Lovforslaget skulle forbedre den nuværende regulering, men desværre skaber det mere kompleksitet og kontrol. Det ignorerer vandsektorlovens formål og koncentrerer magt i centraladministrationen. Det hindrer hensigtsmæssige investeringer og indebærer urealistiske sparekrav, hvilket kan øge omkostningerne for selskaber og forbrugere.
Lovforslaget skulle rette op på uhensigtsmæssigheder i den nuværende regulering. Det lykkes desværre ikke, tværtimod. DANVA og selvfølgelig ikke mindst selskaberne har ventet længe på indførelsen af fleksible indtægtsrammer og WACC i vandsektoren. Vi havde håbet på et lovforslag baseret på tillid og incitament. Vandsektoren har trods alt været en aktiv medspiller gennem mange år. En positiv og omstillingsparat bidrager til løsning af samfundets behov, som har effektiviseret mest muligt uanset krav. Sektoren har således frivilligt ligget foran de effektiviseringskrav, som er stillet til sektoren samtidig med, at vi har løst de mange og tilkomne opgaver. Desværre har vi modtaget et lovforslag, gennemsyret af kontrol og straf, hvorom vi må drage følgende konklusioner:
DANVA finder, at lovforslaget, på flere punkter, går videre end eller er udtryk for en misforståelse af de politiske aftaler og intentioner.
DANVA skal ud over konsekvenserne påpege, at det er stærkt betænkeligt at udsende en rammelov med bemyndigelser, der er så brede, at konsekvens og rækkevidde er uklar for lovgiver og retssikkerheden, og forudsigeligheden kompromitteres. Endelig må vi bemærke en stor mangel på forståelse og proportionalitet både i reguleringens omfang og indhold.
Derfor finder DANVA det selvfølgelig meget beklageligt, at lovforslaget ikke har været genstand for politiske drøftelser, inden det blev udsendt i høring. Foreningen skal på det kraftigste opfordre til grundige politiske drøftelser og justeringer inden lovens fremsættelse i Folketinget. Det gælder i særlig grad de foreslåede ændringer vedr. tilsynet, justeringer i modellen for fleksible rammer, egenkapitalforretningen og behovet for klare bemyndigelser. Første justering bør i øvrigt være tilføjelsen af en bestemmelse, som sikrer, at loven evalueres inden for en kortere tidshorisont. Et så vigtigt lovforslag med massive ændringer af rammevilkår bør selvfølgelig ikke gennemføres uden. DANVA mener, at det i lovbemærkningerne bør angives, at der indenfor 3 år skal ske en ekstern evaluering af både lov og tilsyn inklusiv dettes ageren. Der bør på samme vis sikres, at der foretages evaluering af loven, og dens effekt bliver genstand for indgående drøftelser i det efter loven nedsatte kontaktudvalg.
DANVAs høringssvar er opdelt i henholdsvis nærværende svar på ændringer af vandsektorloven og et selvstændigt høringssvar på ændringer af den kommunale kontrol med vandselskabernes takster og leveringsvilkår. Nærværende svar om de foreslåede ændringer i vandsektorloven er suppleret af 3 notater, som uddyber vores standpunkter og indeholder DANVAs forslag til justering af lovforslaget.
Endelig har DANVA udarbejdet en detaljeret kommentering af lovforslaget. Det har vi gjort, fordi lovforslaget indeholder mange detaljer, som kan virke små, men som kan få afgørende betydning. Herunder er der desværre også detaljer, som at vandselskaber skal have bøder for andre juridiske personers manglede overholdelse af påbud.
Trods dets betydning, hviler lovforslaget ikke på samme solide grundlag som den første vandsektorlov fra 2009 (vandsektorlov I) eller de omfattende ændringer af vandsektorens rammebetingelser i 2016 (Vandsektorlov II). Vandsektorlov I var et gennemarbejdet lovforslag, der honorerede forudsigelighed og retssikkerhed. Mens Vandsektorlov II var baseret på et solidt grundlag i form af både en rapport, lavet af et eksternt konsulentfirma, og et solidt udvalgsarbejde. Udvalgsarbejdet er sket i det kontaktudvalg med alle vandsektorens interessenter, som vandsektorlov I havde sikret. Lovforslaget (vandsektorlov III) har et helt andet fundament. Der forligger ikke analyser og evalueringer foretaget af uvildige uden interesse i lovforslaget. Der har ikke været et solidt udvalgsarbejde, og der er ikke lavet samlede vurderinger af konsekvenserne af det foreslåede. Lovforslaget har end ikke været genstand for politiske drøftelser inden det blev udsendt i høring.
Strategien med lovforslaget synes i stedet at være at lave en rammelov med så brede bemyndigelser, at vandsektorens rammevilkår i vidt omfang kan ændres efterfølgende, når de mange manglende analyser bliver lavet, eller når centraladministrationen i øvrigt finder det betimeligt. Det lyder besnærende. Men Lovforslaget betyder, at udgangspunktet for mange helt centrale forhold, herunder de, der tidligere har været genstand for indgående politiske drøftelser, ikke længere vil være til politisk behandling. Rammerne er så brede, at selv tidligere politiske beslutninger, som eksempelvis den politisk fastsatte dåbsgave til vandselskaberne (for at undgå håbløs gældsætning af selskaberne) i forbindelse med etableringen i 2009, muligvis fjernes administrativt. Samtidig udfordrer lovforslagets brede bemyndigelser, hvor der hverken er angivet rammer for de udmøntende bekendtgørelser eller skønsudøvelsen, forudsigeligheden og retssikkerheden af lovforslaget. Det er nødvendigt, at vandselskaberne kan forudse effekten af deres beslutninger, hvis ikke vandselskaberne skal se sig nødsaget til at afholde sig fra eller ligefrem stopper aktiviteter.
Det er stærkt problematisk, hvis vandsektorlov III reelt flytter alle centrale beslutninger om vandsektorens rammevilkår fra politikkerne til centraladministration. Centrale og afgørende forhold for vandsektoren og dens virke bør være politisk fastsatte. Samtidig må det være et krav, at loven og lovbemærkninger er så gennemarbejdede, at rækkevidde og konsekvens af lovforslaget kan læses af såvel de politikere, som skal vedtage den, som af de vandselskaber, der skal agere under den.
DANVA skal opfordre til, at der i vidt omfang sker ændringer af lovforslaget, så hensigten, bekendtgørelsesudmøntning og rammer for skønsudøvelse fremgår meget tydeligere, end det er tilfældet i det udsendte.
Den foreslåede økonomiske regulering indeholder mange forskellige elementer, men lovforslagets kompleksitet betyder, at selskaberne med den nye regulering får svært ved at gennemskue de økonomiske konsekvenser af de valg, de træffer. Konsekvensen er, at de indbyggede forventede incitamenter ikke kommer til at virke efter hensigten. Samtidig er det problematisk, at der ikke foreligger vurderinger af den samlede effekt af ændringerne for selskabernes økonomi, ligesom det er problematisk, at mange forhold er henlagt til udmøntning i bekendtgørelser uden tydelige rammer for disse bekendtgørelsers indhold mv.
DANVA kan dog konstatere, at der med lovforslaget ikke er omkostningsdækning ved vandselskabernes investeringer herunder eksempelvis klimainvesteringer og rensning for miljøfremmede stoffer. Oplægget til de fremtidige effektiviseringskrav i vandsektoren svarer til en 25% reduktion af vandselskabernes nuværendeforretning over de næste 10 år. DANVA finder det stærkt usagligt, at man anser det for sandsynligt, at dette kan ske uden konsekvenser for forsyningssikkerhed, klimainvesteringer og vandselskabernes øvrige virke. Samtidig stilles effektiviseringskravene på bagkant. Det gælder også til allerede gennemførte investeringer (sunk costs). Selskaberne har med andre ord allerede betalt pengene for at få en given investering gennemført. Omkostningen kan derfor ikke påvirkes, før den pågældende investering er færdigafskrevet og skal geninvesteres om mere end 60 år for det gennemsnitlige anlæg. Da der ikke kan laves løbende effektiviseringer af omkostninger, der allerede er afholdt, får selskaberne et underskud, hver gang der igangsættes en investering i en ny aktivitet. Underskuddet er vedvarende og potentielt voksende over investeringens levetid i det omfang, effektiviseringskravene akkumuleres.
