Høringsvar vedr. Metode for fastsættelse af det individuelle effektiviseringskrav

DANVA vil gerne takke for muligheden for at give høringssvar på årets benchmarking, samt for igen i år at være inviteret til midtvejshøringsmøde. Vi finder, at dialogen mellem branchen og Vandsektortilsynet (VST) omkring benchmarkingen er forbedret på en række områder og at det medvirker til, at benchmarkingen sker på et bedre oplyst grundlag. Derudover er vi glade for, at VST har imødekommet nogle af de bekymringer, vi har haft i forhold til det subjektive element i valget af parameteren M og at VST har valgt at fortsætte det ekstra kvalitetstjek af de mest effektive selskaber. Herudover er der i år lavet ændringer i både outlierkontrollen og costdriver analysen, der er med til at gøre disse mere retvisende.

På trods af de nævnte forbedringer, er der imidlertid stadig både kort- og langsigtede udfordringer i benchmarkingmodellen. DANVA er stadig ærgerlig over, at VST i hvert fald i årets benchmarking, er gået væk fra en best of two tilgang, som man også kender fra reguleringen af elnetselskaber. Selvom VST har truffet fornuftige modforanstaltninger ift. valg af M, kan disse hurtigt ændres og derfor er de grundlæggende incitamenter for en langsigtet retvisende model svækket, ligesom harmoniseringen på tværs af forsyningsarter svækkes.

DANVA er også bekymret for en række øvrige forhold i høringsmaterialet. Igen i år svinger efficiensscorerne meget for det enkelte selskab pga. usikkerhed og metodiske ændringer. Der er således trods de nævnte forbedringer fortsat et tydeligt behov for forsigtighedshensyn, der står mål med den konstaterede usikkerhed fra benchmarking til benchmarking på i gennemsnit knap halvdelen af den identificerede ineffektivitet. En kilde til de store udsving er håndteringen af tætbefolkede forsyningsområder. Konkret foreslår DANVA, at man genindfører, at benchmarke selskaberne både på et alders/tæthedskorrigeret netvolumen og et ukorrigeret netvolumen. Det er tydeligt, at korrektionerne er meget usikre. Korrektionsfaktoren for tæthed har således ændret sig markant til hver benchmarking gennem længere tid uden det kan forklares i faktiske forhold. Siden sidste benchmarking er korrektionsfaktoren steget med henholdsvis 73% og 162% på OPEX og CAPEX. Det har tydelig indflydelse på den målte effektivitet. 6 af de 15 selskaber med størst indflydelse på Order-M fronten har således en tæthed, der er >50% højere end gennemsnittet. Det er behov for at denne usikkerhed erkendes og at man ligesom tidligere benchmarker på både korrigerede og ukorrigerede netvolumenmål

Ekstra forsigtighedshensyn til alder- og tæthedskorrektionen

Igennem tiden har der været store variationer i selskabernes efficientscorer. Ser man på de ukorrigerede efficientscorer, så har de i år ændret sig med i gennemsnit 6 procentpoint i forhold til seneste benchmarking af drikkevandselskaberne. Disse udsving i resultaterne skyldes primært dataudsving og metodeændringer. Da der kontinuerligt fra benchmarking til benchmarking er store udsving, skal benchmarkingresultaterne tolkes med forsigtighed, hvilket de store udsving indikerer fortsat ikke sker i tilstrækkelig grad.

