DANVAs høringssvar er opdelt i en overordnet og specifik del. Det bygger på høringsmateriale og info fra interessentmøde med Miljøministeriet. Der lægges vægt på direktivnær implementering i vandforsyningsloven med nye lovhjemler og præciseringer. Specifikt kommenteres direktivnærhed og afgrænsning af tilstrømningsområder til risikobaseret tilgang. Den detaljerede gennemgang afspejler materialets omfang.
DANVAs høringssvar består af en overordnet del og en specifik del, som følger rækkefølgen i lovudkastet. Høringssvaret bygger på høringsmaterialet og på informationer modtaget på interessentmøde med Miljøministeriet den 22. september 2023. Tekstnære rettelser, samt spørgsmål til enkeltbestemmelser, der ikke blev afklaret på interessentmødet, er vedlagt i bilag.
Der er fra Ministeriets side lagt vægt på en direktivnær implementering. Det udsendte forslag til vandforsyningsloven er primært nye lovhjemler og præciseringer, til brug for kommende bekendtgørelser. På grund af det omfangsrige materiale, er visse dele af høringssvaret tilsvarende detaljeret. Der er to hovedelementer i lovforslaget, som DANVA finder behov for særligt at kommentere, den ene er direktivnærheden, det andet er afgrænsning af tilstrømningsområder, som skal danne baggrund for den risikobaserede tilgang, der er en af de primære omdrejningspunkter i direktivet.
I udkastet savnes hensyntagen til de elementer i Dansk vandforsyning der adskiller sig fra majoriteten af europæisk vandforsyning. Fokus på sundheden understøttes, men der savnes et tilsvarende fokus på rent vand. Rent vand er ikke kun sundt, men også klart uden afvigende smag og lugt. Der er rum i direktivet til at honorere lokale forhold i implementeringen - det bør udnyttes. Det drejer sig udover sundhed også om parametre af betydning for hygiejne, smag, lugt og æstetik.
Vi ønsker en drikkevandslovgivning, der bygger på den viden vi har om vores drikkevandsressourcer og om vores drikkevand. Hvor vi i fællesskab tager ansvar for drikkevandskvaliteten i hele forsyningskæden. Det er til gavn for kunderne, vandforsyningerne og myndighederne. Direktivet er et kompromis mellem lande hvor datagrundlaget og forudsætningerne for drikkevandsproduktion er væsentlig forskellige, dette kompromis bør ikke overføres direkte i dansk lov, der hvor vi faktisk har reel viden, der understøtter direktivets formål.
Eksempelvis indføres med lovforslaget begrebet indikatorparametre. Med dette gøres op med praksis om at kvaliteten af den simple vandbehandling reguleres ens for alle og baseres på kvalitetskrav i vandkvalitetsbekendtgørelsen. DANVA mener, at det vil være en barriere for at opnå rent og sundt vand, hvis der gives mulighed for at indikatorparametre fraviges efter en lokal vurdering. Vi finder det væsentligt, at både kunder og vandforsyninger fortsat kan regne med ensartede krav på tværs af kommunegrænser uden den ekstra administration for alle, som kravet om lokal vurdering af indikatorparametre vil medføre. Indikatorparametre af betydning for bakterievækst og kvaliteten af simpel vandbehandling bør derfor have samme status i lovgivningen som hidtil.
Tilstrømningsområderne er et nyt begreb indenfor beskyttelse af drikkevand og er defineret fra den engelske ord catchment. Jf. bemærkningerne dækker tilstrømningsområderne 95% af Danmarks landareal. Arealets størrelse øger sandsynligheden for, at den risikovurdering af tilstrømningsområderne, der lægges op til, ikke får nogen praktisk betydning for beskyttelsen og bevarelsen af drikkevandsforekomsterne.
Vi har brug for, at der sættes nogle effektive rammer indenfor hvilke beskyttelsen af grundvandet er en bunden opgave. Nærværende lovforslag er et skridt på vejen, men det er en forudsætning at rapporteringsforpligtigelsen, der lægges op til følges op af konkrete handlinger og konsekvenser i udpegede områder.
Som følge heraf efterlyser vi også oversigt over alle arealbenævnelserne, som er i spil i den nye vandforsyningslov med en tilhørende beskrivelse af hvordan de hænger og spiller sammen.
Specifikke bemærkninger følger herunder:
Definitionen af drikkevand er ændret i overensstemmelse med direktivet, så den omfatter alle former for vand. Dette støtter behovet for at arbejde med andre vandtyper og understøtter muligheder for genbrug af vand til andre formål for at nedbringe vandforbruget og dermed trækket på vandressourcen.