Kravet gives i øvrigt, uanset om projekterne sendes i udbud, hvilket flere end 85% af vandselskabernes årlige investeringer er. Med lovforslaget er det antagelsen, at vandselskaber, der er organiseret som aktieselskaber med ansvarlige bestyrelser, vil lave dårlige business cases, som binder fremtidige bestyrelser langt ud i fremtiden, fordi selskaberne angiveligt i henhold til lovforslaget skal låne sig ud af problemerne. Et logisk alternativ for selskaberne er at stoppe med at lave investeringer, der har udsigt til at give vedvarende underskud. Det er derfor afgørende for omkostningsdækningen i investeringsprojekterne, at der i udmøntningen af det generelle effektiviseringskrav sker en korrektion, så der ikke stilles krav om reduktion af omkostninger, som ikke kan påvirkes de næste mange år. I reguleringen af elnetselskaber stiller man i udgangspunktet krav til alle omkostninger, men korrigerer efterfølgende kravet i forhold til investeringer netop for at undgå at stille ikke realiserbare effektiviseringskrav. Både problemstillingen og løsningen er således kendt fra reguleringen af el.
I tillæg til effektiviseringskravet på sunk costs introducerer lovforslaget en såkaldt ”forbrugerbeskyttelsesmekanisme”. DANVA vurderer, at den opstillede ”forbrugerbeskyttelsesmekanisme” kan betyde, at mere end en fjerdedel af vandselskaberne ikke automatisk får en stigning i omkostningsrammen, der modsvarer stigningen i omkostninger. Dette til trods for at Konsulenthuset Copenhagen Economics med ingeniørvirksomheden NIRAS i en rapport, udarbejdet for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i 2018, har beskrevet, at vandsektoren står overfor stigende reinvesteringsomkostninger frem mod 2050. Grundlæggende må forudsætningen derfor være stigende omkostninger i vandsektoren. Hertil kommer, at der er en vis dynamik i omkostningsudviklingen og ændringer må påregnes, hvilket intensiverer behovet for fleksible incitamentsdrevne rammer. Problemet med lovforslagets ”forbrugerbeskyttelsesmekanisme” er, at den ikke tillader en automatisk stigning i omkostninger for mere end en fjerdedel af selskaberne, og at mange selskaber derfor må forventes at blive afhængige af at kunne godtgøre overfor Forsyningssekretariatet, hvorfor de har haft stigende omkostninger. Der lægges dermed op til en administrativt tung model fremfor en incitamentsdrevet model, hvor Forsyningssekretariatet kun skal vurdere omkostningsudviklingen undtagelsesvist. Ud over den administrative byrde er effekten af en bureaukratisk tung model, at bestyrelserne i vidt omfang sættes ud af spil og det bliver centraladministrationen, der træffer beslutning om selskabets aktivitet, herunder om investeringer. DANVA finder denne bureaukratiske tilgang meget uheldig, da den er i uoverensstemmelse med den politiske aftale, hvor en automatisk tilpasning er betonet. DANVA foreslår, at forbrugerbeskyttelsen justeres sådan, at en eventuel stigning i omkostningerne i forhold til omkostningsrammen vurderes, før omkostningsrammen pålægges effektiviseringskrav. Samtidig skal omkostninger til tillæg og andre korrektioner, der er tilkommet i løbet af perioden, ikke medtages i vurderingen. Forholdet bør desuden vurderes i faste priser, så situationer, hvor den reelle inflation i samfundet er højere end prisfremskrivningen af omkostningsrammerne, ikke påvirker vurderingen af, om et selskab har haft væsentlige omkostningsstigninger. Denne model kendes fra reguleringen af elnetvirksomheder.
De nye fleksible rammer skal ved hver genberegning tage udgangspunkt i et gennemsnit af de faktiske omkostninger i vandselskaberne de seneste 4 år. I lovforslaget er der lagt op til, at dette gennemsnit beregnes uden at tage hensyn til inflationsudviklingen hen over de 4 år. Når man ikke tager hensyn til inflation i beregningen af gennemsnitlige faktiske omkostninger, betyder det, at de genberegnede rammer bliver sat lavere end de forventede omkostninger, hvilket giver vandselskaberne et indirekte effektiviseringskrav. DANVA finder det, som foreningen også har præciseret forud for dette lovforslag, helt uacceptabelt, at der ikke er en retvisende hensyntagen til inflationsudviklingen. I reguleringen af elnetselskaber indregner man inflation retvisende, hvilket man naturligvis også bør gøre i vandsektoren. Med en aktuel årlig inflation i vandsektoren på 5-10% underminerer en manglende inflationskorrektion hurtigt vandselskabernes økonomi.
