dette er specielt tydeligt i forhold til de regionale vandselskabers mulighed for at opnå indvindings-tilladelser. DANVA vil derfor foreslå, at det gøres entydigt, at staten er den overordnede vandressourcemyndighed.

Kosteffektivitet

Vandrammedirektivet har som et væsentligt omdrejningspunkt, at indsatser til at forbedre vandmiljøet skal være kosteffektive, hvilket betyder, at der skal vælges indsatser, der så billigt som muligt kan medvirke til at opnå de ønskede miljømål. Det bør efter vores tolkning af vandrammedirektivet være således, at miljømålene skal opnås ved at vælge de mest kosteffektive virkemidler, med mindre væsentlige samfundsinteresser taler imod.

Mange af initiativerne på spildevandsområdet er meget omkostningstunge, og forbrugerne er generelt villige til at betale mere for vandafledning, såfremt det udløser en bedre miljøbeskyttelse. Denne betalingsvillighed udfordres dog, når kosteffektive virkemidler tages ud af indsatsprogrammet og dermed begrænser mulighederne for at vælge optimale løsninger på dyre problemstillinger. Eksempelvis vil indsats mod fosforbelastning fra regnbetingede udløb kun føre til en meget beskeden forbedring af vandmiljøet i søer. I stedet vil en direkte indsats mod fosforpuljen i søen have langt større og hurtigere effekt på vandmiljøet og samtidig være billigere for samfundet.

DANVA vil derfor foreslå, at der på spildevandsområdet indføres metodefrihed, således at vandselskaber får mulighed for at vælge andre løsninger, hvis det kan dokumenteres, at disse har en sammenlignelig eller bedre miljøeffekt i forhold til de ønskede mål for indsatsen.

Manglende grundvandsindsats

Efter DANVAs opfattelse har man i Danmark ikke fuldt ud implementeret vandrammedirektivets bestemmelser om beskyttelse af alt grundvand, idet beskyttelsen i Danmark udelukkende foregår i regi af vandforsyningslovens bestemmelser om beskyttelse af grundvand, der påtænkes anvendt til drikkevandsformål. Herved opstår der en manglende beskyttelse af overfladenært grundvand og grundvand beliggende udenfor OSD-områder. Denne manglende beskyttelse kan i sidste ende føre til, at vandforekomster ikke kan opnå god tilstand på trods af anden indsats. I de første vandplaner blev problemstillingen henvist til denne planperiode, men den lovede indsats er efter foreningens vurdering ikke udmøntet i de udsendte høringsforslag.

Om implementering af 3. generationsvandplanerne

Oprettelsen af vandråd i forbindelse med tidligere vandplaner har været en positiv nyskabelse, der dog ikke blev udnyttet optimalt, da arbejdet i denne planperiode blev begrænset til kun at omhandle udpegning af relevante vandløb. DANVA finder, at vandrådene bør udvides til at være forum for lokale drøftelser af alle emner med relation til udarbejdelse og implementering af vandplanerne. Herved vil der være skabt grobund for en bedre lokal forankring af indsatsen og dermed fælles opbakning til de valgte løsninger.
I mange tilfælde vil forsyningerne og andre interessenter ligge inde med væsentlig lokal viden, der kan anvendes til at skabe effektive løsninger, der både tilgodeser miljøet og vand-selskabernes interesser. Det er derfor vores håb, at interessentinddragelsen vægtes højt, når det kommer til implementering af de konkrete virkemidler.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen
DANVA