Vi er tilfredse med ministerbemyndigelsen til at fastsætte vilkår og tidsfrister. Lovforslaget indeholder to positive elementer ifølge DANVA: Vandselskaber får ret til at klage over erstatningsstørrelser, og arealer sikres straks efter første afgørelse. Dette giver vandselskaber ret til at klage over erstatninger og sikrer beskyttelse af arealer uden opsættende virkning af klager.
DANVA takker for modtagelsen af høringsmaterialet og vil i det følgende udtrykke dels vores generelle holdning til lovforslagene dels komme med nogle mere specifikke bemærkninger. Formålet med lovpakken er at sikre, at alle beskyttelseskrævende BNBO er sikret beskyttelse pr. 1. januar 2025. Pakken omfatter nærværende lovforslag med rammesætning og bemyndigelser, en kommende bekendtgørelse med konkret udmøntning af lovens bestemmelser med en tilhørende vejledning.
Denne høring omfatter det rammesættende lovforslag. Vi ser med tilfredshed at lovforslaget indeholder en ministerbemyndigelse til at fastsætte tidsfrister, vilkår og rammer for af-taleindgåelsen. Vi forventer at denne udnyttes i den kommende bekendtgørelse, så intentionerne i den politiske aftale gennemføres fuldt ud.
I lovforslaget er der især to elementer som DANVA er tilfredse med:
- Vandselskaberne ligestilles med andre parter og får således ret til at klage over afgørelse om erstatningsstørrelser.
- Arealerne sikres fra det øjeblik den første afgørelse træder i kraft.
Vandselskabet ligestilles med andre parter
Set fra et forsyningsperspektiv har en af de store udfordringer i arbejdet med grundvands-beskyttelsen været, at vandselskaberne har været afhængige af myndighedernes velvilje i forhold til at påklage erstatningsstørrelser. Dette er der taget hånd om i lovforslaget så vandforsyningerne får ret til at blive hørt ift. erstatningsstørrelser og ret til at påklage afgørelser på lige fod med lodsejer og myndigheder.
Det er en ret vi som betalere, længe har efterspurgt og vi ser frem til at dette princip vide-reføres i den øvrige lovgivning om grundvandsbeskyttelse. Hermed får forsyningerne mu-lighed for at påklage erstatningsbeløb til taksationskommission og overtaksationskommissionen og der med også giver forsyningerne ret til, at få afprøvet kompensationsniveauet ved domstolene.
Arealet sikres når første afgørelse træder i kraft uanset klage
Det fremsatte lovforslag sikrer, at en eventuel klage til ankenævn ikke har opsættende virkning. Dermed sikres arealerne fra det øjeblik påbud eller forbud træder i kraft, og en eventuel klage udsætter ikke beskyttelsen.
Den foreløbige proces med indgåelse af BNBO-aftaler har afdækket en lang række pro-blemstillinger. I det følgende gøres opmærksom på udvalgte centrale udfordringer for for-syningerne, der bør indgå i det igangværende arbejde med bekendtgørelse og vejledning.
Arrondering – erstatningsforhold, skattepligt og forholdet til vandsektorloven
Spørgsmålet om en tilpasning af BNBO-arealet til en fornuftig arrondering for lodsejer har hidtil i processen ført til en række diskussioner om f.eks. erstatning for defigurering, be-skyttelse af disse arealer, skattepligt og forholdet til vandsektorloven. Disse forhold skal afklares og beskrives nøje i bekendtgørelse og vejledning.
Kommuner kan at indgå frivillige aftaler, hvis vandforsyninger ikke har held med det. Her anføres, at implicerede forsyninger skal høres – men det er uklart, hvordan dette skal ske.
Vandsamarbejder bør også være klageberettigede, hvis de har betalt erstatningen
Som tidligere nævnt er det positivt, at vandforsyninger kan påklage et erstatningsbeløb til taksationssystemet. I en del kommuner forhandles og indgås aftaler af et vandsamarbejde, der repræsenterer vandforsyningerne i området. Vandsamarbejder nævnes ikke i lovforslaget og det er derfor uklart, hvilke rettigheder disse har ift. høring og til at påklage erstatningsbeløb og anke afgørelser om disse.
Ansvarsfordeling ved for høje erstatninger eller uhensigtsmæssige aftaler
Det bør præciseres, at det er kommunen, der har pligten til at sikre tilbagebetaling af en eventuel for høj erstatning.
Endeligt bør det tydeliggøres, hvilke rettigheder vandselskaber og vandsamarbejder har, hvis kommunen indgår frivillige aftaler med en eller flere lodsejere, som enten findes for dyre eller på anden vis uhensigtsmæssige.
Afslutningsvis vil også gerne gøre opmærksom på, at de skitserede forventede omkostninger for forsyningerne, synes beregnet på baggrund af de gennemsnitlige dyrkningstab hos lodsejerne. De foreliggende erstatninger baseret på afgørelser fra taksationssystemet er således markant højere, da de tager udgangspunkt i ejendomsværditabet.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
CEO