Det andet væsentlige element fra 2018-aftalen, som lovforslaget skal implementere er dækning af finansieringsomkostninger, hvorefter vandselskaberne skal have mulighed for at opkræve deres finansieringsomkostninger hos forbrugerne. Vandsektorens gæld er steget fra omkring 5 mia. kr. i 2010 ved reguleringens indførelse til en gæld på over 36 mia. kr. i dag på grund af modelleringen af de økonomiske rammer. En gældsætning som forventes at accelerere de kommende årtier på grund af aktiviteten med både reinvesteringer og nye aktiviteter som eksempel klimatilpasning.
Lovforslaget indfører et tillæg til dækning af finansieringsomkostninger, men uheldigvis indeholder forslaget også en straf for finansiering med egenkapital, hvis ikke fremmedfinansiering som minimum udgør den af tilsynet fastsatte target-gearing. Denne target-gearing, udtrykt som gældsprocent, er i det materiale, som DANVA har set, sat til 50%-80%. Man sigter altså mod at gennemtvinge en særdeles høj andel af gældsfinansiering, der henset til de lange levetider og kapitaladgangen i vandsektoren bliver alt for dyr, hvis overhovedet mulig. Hertil kommer, at en straf for egenkapitalfinansiering giver selskaber med lav gæld incitament til at opsøge mere gæld for at undgå underskud eksempelvis ved at vælge anlægstunge projekter på bekostning af potentielt billigere driftsløsninger. Denne type incitamenter er selvsagt meget uheldige i en økonomisk regulering og i direkte modstrid med det politiske ønske om at sikre effektivitet herunder optimering af driftsløsninger i forhold til anlægsløsninger. Denne del af forslaget er også direkte kontraproduktiv i forhold til branchens egen indsats for at fremme optimerede valg af drifts- eller anlægsløsninger gennem asset management. DANVA foreslår, at man i stedet forbedrer incitamentet til optimering af investeringer i forhold til drift og levetidsforlængelser ved fremadrettet at inkludere WACC i benchmarkingmodellen.
Lovforslagets forudsætninger er blandt andet, at vandselskaberne kan låne uden begrænsninger herunder til drift, at 70-årige lån koster det samme i omkostninger som 40-årige, at det er billigst at finansiere via lån og endelig, at et centralt placeret tilsyn er bedst til at vurdere selskabsdrift herunder den rette gearing (balance mellem finansiering via egenkapital og fremmedkapital).
Den politiske aftale er, at opbygning af en unødig stor egenkapital, med henblik på kontantfinansiering, skal undgås. DANVA kan imidlertid konstatere, at vandsektorens regulatoriske egenkapital er faldende og ikke stigende. Lovforslaget, der vil betyde afvikling af vandselskabernes egenkapital, er derfor ikke funderet i den politiske aftale, og et sådant indgreb mod vandselskaberne bør ikke gennemføres uden udtrykkeligt politisk mandat. Den politiske aftale omhandler opbygning af unødig stor egenkapital med henblik på kontantfinansiering af investeringer. Dette fordrer en identifikation af den optimale fordeling mellem fremmedfinansiering og egenkapitalfinansiering i vandsektoren, fordi denne er afgørende for, hvornår der er tale om en unødig stor egenkapital.
Professor Ken Bechmann fra CBS har set på kapitalstukturen og kapitalomkostningen i vandsektoren (fordele og ulemper ved øget gældsfinansiering) for DANVA. Hans konklusion er, at for det typiske selskab i vandsektoren synes det alt andet lige at være hensigtsmæssigt med en relativ høj grad af egenkapitalfinansiering. Han konkluderer også, at der typisk vil være så mange selskabsspecifikke forhold, at det ikke giver mening at fastlægge en bestemt minimumsgrænse (gældsandel) som værende hensigtsmæssig. Klima-Energi og Forsyningsministeriet har ikke analyseret på det fremlagte men vil lave efterfølgende analyser af lovforslaget. DANVA mener ikke, at lovforslagets gennemførelse af en øget tvungen lånefinansiering, der alt andet lige vil gøre det dyrere for forbrugerne, bør gennemføres på det nuværende grundlag og slet ikke uden, der har været en politisk drøftelse og beslutning om hensigterne.
