Høringssvar på Energistyrelsens journalnummer: 2023-14061

Hermed skal DANVA afgive høringssvar på følgende 3 bekendtgørelser, der alle har til formål at implementere lovforslag 106 - Styrkelse af økonomisk tilsyn og takstkontrol m.v. i vandsektoren.

• Bekendtgørelse om vandsektortilsynets virksomhed.
• Bekendtgørelse om markedsmæssighed af vandselskabernes aftaler og om vandselskabers koncern- og interesseforbundne parter.
• Bekendtgørelse om vandselskabernes deltagelse i tilknyttet virksomhed.

Overordnet finder DANVA, at de foreslåede regler er endnu et skridt i den forkerte retning for tilsynet med vandselskaberne, da der igen indføres mere kontrol og flere administrative omkostninger, uden at der er et klart behov herfor. Der foreligger tidligere erfaring med en intern overvågningsordning, der blev afskaffet som et unødvendigt og fordyrende element.  Alligevel foreslås igen en model med store administrative byrder til unødvendig dobbeltkontrol. DANVA mener, der bør arbejdes på et mindre byrde- og omkostningstungt tilsyn med vandselskaberne.

Mange af vandselskabernes aftaler har været i udbud og offentliggøres derfor som følge af udbudsreglerne. Revisor, der reviderer på samfundets vegne, er allerede aktiv ift. vandselskaberne på flere plan, herunder i forhold til særlige revisorerklæringer for en række forhold. De store vandselskaber er omfattet af transfer pricing regler grundet de koncernforhold, de indgår i. DANVA forstår derfor ikke, at man foreslår en regulering, hvor allerede kontrollerede forhold skal genkontrolleres af det statslige økonomiske tilsyn, hvor der skal indberettes eksorbitant store og detaljerede datamængder, og hvor der indføres unødigt særlige og ekstra skrappe regler for vandselskaberne. Både den direkte finansiering af tilsynet og omkostningerne, tilsynet genererer hos vandselskaberne, betales af vandkunderne, og det foreslåede leverer efter DANVAs opfattelse ikke en proportionel gevinst for disse.

Strukturen mellem bekendtgørelserne under vandsektorloven ændres, uden at alle bekendtgørelser sendes i høring sammen. Derfor har DANVA ikke det fulde overblik over de kommende bekendtgørelser, og vores høringssvar afgives med forbehold herfor og i øvrigt med en vis bekymring for, at ”noget falder mellem to stole”. 

Bekendtgørelse om vandsektortilsynets virksomhed

DANVA efterlyste i sit høringssvar på lovforslag 106 mere proportionalitet, mere åbenhed og mere retssikkerhed. Vi efterspurgte offentliggørelse af alle tilsynets afgørelser, fordi åbenhed er til fordel for såvel forbrugere som vandselskaber, og at der blev fastsat frister i reglerne. Derfor finder vi det skuffende, at bekendtgørelsen bevæger sig i den modsatte retning og skal opfordre til, at der i bekendtgørelsen indarbejdes bestemmelser om:

• Offentliggørelse af Vandsektortilsynets afgørelser om forhåndsgodkendelse og supplerende investeringstillæg.
• Offentliggørelse af alle vandselskabers benchmarkingresultater med tilhørende datagrundlag. Dette inkluderer:
  • Metoden for den totaløkonomiske benchmarking.
  • Datagrundlaget i form af selskabernes netvolumenmål og data der indgår i beregningen heraf, samt data om omkostninger.
  • Resultaterne af benchmarkingen, inkl. offentliggørelse af tilhørende data, der muliggør replikation af resultaterne.
  • Resultater og datagrundlag fra tidligere års benchmarking.
  • En frist for Vandsektortilsynets offentliggørelse af afgørelser ligesom det kendes fra den gældende bekendtgørelse om Forsyningssekretariatets virksomhed. Samt frister for offentliggørelse af andre oplysninger, herunder de ovenfor i forhold til benchmarking angivne oplysninger, som det er tilfældet i den gældende regulering.

DANVA mener, at alle de ovenstående punkter ligger indenfor ministerens bemyndigelse efter den med lovforslag 106 foreslåede § 11a stk. 5.

”Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse i henhold til stk. 1-4, herunder om, at Vandsektortilsynet skal offentliggøre andre af Vandsektortilsynets afgørelser end dem, der er nævnt i stk. 2, eller skal offentliggøre bestemte oplysninger og dokumenter.”