Med ændringen defineres drikkevand også som ubehandlet vand, der senere skal bruges til drikkevandsformål. Denne definition er i overensstemmelse med direktivets gyldighedsområde, som er hele forsyningskæden. Den afviger dog fra den hidtidige definition, hvor vandet først betegnes som drikkevand efter vandbehandling. For at undgå forvirring om gyldighedsområdet for de enkelte bestemmelser i det nye lovkompleks, blandt andet materialer i kontakt med drikkevand, skal det uddybes i lovbemærkningerne, at drikkevand også omfatter råvand og grundvand til drikkebrug.
Generelt bør loven udvides med flere definitioner, der er afgørende for vandforsyningslovens rammer, herunder blandt andet tilstrømningsområder, som er nævnt første gang i lovens §10a. Sidst er det uklart om henvisningen til indvindingsoplande i resten af loven er retvisende eller om der faktisk er tale om tilstrømningsområder. DANVA imødeser derfor en konsekvensrettelse af hele vandforsyningsloven.
Der er indsat en ny hjemmel til at fastsætte regler om indberetning af oplysninger. DANVA støtter, at oplysningerne forventes indberettet i et kendt og struktureret system jf. bemærkningerne til den nye bestemmelse.
Lovforslaget har hjemler til udførelse af de risikovurderinger, der er en stor del af drikkevandsdirektivet. Udkastet er tro imod forudsætningen, om at ansvar og ejerskab følges ad. Forsyningsselskaberne og vandværkerne har således udelukkende ansvaret for den forsyningsmæssige risikovurdering, der pt. er udmøntet i dansk lov via Bekendtgørelse om kvalitetssikring af almen vandforsyning. DANVA imødeser den kommende revision heraf, og deler gerne erfaringer med mere end 10 års målrettet kvalitetssikring og risikovurdering af forsyningssystemerne.
Det konstateres, at ansvaret for at løse installationsbetingede forureninger efter skel deles imellem to resort områder. Erfaringsmæssigt kan et delt ansvar stå i vejen for fremdrift og effektivitet. Det anbefales derfor, at ansvaret for installationsbetingede forureninger overgår til byggemyndigheden, da det er i dette regi ekspertisen ift. indretning, dimensionering, materialevalg og produkter i forvejen ligger.
Hjemlen til risikovurdering af tilstrømningsområder er bred, og vi noterer, at ansvaret for indsamling af data er ministerens, samtidig sættes rammerne for samtænkning mellem vandområde, vandforsyning og indsatsplaner.
I den sammenhæng gøres opmærksom på Vandforsyningslovens §15 og §16, som med fordel kunne konsekvensrettes, så ministerens mulighed for at udarbejde landsplaner og facilitere samarbejder om vandforsyning udvides og udnyttes. Vandselskaber og vandforsyninger bør indtænkes som reelle parter og indrapporteringsforpligtelsen for indsatsplaner og risikovurderinger bør suppleres med handlepligter i den kommende udmøntning af regelsættet. Der er derudover et klart behov for, at vandselskaberne fremover får status som parter i disse sager, så der med det økonomiske ansvar for finansiering af grundvandsbeskyttelsen også følger forvaltningsmæssige rettigheder.
I lovbemærkningerne er opremset en lang rækker områdeudpegninger, her savnes BNBO, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande. Især de to sidste afgrænsninger er afgørende for den målrettede beskyttelse.
DANVA imødeser yderligere dialog om praksisnære løsninger, der kan understøtte de konkrete handlinger/forebyggende indsatser, der er nødvendige for at risikovurderingen kommer til at gøre en forskel i virkeligheden.
DANVA støtter hjemlen til at meddele tilladelse til afsaltning af vand til drikkevandsformål i særlige tilfælde. DANVA mener at muligheden kan være en vigtig tilføjelse, til værktøjskassen i områder, hvor forsyningssikkerheden er under pres, og ikke kan opretholdes på et passende niveau med de hidtil tilgængelige metoder.