Begrundelsen om, at egenkapitalforretningen sker med udgangspunkt i, at den skal ses som en forrentning af forbrugernes kapital, giver anledning til en særlig bemærkning. Antagelsen svarer til, at de, der køber varer hos Novo Nordisk, skal have en forretning af de penge, de har købt f.eks. insulin for. Samtidig ses der bort fra, at de lave priser for vand og spildevandsafledning, som forbrugerne har i dag, skyldes, at vandselskaberne historisk har været egenkapitalfinansieret i stort omfang. Forbrugerne betaler ikke for forrentning af vandselskabernes egenkapital over taksten i dag, hvilket er med til at sikre vedvarende lave priser på vand og spildevand, fordi forrentningen ville skulle opkræves hos forbrugerne. Hvis man indfører, at vandselskaberne, udover denne rabat, skal betale forrentning af selskabets egenkapital til kunderne og vandsektoren og samtidig ikke kan forvente tilsvarende indtægter fra kunderne til at dække denne forrentning, så medfører det underskud, hvilket tømmer selskaberne for kapital. Effekten af forslaget er, at de nuværende kunder i en årrække betaler mindre end de årlige omkostninger ved at levere vand og spildevand, mod at prisen til gengæld kommer til at stige markant for fremtidige generationer. Igen er der tale om forhold, som bør baseres på en politisk beslutning på baggrund af et oplyst grundlag.
DANVA mener ikke, at man i lovforslaget bør ændre på ejerskabet til vandselskaberne og deres egenkapital. Derfor skal fastsættelsen af WACC respektere ejerskabet og dispositionsretten til vandselskabernes egenkapital, som fastlagt i retspraksis. Afslutningsvist skal vi påpege behovet for at regulere benchmarkingen og opsætte krav hertil, idet vandselskaberne ville blive ”straffet for” store lånoptag i den nuværende benchmarkingmodel.
Det sidste element af økonomisk karakter, som DANVA har valgt at fremhæve i vores overordnede høringssvar, har samtidig en tilsynsmæssig- og centraliseringseffekt. Med lovforslaget indføres, at regulator ikke blot skal give en indtægtsramme, som vandselskaberne skal overholde, men at regulator tillige får kompetence til at vurdere, om selskabernes omkostninger er nødvendige. Kompetencen er ikke begrænset til tilsynets område men griber også ind i kommunernes kontrol af overholdelsen af vandforsyningsloven og betalingsloven herunder hvile i sig selv princippet. DANVA finder det dybt kritisabelt, at det centrale tilsyn med vandsektoren fremadrettet tillægges beføjelsen til at vurdere, hvilke omkostninger vandselskaberne kan få dækket uanset ressortfordeling og nævnsafgørelser. Med forslaget bliver det den centrale økonomiske regulator, og ikke selskabets ledelse, ejere eller lokalpolitiske beslutninger, som fastlægger selskabets aktivitet, drift og investeringer. Det bliver dermed ikke forsyningsekspertise og lokale beslutninger, men den centraliserede økonomiske regulators syn på nødvendighed, der bliver afgørende for forsyningssikkerhed, klimasikring, innovation og grøn omstilling.
DANVA har lavet en udførlig beskrivelse af de foreslående ændringer af vandselskabernes økonomiske rammer og effekten heraf og tilføjet vores forslag til ændringer. Notatet vedlægges som bilag 1. Forholdene er selvfølgelig også kommenterede i den detailkommenterede lovudgave.
Tilsynet med sektoren er omdrejningspunktet for ca. 27 af lovforslagets 51 ændringer i vandsektorloven. Effekten er omfattende.
Ændringerne sker med henvisning til 2018-aftalen, hvorefter principperne fra Forsyningstilsynet skulle implementeres i tilsynet med vandsektoren. DANVA finder måden, man implementerer aftalen og indholdet af flere af de foreslåede ændringer på, for dybt kritisable. Foreningen skal kraftigt opfordre til, at denne del af lovforslaget udgår. DANVA er ikke mod tilsyn med sektoren, men det skal være gennemtænkt, gennemarbejdet og i overensstemmelse med de politiske målsætninger for vandsektoren og dens rolle.