De ønskede justeringer af bekendtgørelsen er vigtige for vandsektoren, da de øger gennemsigtigheden af den økonomiske regulering og dermed giver det enkelte selskab et bedre grundlag for fremadrettet at træffe korrekte og effektive beslutninger. Offentliggørelsen af afgørelser om forhåndsgodkendelser vil f.eks. kunne fungere som et styreredskab for, hvilke aktiviteter der er tillægsberettigede og de dertilhørende dokumentationskrav. Selskaberne vil dermed have bedre forudsætninger for at undgå opstart af ikke-tillægsberettigede aktiviteter og også undgå det administrative arbejde forbundet med en afvist forhåndsgodkendelse.

DANVA mener, det er meget uheldigt, at bekendtgørelsen ikke indeholder krav i forhold til offentliggørelse af resultater og datagrundlag fra den totaløkonomiske benchmarking. DANVA vil gøre opmærksom på, at der historisk har været fejl i udregningen af både datagrundlag og resultater, hvilket var tilfældet så sent som i den seneste benchmarking af spildevandsselskaber i 2023. DANVA mener derfor, at muligheden for at efterregne både datagrundlag og resultater er helt central for benchmarkingens troværdighed. DANVA skal samtidig understrege vigtigheden af, at resultaterne fra tidligere års benchmarking fortsat er offentligt tilgængelige, da disse data er essentielle i forhold til at identificere og løse potentielle problemstillinger. Eksempelvis er DANVA i øjeblikket i dialog med Forsyningssekretariatet om en tilbagevendende problemstilling om usikkerhed på effektivitetsniveauet blandt de mest effektive selskaber. Historiske benchmarkingdata har været helt centrale i forhold til identifikation af problemstillingen og vil også være centrale for en fremtidig løsning. DANVA mener, at en manglende garanti for adgang til data og resultater fra både tidligere og kommende års benchmarking unødigt vil svække den totaløkonomiske benchmarkings troværdighed.

Bekendtgørelse om vandselskabernes aftaler og om vandselskabers koncern- og interesseforbundne parter.

DANVA udtrykte i sit høringssvar på Lovforslag 106 bekymring i forhold til det foreslåede styrkede tilsyn med vandselskabernes aftaler. Dette dels på grund af udsigten til en væsentligt administrativ byrde for selskaberne, forårsaget af omfattende dokumentations- og oplysningskrav, dels fordi vi fandt, at løsningen ikke var gennemarbejdet. Desværre bekræfter den i høring udsendte bekendtgørelse DANVAs bekymring, og DANVA skal henstille til, at der sker gennemgribende ændringer ift. overvågning af selskabernes aftaler.

DANVA mener, at tilsynet med vandselskabernes aftaler i langt højere grad bør være baseret på allerede kendt regulering end det, der foreslås med bekendtgørelsesudkastet. Når et område har sine egne særegne definitioner og krav, generer det mere administration og højere omkostninger, fordi der ikke kan hentes viden eller synergi fra det allerede kendte. Flere multiforsyninger har gjort DANVA opmærksom på, at den foreslåede regulering af vandsektoren er særegen og en skærpelse i forhold til reguleringen af aftalers markedsmæssighed i elsektoren. Som konkret eksempel er nævnt, at der alene er krav om løbende udarbejdelse af dokumentation for kontrollerede transaktioner på el-området. Den for vandselskaberne valgte metode medfører en markant forøgelse af den administrative byrde. Samtidig betyder den valgte fremgangsmåde, at bekendtgørelsen indeholder flere alvorlige problematikker som nærmere beskrevet nedenfor.

Begrebet ’væsentlige aftaler’ er helt centralt i bekendtgørelsen. Der stilles således krav om, at vandselskaberne tilvejebringer og opbevarer tilstrækkelig dokumentation for fastsættelsen af priser og vilkår for væsentlige aftaler, og manglende overholdelse heraf er strafbelagt. Det til trods er begrebet ’væsentlig aftale’ ikke defineret. Ifølge høringsbrevet er det hensigten at definere væsentlige aftaler efter en kortere årrække, når Vandsektortilsynet har fået erfaring. DANVA mener, det er en helt urimelig metode overfor vandselskaberne, som må behandle aftaler som væsentlige, medmindre de er bagatelagtige, hvis de skal vide sig sikre mod strafansvar. Vi skal gøre opmærksom på, at overimplementering af forsigtighedshensyn netop var en af årsagerne til, at den tidligere ordning med intern overvågning blev ophævet. DANVA mener, det er vigtigt at lære af erfaringerne fra intern overvågning, og vi opfordrer derfor kraftigt til, at bekendtgørelsen ændres, så den kommer til at indeholde en definition af ’væsentlige aftaler’. Væsentlighedsgrænsen kan ændres efterfølgende i fald det findes fornødent på baggrund af erfaringen. Væsentlighedsgrænsen bør ikke sættes lavere end kr. 500.000 som kendes fra øvrige regelsæt, herunder eksempelvis ØR-bekendtgørelsens tillægsgrænse. Vi gør dog gør opmærksom på, at kr. 500.000 i nogle sammenhænge vil være en ret lille aftale.