Selskabernes efficientscorer afhænger i høj grad af nogle af de metodiske valg, der foretages hvert år. Hvis man ser på alders- og tæthedskorrektionen i seneste benchmarking af drikkevand, så var hverken Frederiksberg Vand eller HOFOR Vand København kategoriseret som outliers, i de regressioner, der fastsætter korrektionsfaktorerne. Begge selskaber er i år outliers i både regressionen for OPEX og CAPEX. Her skulle man ikke tænke, at hvorvidt to selskaber bliver kategoriseret som outliers eller ej, skulle have den helt store betydning, men for flere selskaber har netop dette valg stor betydning. DANVA har fulgt koden udleveret i høringsmaterialet, og kørt den til og med afsnittet, hvor korrektionsfaktorerne beregnes, med den ændring, at HOFOR Vand København og Frederiksberg Vand ikke længere er kategoriseret som outliers. Herefter er de nye regressionskoefficienter indsat i bilag-1 under fanen nøgletal, hvorefter koden er blev kørt helt igennem med de nye korrigerede netvolumener. Ved at lave ovenstående ændring, får man ændringen i korrektionsfaktorerne for tæthed og alder som beskrevet i tabel 1 nedenfor.

Tabel 1: Ændring koefficienterne for tæthed og alderskorrektion

Tabellen viser koefficienterne fra regressionerne af alder og tæthed på henholdsvis det relative OPEX og CAPEX-mål. Forskellen fra ”Før” til ”Efter” er, at HOFOR Vand København og Frederiksberg Vand ikke er kategoriseret som outliers i regressionerne ”Efter”.

Her er det værd at bemærke, at tæthedsfaktorerne falder ret markant for både OPEX og CAPEX, når HOFOR Vand København og Frederiksberg Vand ikke længere kategoriseres som outliers.

I praksis har dette metodiske valg ret store implikationer for de endelige resultater. Ved seneste benchmarking af drikkevandselskaberne fik Aarhus Vand eksempelvis et individuelt effektiviseringskrav på 2% på baggrund af en efficiensscore på 0,79, i en benchmarking hvor HOFOR Vand København og Frederiksberg Vand ikke blev kategoriseret som outliers i ovenstående beregning af korrektionsfaktorerne. I årets benchmarking er de to selskaber kategoriseret som outliers og Aarhus Vands efficiensscore er steget til 0,95. Hvis nu de to selskaber ikke havde været kategoriseret som outliers i år, ville Aarhus Vand i stedet have en ukorrigeret efficientscore på 0,86. Omvendt er der andre selskaber, der i år taber på, at de to selskaber er kategoriseret som outliers.

DANVA forholder sig her ikke til, hvorvidt de to selskaber skal kategoriseres som outliers eller ej. Men DANVA mener ikke, at dette metodevalg, der foretages inden selve benchmarkingmodellen opsættes, må have så stor betydning for de endelige resultater når beregningerne tydeligvis er meget usikre. Der bør derfor indføres et ekstra forsigtighedshensyn således, at selskaberne ikke straffes på baggrund af et usikkert metodevalg i denne del af analysen. Et passende forsigtighedshensyn kunne her være at køre Order-M modellen 2 gange, først hvor OPEX og CAPEX er korrigeret for tæthed og alder, og herefter hvor de ikke er korrigeret for tæthed og alder. Selskaberne kan så få tildelt den højeste efficientscore fra de to modeller. På den måde sikrer man, at metodevalget i denne del af analysen ikke får så afgørende betydning for selskabernes effektiviseringskrav. Denne fremgangsmåde har tidligere været brugt i benchmarkingen.

Forbedring af costdriver analysen

DANVA er positiv overfor de ændringer, der i år er sket på costdriver analysen. Det vigtigste i benchmarkingen er, at frontselskaberne er repræsentative overfor de andre selskaber, da det er dem der er med til at fastsætte de andre selskabers efficiensscorer, og så er det lidt mindre vigtigt, hvorvidt to selskaber, der ikke er på fronten, kan sammenlignes. Derfor giver det intuitivt god mening, at selskabernes costdriver sammensætning nu i højere grad bliver sammenlignet op imod de selskaber, der danner front for hvert enkelt selskab.