Med lovforslaget hastes en fastlåsning af strukturen med to stærke uafhængige tilsyn igennem. Det er problematisk uden videre at holde fast i en systematik med to stærke uafhængige tilsyn, hvor vand- og spildevandsforsyningen er isoleret hos et tilsyn, mens tilsynet med de øvrige forsyningssektorer er samlet hos en andet, der i øvrigt har som væsentlig opgave at overvåge og analysere på tværs af sektorerne. Innovation og grøn omstilling kræver tværgående initiativer og harmonisering - også i forhold til tilsynet. Der mangler evalueringer ikke blot af tilsynene men også af mulighederne for synergieffekt i forståelse og kompetence samt ressourceudnyttelse hos tilsynene.
Forsyningstilsynet, og principperne i aftalen fra 2017 er under evaluering. Evalueringen var en del af den politiske aftale omkring Forsyningstilsynet, idet aftalen var noget helt nyt. Implementeringen af aftalen om vandsektoren har foreløbigt ventet 4 år. Så en mindre yderligere forsinkelse, med henblik på at få erfaringerne med, er ikke et problem. Dette vil samtidig give mulighed for at evaluere vandsektorens tilsyn (Forsyningssekretariatet). Forsyningssekretariatet har eksisteret i 13 år og er aldrig blevet evalueret. Det er et faktum til trods for, at der hvert år er klager til Konkurrenceankenævnet over Forsyningssekretariatets afgørelser, samt at Forsyningssekretariatet har tabt sager hos såvel Konkurrenceankenævnet som Højesteret omkring dets fortolkning og ageren. Evaluering af et tilsyn inden markante lovændringer, der tilfører tilsynet flere opgaver, beføjelser osv., ville være rettidig omhu. Hvis ikke, der evalueres på tilsynene i forbindelse med lovændringer, bliver evalueringen af de stærke uafhængige tilsyn en opgave for Rigsrevisionen.
Der er meget stor forskel på lovforslaget og implementeringen i de andre forsyningssektorer. For de andre sektorer blev aftalen om et stærkt Forsyningstilsyn af 4. oktober 2017 implementeret ved lov om Forsyningstilsynet (lov 690 af 8 juni 2018). Loven omhandler, ligesom aftalen, tilsynets opgaver omkring analyser, vurderinger og bistand til regeludvikling. De sektorspecifikke opgaver, som eksempelvis udstedelse af indtægtsrammer, blev fasthold i sektorlovene, hvormed der var gennemsigtighed omkring bl.a. anvendelsen af de midler, som opkræves hos forbrugerne.
Lov om Forsyningstilsynet har en formålsbestemmelse, hvorefter tilsynet navnlig skal sikre forbrugernes interesse. Forbrugernes interesse er defineret som “høj effektivitet, lavest mulige forbrugerpriser på kort og lang sigt, en sikker og stabil forsyning samt en omkostningseffektiv teknologiudvikling og en omkostningseffektiv grøn omstilling”. Formålsbestemmelsen definerer således, at forbrugerinteresse ikke kun er lavere priser på kort sigt men derimod også en lang række hensyn, som kan genfindes i vandsektorlovens politisk dikterede formålsbestemmelse. Med lovforslaget er imidlertid valgt en helt anden måde (end i lov om Forsyningstilsynet), hvor man i stedet udskiller en del af vandsektorlovens formål, herunder forsyningssikkerhed, sundhed, miljø og natur fra tilsynets opgaver med analyser, vurderinger og regelunderstøttelse. DANVA mener, at man dermed forfordeler vandsektorlovens andre formål til fordel for forbrugerpriser på kort sigt. Valget af implementeringsmåde aktualiserer ressortfordelingsudfordringer, og det vil have indflydelse på forsyningssikkerhed, natur og klimaaktiviteter. I tillæg hertil skal DANVA bemærke, at vi heller ikke i lovforslaget kan genfinde lov om forsyningstilsynets krav om et effektivt tilsyn, og dettes bidrag til at fremme målsætninger i sektorlovene og stabile rammebetingelser (som i øvrigt også fremgår af 2018-aftalen). Endelig giver lovforslaget os anledning til at sætte spørgsmålstegn ved offentlighedens indsigt i lovgivningsprocessen fremadrettet.