DANVA mener, at reguleringens aftalebegreb bør defineres, da ”aftaler” ikke er veldefineret i lovgivningen. Aftaleloven indeholder ikke en definition men er koncentreret om aftaleindgåelse via tilbud og accept, hvilket f.eks. omfatter køb af varer i et byggemarked [Aftalelovens regler om aftaleindgåelse var oprindeligt en del af et forslag til en ny købelov]. Aftaler er viljeserklæringer, som to eller flere personer afgiver indbyrdes, og vandselskabernes aftaler spænder vidt. Vandselskaber indgår således ikke blot aftaler om køb og salg af varer og tjenesteydelser, hvilket efter vores forståelse er det, man ønsker underlagt yderligere statsligt tilsyn. Vandselskaberne indgår f.eks. også aftaler, når de overtager en byggemodning fra en developer og ansættelsesaftaler, ligesom indkøb i nogle tilfælde sker via SKI-aftaler.

Efter bekendtgørelsens § 4 stk. 1 skal vandselskaberne hvert år indberette deres bogførte posteringer i det foregående kalenderår inkl. angivelse af, hvem beløb er modtaget fra eller betalt til. DANVA forstår ikke meningen med at opstille krav om, at flere millioner posteringer skal indberettes til en fælles database. Der er tale om så store datamængder, at det er vigtigt at spørge om nødvendigheden af så omfattende en dataoverførsel. Hvad er formålet med overførelsen, hvad koster den og, ikke mindst, kan formålet opnås med andre og billigere midler? Vandselskaberne er kritisk infrastruktur, hvorfor vi er bekymrede over risikoen for, at uvedkommende får adgang til oplysninger ved eksempelvis hacking. Oplysninger om honorar til rengøring kan eksempelvis afsløre, hvem der har nøgler til bygninger og fortrolighed om enhedspriser, der typisk fremgår af fakturaer, er kritisk for vandselskabernes mulighed for forhandling af kontrakter. Samtidig implementerer den ønskede indberetning en stor administrativ byrde og dermed en omkostning for selskaberne, og dermed forbrugerne, da det ikke umiddelbart er muligt at udtrække angivelserne af, hvem beløb er modtaget fra eller betalt til sammen med selve posteringen.
DANVA opfordrer til, at man fjerner kravet. Vi foreslår, at Vandsektortilsynet i stedet opbygger erfaring ved at tage på ”kontrol”-besøg hos vandselskaber og her får adgang til regnskabssystemet og dermed de oplysninger, de måtte ønske - en revisormodel som det kendes fra revisors revision af vandselskaberne. Den er billig og gennemprøvet, og systemerne er sat op til at kunne levere de nødvendige data. Det virker uhensigtsmæssigt, at en regulator, der først skal til at opbygge erfaring på området, gennem bekendtgørelsen får en ny, dyr og meget indberetningstung løsning. Hvorfor er det nødvendigt? Og hvorfor anvender man ikke ”revisormodellen”?

DANVA er bekymret for de opstillede indberetningskravs virkning på vandselskabernes mulighed for at forhandle kontrakter. Det er dybt kritisk, hvis de samhandelspartnere, som vandselskaberne skal indgå aftaler med, kan opnå adgang til enhedspriser eksempelvis via aktindsigt. Når der indsendes lister med aftaleparter, aftalegenstand og kontraktsum til Vandsektortilsynet, vil disse være omfattet af aktindsigt jf. eksempelvis Miljø- og fødevareklagenævnets afgørelse i NMK-810-00270. Samlet må det forventes, at initiativet vil medføre øgede omkostninger for vandselskaberne, og dermed forbrugerne, fordi samhandelspartnere får mulighed for at indhente information om konkurrenters prisniveauer. DANVA skal derfor opfordre til, at man revurderer og indhenter inspiration fra el-reguleringen, så kontraktsummer i stedet indberettes indenfor intervaller [§ 48 i BEK nr. 1655 af 04/12/2023 om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter]. 

