DANVA og DI har den 3. april 2024 modtaget ovennævnte bekendtgørelse i høring med frist den 1.
maj 2024. Vi har ligeledes deltaget i informationsmøde om bekendtgørelsen den 13. marts 2024,
hvor vi udtrykte vores bekymring for en række elementer i den påtænkte implementering af drikkevandsdirektivet i denne bekendtgørelse.
Høringssvaret går på den principielle udformning af regelsættet, der sigter på at indføre Drikkevandsdirektivets krav om kontrol i varmtvandssystemerne på risikoejendomme og skal ses som et generelt ønske om at bruge drikkevandsdirektivets bestemmelser til at indføre en værdiskabende model for legionellakontrol i Danmark, selvom husinstallationerene som sådan er uden for DANVA og DI’s medlemmers ansvarsområde.
Legionella er en farlig bakterie, der sidste år var skyld i, at 56 mennesker døde af legionærsyge.
Danmark ligger højt over legionellatilfælde i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med. På
trods heraf kan vi konstatere, at forslaget til dansk implementering afgrænses til hospitaler og
plejehjem og med en begrænset indberetningsforpligtigelse, uden kontrol og opfølgningsbestemmelser.
Risikovurdering, kontrol og styring
Udkastet opfylder ikke Direktivets forpligtigelse i Artikel 10, afsnit 3, litra e til ”at sikre, at der for
så vidt angår Legionella indføres effektive kontrol- og styringsmæssige foranstaltninger, som er tilpasset risikoen, for at forebygge og imødegå eventuelle sygdomsudbrud”.
Som et minimum må det forventes, at ”effektiv” dækker over krav til bygningsejer om at dokumentere, at de gennemførte tiltag har afhjulpet problemet og krav om, at en kompetent myndighed fører tilsyn med at dette sker. Vi er af den opfattelse, at en indført kravværdi, i dette tilfælde 1.000 Cfu/liter, naturligvis bør udstyre en konkret, ansvarlig myndighed med processer og hjemmel til håndhævelse, som sikrer, at der bliver gennemført de nødvendige tiltag og dokumentation for at problemet er afhjulpet.
Afgrænsning af risikoejendomme
Der gives i bekendtgørelsen hjemmel til kommunalbestyrelsen til at udstrække kontrollen til andre
bygninger (det kunne være svømmehaller, skoler, børnehaver og vuggestuer), øge frekvensen af prøvetagning og stille krav andre bygninger.
DI og DANVA havde gerne set, at der centralt blev taget stilling til, om legionellakontrol på sygehuse og plejehjem anses for tilstrækkelig sygdomsforebyggelse, eller om andre bygningsanvendelser bør inkluderes. Afgrænsningen kan eksempelvis med fordel udvides fra hospitaler og plejehjem, hvor brugeren/beboerne er fysisk udsatte, til også at være andre boliger/institutioner, hvor kommune eller en anden myndighed har ansvaret for brugerne/beboerne i den tid, de er der. Et sådant hensyn findes eksempelvis i planloven hvad angår lugtgener.
Der henvises i beskrivelsen af de enkelte paragraffer til retningslinjer for prøvetagning fra SSI. Vi vil
anbefale, at disse indføjes i bekendtgørelsen, så der sikres en ensartet og standardiseret prøvetagningsstrategi.
Derudover kunne man med fordel ud fra et samfundsmæssigt perspektiv stille data til rådighed for relevante sundhedsmyndigheder så de udnyttes til sygdomsforebyggelse i praksis.
Vi står naturligvis til rådighed for en nærmere drøftelse af dette høringssvar.
Med venlig hilsen
Svend-Erik Jepsen og Dorte Skræm
Dansk Industri DANVA