Lovudkastet indeholder en hjemmel til, at Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fastsætter regler om offentliggørelse af information til forbrugerne. Miljøministeren er ansvarlig for den del, der vedrører vandkvaliteten, mens Klima-Energi og Forsyningsministeren fastsætter regler om offentliggørelse af ejerskabsstruktur, præstationsniveau, priser og forbrug. Forpligtigelsen er anført direkte i direktivet og KEFM præsenterede på interessentmødet en model for bestemmelsen, der i videst muligt omfang bygger på oplysninger der allerede er tilgængelige. Denne model er dog ikke refereret i lovbemærkningerne og gengives derfor nedenfor. Det er uklart om dele af bestemmelsen kommer til at omfatte alle vandforsyninger eller om der lægges op til at bestemmelsen kun omfatter vandforsyninger omfattet af §2 i Vandsektorloven. Følgende blev gengivet af KEFM på interessentmødet:
Alle omfattede vandforsyninger:
| Lettilgængelige oplysninger direkte til kunden | Til kunden via henvisning til hjemmeside. | Større vandforsyninger jf. VSL §2 |
|
Kvalitet (bilag 1 del a-c) Prisen (kr./m3 og kr./L) Husstandens forbrug Udviklingstendens (hvis tilgængelig) Sammenligning af forbrug med et gns. forbrug, (hvis udviklingstendens er tilgængelig) Link til hjemmeside med flere oplysninger
|
Angivelse af vandforsyning, område, kunder og vandbehandlingsmetode Nyeste kontrolresultater og kontrolhyppighed og kvalitetskrav Hårdhed og mineraler (Ca, Mg, K) NY: Oplysninger om potentielle fare for folkesundheden og råd NY: Risikovurdering af forsyningssystemet NY: Forbrugerråd om bl.a. vandbesparelse og sundhedsrisici ved stillestående vand |
Præstationsniveau; effektivitet og lækagerater - dvs. performanceBM Ejerskabsstruktur – forbruger eller kommunalt ejet Omkostningsstrukturen for taksten pr. m3, herunder evt. omkostninger ved tiltag gjort for at forbedre adgang til drikkevand – i praksis takstbladet Sammendrag af forbrugerklager og statistik herom
|
Det bør præciseres yderligere hvad der ligger i begrebet information om trusler mod folkesundheden, det virker umiddelbart som et meget stort begreb, at have ansvaret for. Samtidig vil der være store omkostninger forbundet med at opgøre forbrugerklager og statistik herom, da en henvendelse og en klage ikke kan sidestilles.
DANVA har tidligere været i dialog med KEFM om netop denne bestemmelse. DANVA går ud fra at vi får lejlighed til at kommentere yderligere, når bekendtgørelse om vandkvalitet revideres, ligesom uklarheder også kan opklares ved den lejlighed. Det anbefales dog at lovbemærkningerne tilføjes de overvejelser, der blev præsenteret på interessentmødet.
Det skal derudover sikres, at omkostningerne til gennemførelsen af denne forpligtigelse rent faktisk kan opkræves via taksten, som angivet i lovbemærkningerne.
§§56-56d implementer artikel 11 i drikkevandsdirektivet ved henvisning til retsakter i form af forordninger eller afgørelser. Disse retsakter er endnu ikke færdiggjort fra Kommissionens side og er end ikke sendt i høring. Derfor er der reelt ikke mulighed for at gennemskue retsakternes indflydelse på dansk vandforsyning på nuværende tidspunkt.
Det bør sikres, at bestemmelserne i lovforslaget henviser til alle retsakter, der udstedes i medfør af artikel 11. Den såkaldte formodningsregel, der er refereret til i bemærkningerne, skal udformes, så der ikke kan opstå tvivl om, at et materiale eller produkt skal underlægges test, godkendelse, krav om certificering og overensstemmelseserklæringer inden det markedsføres. DANVA opfordrer også til at Ministerens bemyndigelse til at fastsætte danske regler jf. §56 stk. 2 udnyttes. Her tænkes især på krav til afgivelse af lugt og smag fra produkter, stoffer og materialer i kontakt med drikkevand.
DANVA henleder opmærksomheden på, at filtermedier og behandlingskemikalier, skal opfylde de samme krav til kvalitet og dokumentation, som angives i drikkevandsdirektivets artikel 11. Dette begrundes med, at anvendelsen af filtermedier og behandlingskemikalier, øges i takt med at andelen af videregående vandbehandling også stiger. Især filtermedier har en stor kontaktflade set i forhold til vandvolumenet og konsekvenserne for vandkvaliteten er dermed større, hvis kvaliteten ikke er god nok.
Endvidere anbefaler DANVA, at der i det videre arbejde henvises mere specifikt til relevante standarder, samt til hvordan den enkelte vandforsyning/kommunalbestyrelse skal forholde sig i de tilfælde, hvor der ikke kan fremskaffes kvalitetsdokumentation via standarder. Dette for at sikre at krav og vilkår bliver ensartede, og for at reducere administrationen ved at fremskaffe og vedligeholde dokumentation til gavn for både leverandører, kommuner og vandselskaber.
DANVA støtter tilgængelighed af vand til alle grupper og fremme af brug af vand fra vandhanen. Vi forudsætter naturligvis fuld omkostningsdækning for etablering af tappesteder i tilknytning til bygninger og som vandposter, udgifter til drift, vedligehold og betaling af vandforbrug, som udgangspunkt betales af ejeren.
DANVA imødeser som nævnt en yderligere dialog om implementering af direktivet og står gerne til rådighed med yderligere dokumentation og viden, der kan belyse høringssvaret yderligere.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA
CEO