Vandselskabernes aftaler med koncern- og interesseforbundne parter er centrale i det påtænkte tilsyn, hvorfor alle aftaler af denne karakter skal indberettes efter bekendtgørelsens § 4 stk. 1 nr. 2. Af hensyn til både Vandsektortilsyn og selskaber skal DANVA opfordre til, at der indarbejdes en bagatelgrænse, så der ikke skal indberettes eksempelvis en fiberopkobling til 1.000 kr.  

Med bekendtgørelsens kapitel 5 introduceres en definition af koncern- og interesseforbundne parter, der er så svær at læse og fortolke, at vi vurderer, at selskaberne i stort omfang vil skulle indhente ekstern bistand hertil. DANVA skal opfordre til, at der i stedet anvendes en henvisning til en allerede gældende og velkendt lovgivning.  

Vi skal gøre opmærksom på, at reguleringen ikke forekommer fuldt gennemtænkt i forhold til lovens intentioner Dokumentation for markedsmæssigheden af priser og vilkår i vandselskabernes aftaler skal efter lovbemærkningerne til lovforslag 106 ske efter anerkendte metoder, hvilket fx kan være tranfer pricing på skatteområdet, herunder OECD’s transfer pricing guidelines og Skattestyrelsens vejledning vedrørende transfer pricing. Men bekendtgørelsens krav om dokumentation for, at aftalen er prisfastsat i overensstemmelse med den valgte metode sammen med kravet om, at den krævede dokumentation skal være tilvejebragt inden aftalens indgåelse (det i lovforslag 106 foreslåede § 19 stk. 5, 3. pkt.), er uoverensstemmende med omkostningsbaseret transfer pricing som TNMM-metoden, hvor der opgøres gennem og efter aftaleperioden. 

Når vandselskaberne aftager ydelser fra et serviceselskab i en kommunal koncern, skal det ikke ske til markedspris men til kostpris. DANVA mener, dette bør indarbejdes i bekendtgørelsen, så det ikke alene er at finde i lovforarbejder og for at undgå tvivl om betydningen af bekendtgørelsen. Tilsvarende gælder der særregler i forhold til vandselskabernes aftaler efter omkostningsbekendtgørelsen [Bekendtgørelse 2275 af 29/12/2020], hvilket ligeledes bør indarbejdes i bekendtgørelsen.

Fastsættelsen af en frist den 1. marts for offentliggørelse af krav om indberetning af yderligere oplysninger er urimeligt kort i forhold til at fremskaffe oplysninger på posteringsniveau. Det bør i betragtning, at der samtidig skal afses ressourcer til øvrige indberetninger (f.eks. indtægtsrammeregulering og benchmarking). Da Vandsektortilsynets arbejdsplan, med de aktiviteter som tilsynet forventer at fokusere på i det kommende år, offentliggøres inden årets udgang, bør der som minimum kunne gives en tilsvarende frist for offentliggørelse efter bekendtgørelsens § 4 stk. 2. Dette med henblik på at give selskaberne mulighed for at tilrettelægge posteringer i det kommende år, så Vandsektortilsynets krav kan imødekommes.

Bekendtgørelse om vandselskabernes deltagelse i tilknyttet virksomhed.

Med forslaget får Vandsektortilsynet det fulde tilsyn med tilknyttet virksomhed, og vandselskaberne skal i tillæg til revisorerklæringer indsende en oversigt over tilknyttet virksomhed ved den årlige indberetning.

DANVA mener, det er problematisk, at der implementeres ændringer alene med det formål at styrke tilsynet med tilknyttet virksomhed, uden at reglerne for tilknyttet virksomhed i øvrigt behandles. Evaluering af tilknyttet virksomhed var forudsat i både den politiske aftale fra 2015 og 2018-aftalen men er aldrig gennemført. DANVA mener ikke, der er tale om et ændringsforslag, der modsvarer et behov. Samtidig mener vi, at der burde være set mere bredt på reglerne for tilknyttet virksomhed, f.eks. om justeringer af regelsættet kunne understøtte den grønne omstilling/vandsektorens ressourceudnyttelse eller deltagelsen i forsknings- og udviklingsprojekter til glæde for dansk eksport.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen

DANVA