Derudover giver det også god mening, at man nu til sidst i costdriver analysen samler alle de signifikante costdrivere, og laver én korrektion, der er baseret på selskabernes samlede costdriversammensætning, således et selskab kan blive kompenseret, hvis selskabet har en costdriversammensætning, der som helhed giver selskabet en ulempe i benchmarkingen. Det er også positivt, at man i år er gået væk fra den begrænsning, at selskaberne kun bliver kompenseret, hvis de havde et relativt netvolumenbidrag, der var mere end en standardafvigelse større end gennemsnittet, hvorefter de blev korrigeret ned til kun at være en standardafvigelse større. Det betød, at kun selskaber, der var meget anderledes end gennemsnittet kunne få kompensation, hvis de havde en costdriver sammensætning, der var uhensigtsmæssig, og disse selskaber blev kun kompenseret for noget af deres ulempe. DANVA mener, at ved nu at korrigere selskabernes costdriver sammensætning som en helhed, og give den fulde kompensation for den samlede ulempe, gør costdriver analysen mere retvisende.

Forbedring af outlier analysen

DANVA er positive overfor, at VST har imødekommet DANVAs bekymring om, at valget af Order-M kunne udvande kontroltjekket af frontselskaber, ved at udtage de 15 mest effetive selskaber til et ekstra kvalitetstjek. Derudover finder DANVA det positivt, at man har tilføjet en ekstra test, der kan bruges til at identificere om outliers, der ligger alene eller i en klynge. Dette er en god ændring, da det afhjælper det problem superefficient testen har ved, at et superefficient selskab måske ikke bliver målt superefficient, hvis bare der er et andet selskab, der er næsten lige så superefficient.

DANVA er desuden positiv overfor, at der i år er udmeldt en grænse for hvor superefficiente selskaber må være inden de bliver kategoriseret som outlier. DANVA mener dog, at en grænse på 1,1 er alt for høj, da et enkelt selskab kan påvirke andre selskabers efficiensscorer med op til næsten 10 procent ekstra i forhold til, hvis det var det næst mest effektive selskab, der udgjorde fronten i stedet. Set i lyset af de data- og modelusikkerheder, der tydeligvis stadig er i benchmarkingen, så er det for stor betydning enkelte selskaber kan have. DANVA mener derfor, at den efficiente grænse burde sætte omkring de 4-5 procent.

Problemer i beregningen af costdriveren generel administration

Måden hvorpå costdriveren generel administration beregnes på, stiller ikke alle selskaber lige i benchmarkingen. Lad os antage, at selskab A driver et vandværk, mens selskab B driver både et vandværk og et ledningsnet. Det må alt andet lige forventes, at selskab B har mere generel administration end selskab A, da selskab B både har administration forbundet med både vandværket og ledningsnettet, mens selskab A kun har administration forbundet med vandværket. Når man beregner effektiviteten i de to selskaber, antager man imidlertid, at begge selskaber har lige meget administration. Da generel administration udgør 22% af OPEX-netvolumen for et gennemsnitsselskab, kommer selskaber af typen A normalt til at se noget mere effektive ud end selskaber af typen B. Problemet spredes til et generelt problem, når selskaber, der ikke har både produktion(vandværk) og distribution (ledningsnet) får lov til at sætte effektiviseringsstandarden (fronten). Da mange selskaber er mere eller mindre frontselskaber i en Order-M model, er der et ikke håndteret problem omkring indregning af generel administration i frontselskaber. Problemstillingen kan løses på flere forskellige måder og DANVA indgår gerne i dialog om, hvordan det er praktisk muligt for VST at få problemet håndteret bedst muligt i nærværende benchmarking.

TREFOR har lavet beregninger, der viser, at selskabet vil være stillet bedre i benchmarkingen, hvis de vælger at opsplitte deres selskab i to selskaber. En opsplitning af selskabet kan således forbedre deres effektivitet med ca. 10 procentpoint. Det understreger, at der er behov for at se på denne problemstilling.

Ved spørgsmål til høringssvaret kontakt Oliver Pedersen på 87933508 og/eller op@danva.dk.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen

DANVA