Lovforslaget foreslår yderligere tilsynsinitiativer i tillæg til implementering af principperne fra aftalen om forsyningstilsynet. Der er tale om en lang række initiativer herunder tilsyn af vandselskabernes tilknyttede virksomhed i tillæg til det allerede etablerede system med revisorerklæringer, tilsyn med vandselskabernes aftaler ved siden af skatteområdets ”tranfer pricing” regler, øget anvendelse af bødestraf, herunder indførelse af øget personligt ansvar for bestyrelses- og ledelsesmedlemmer, samt indførelse af lovhjemlede bebyrdede afgørelser.
DANVA kan ikke genfinde hensigterne fra de politiske aftaler - nærmere tværtimod, da afbureaukratisering fortsat burde være et bærende princip jf. 2015-aftalen. Samtidig savner vi grundlag og evidens for indførelsen. En evaluering af selskabernes aftaler er først igangsat efter lovforslagets udarbejdelse og selskabernes tilknyttede virksomhed, der i øvrigt skulle have været evalueret i henhold til såvel 2018-aftalen og aftalen fra 2015 om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor, er ikke evalueret.
Ud over den bureaukratiske belastning må vi igen understrege, at lovforslaget forekommer ugennemtænkt og ubalanceret. Forslaget om at indføre bødestraf, også for medlemmer af ledelsen, er udtryk for en mistillid til vandselskaberne. Det sender samtidig et meget uheldigt og uberettiget signal om, at vandselskaberne ikke har styr på deres ting. DANVA har svært ved at se, hvorfor et bestyrelsesmedlem i et vandselskab må anses for at være mere sandsynlig kriminel end et bestyrelsesmedlem i et varmeselskab eller i Novo Nordisk og må spørge, hvad der ligger til grund for denne antagelse? Et EU-direktiv om selskabsledelse & due diligence er ude i høring nu, og vi skal opfordre til at man tager resultatet af denne EU-høring med, når der lovgives i Danmark - så Danmark ikke går enegang. I tillæg hertil må vi bemærke, at den logiske konsekvens af lovforslaget er, at professionelle bestyrelsesmedlemmer fravælger vandselskaber eller kræver det øgede personlige ansvar afspejlet i deres honorarer. Dermed implementerer lovforslaget et initiativ, som alle forbrugere kommer til at betale mere for over vandtaksten.
Vi kunne også pege på forslaget om at indføre lovhjemlede bebyrdende afgørelser i vandsektoren. Inspiration hertil er ikke hentet fra de andre forsyningssektorer, hvor der anvendes skønsmæssig fastsættelse i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret. Eller vi kunne pege på fravigelse af forældelseslovens forældelsesfrister, mangelfuld behandling af klageadgang, og manglende vurdering af effekten på vandselskabernes samarbejder og konsolideringer.
DANVAs bemærkninger til lovforslagets ændringer af tilsyn er uddybet i det vedlagte bilag 2 og den detailkommenterede udgave af loven.
De politiske ønsker til vandsektoren er klare. Vandsektoren skal have ambitiøse målsætninger for miljø og klima, være førende indenfor teknologiudvikling og understøtte eksporten. Desværre bevæger lovforslaget sig ikke i den rigtige retning på dette område med vægtningen af forbrugerpriser på kort sigt på bekostning af vandsektorlovens andre formål og politiske målsætninger i både økonomiske rammer og tilsyn.
Samtidig indeholder den nuværende regulering flere kendte barrierer for vandsektorens engagement i ressourceudnyttelse, eksempelvis produktion af biogas og el, og teknologiudvikling. Trods de politiske intentioner og målsætninger er der ikke med lovforslaget lagt op til at ændre disse forhold.
DANVA skal opfordre til, at der rettes op herpå, inden lovforslaget fremsættes. Foreningen har lavet et notat med konkrete eksempler på, hvorledes vandsektorloven og lovforslaget modarbejder grøn omstilling og innovation og konkrete løsningsforslag, hvoraf flere er umiddelbart implementerbare. Notatet er vedlagt som bilag 3.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA
Bilag:
Bilag 1 Notat om økonomiske elementer i lovforslaget
Bilag 3 Notat om innovation og grøn omstilling i Vandsektoren
CEO