DANVAs høringssvar omfatter tre bekendtgørelser. Med bekendtgørelserne implementeres drikkevandsdirektivets bestemmelser om risikovurderinger. Formålet med at indføre en risikobaseret tilgang i direktivet, er et ønske om at flytte fokus fra bagudrettet kontrol via
analyser til forebyggende indsatser gennem risikostyring af hele forsyningskæden fra oplande til forbruger. Udover høringsmaterialet er der 4. februar afholdt høringsmøde i Ministeriet om de tre bekendtgørelser. DANVAs hovedfokus er at bekendtgørelserne samlet set
udformes så de er værdiskabende og operationelle for vandselskaberne og ikke blot bliver en øvelse i strømlinet afrapportering til EU.
Ny - Risikovurdering af tilstrømningsområder for drikkevandsindvinding.
Risikovurderingen skal være operationel og resultatet skal stilles til rådighed for forsyningerne i en form, som direkte kan anvendes til risikostyring lokalt. Det kræver, at staten i forbindelse med risikovurderingen stiller de nødvendige effektive styringsredskaber til rådighed. De identificerede risici i et område skal kunne styres både indenfor et indvindingsopland og generelt i hovedvandoplandet. Styring må i den forbindelse ikke forveksles med kontrol og overvågning i form af målinger.
Der savnes angivelse af kriterier for risikovurderingen. Det er nødvendigt, at der etableres en entydig ramme om risikovurderingen og en fælles risikoforståelse, med transparente kriterier for, hvilken risiko der kan accepteres indenfor de forskellige kategorier. Hvis 1 er
acceptabel og 5 er katastrofal, skal det tydeligt defineres, hvad der ligger i de enkelte trin.
Det bemærkes, at den statslige risikovurdering ifølge Drikkevandsdirektivet også skal omfatte en vurdering af alle trusler i tilstrømningsområdet, herunder menneskelig aktivitet.
Det betyder en vurdering af, hvad der skal til for at aktiviteter i og planer for et givent område, er uden risiko for grund- og drikkevand. Det kan eksempelvis omfatte administration af jordforeningsloven herunder punktkilder, pesticidgodkendelsesordningen, reglerne om
jordflytning, affald til jord bekendtgørelsen mv.
Afgrænsningen af tilstrømningsmetoderne er kort beskrevet, men vi bemærker, at det er tilfælde hvor sårbare grundvandsdannende oplande ligger udenfor tilstrømningsområdet. Dette burde ikke kunne lade sig gøre, når formålet med øvelsen er, at sikre drikkevandet
mod alle trusler. Eksempel vedlægges som bilag med opfordring til at kigge nærmere på metoden for udpegning af tilstrømningsområder.
Vi står gerne til rådighed for input og dialog herom, tekstnære bemærkninger fremgår af bilag.
Ændring - Kvalitetssikring af almen vandforsyning (fødevaresikkerhed ISO22000)
Bekendtgørelsen tilpasses og præciseres på et par områder. Nyt er blandt andet to punkter om verifikation af materialevalg og en bemærkning om operationelt analyseprogram. Hvad angår verifikation bør det fremgå, at der menes verifikation i betydningen ”fremskaffelse af dokumentation fra leverandører og producenter på, at produktet er gennemtestet og velegnet til indbygning i vandbanen”. Dokumentation for, at drikkevandskvaliteten er i orden, sker igennem de gældende krav i drikkevandsbekendtgørelsen via det almindelige analyseprogram i kombination med et operationelt driftsprogram. Henvisningen til det operationelle driftsprogram i kvalitetsbekendtgørelsen er derfor overflødig, idet dette krav allerede findes i drikkevandsbekendtgørelsen.
Det skal sikres, at de definitioner, der fremgår i bekendtgørelsen, stemmer overens med definitioner anvendt i øvrige love, bekendtgørelser og standarder, der dækker vandområdet. Sidst anbefales, at det vurderes om de m3-grænser, der anvendes i bekendtgørelsen, skal harmoniseres med andre m3-grænser for vandsektoren. Eksempelvis grænserne i vandsektorloven eller i de kommende regler for kritisk infrastruktur.
Ændring - Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn
Det bliver muligt at ændre vandforsyningernes analyseprogrammer, hvis risikovurderingen af tilstrømningsområderne viser, at specifikke stoffer ikke udgør en risiko for vandkvaliteten. Dette hilses velkomment uden yderligere bemærkninger.
Vi har bemærket, at den påtænkte ændring af note 17 i bilagene til bekendtgørelsen er uklar og nemt kan misforstås. Vi noterer i forlængelse af høringsmødet, at såvel kravværdien for TFA som dispensationsreglerne er uændrede. Dette fremgår ikke tydeligt af ændringsforslaget. Det er oplyst fra Ministeriet, at noten præciseres i den endelige udgave.
Bemærkning – opfyldelse af lovkrav og materialevalg
Der er ikke ændringer i bekendtgørelsens bestemmelser om materialevalg, men DANVA har alligevel bemærkninger hertil, idet bestemmelsen vedrører den forsyningsmæssige risikovurdering. Det fremgår af bekendtgørelsen, at en vandforsyning, en producent eller forhandler i tilfælde hvor der ikke findes en standard, kan søge Miljøstyrelsen om at få optaget behandlingskemikaliet eller filtermediet på en positivliste. Reglerne i bekendtgørelsens § 9 kan ikke opfyldes. Der findes pt. hverken ansøgningsprocedure eller positivliste, selvom kravene er gældende fra 1. januar 2025. Problemstillingen berører især ganske almindelige sandfiltre. Gældende standard dækker kun selve filtermaterialet. Bærelaget, der typisk består af lidt større sten, som er vasket og hygiejniseret er ikke dækket. Det understreges, at der ikke er et hygiejnisk problem med selve materialevalget, men uden standarder, skal materialet være på en positivliste, for lovligt at kunne bruges, som regelsættet ser ud nu. Det er allerede nu en udfordring blandt DANVAs /DVVs medlemmer, da flere står for at skulle bygge nye værker, ligesom renovering af filtre er en tilbagevendende opgave for mange. Vi efterspørger derfor en snarlig og operationel løsning og står gerne til rådighed for yderligere drøftelser.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA