Vejledning til kommunernes planlægning for terrænnært grundvand (TGV) er essentiel, og der er mange gode retningslinjer i udkastet. F.eks. lægges der op til, at kommunerne kan skrive i spildevandsplanen, at fastlæggelsen af områder ikke nødvendigvis medfører, at der gennemføres projekter i de pågældende områder.
Vejledning til kommunernes planlægning for terrænnært grundvand (TGV) er essentiel, og der er mange gode retningslinjer i udkastet. F.eks. lægges der op til, at kommunerne kan skrive i spildevandsplanen, at fastlæggelsen af områder ikke nødvendigvis medfører, at der gennemføres projekter i de pågældende områder.
Det bliver derudover foreslået at anvende betegnelsen ”undersøgelsesområder”, som DANVA og KL tidligere har opfordret til. Et andet eksempel er den trinvise vejledning til fastlæggelsen af områder med mange gode oplysninger og illustrationer.
Herunder forslag til emner, der med fordel kan uddybes i vejledningen.
Det skal fremgå klart, at det ikke er et krav, at alle de relevante områder er fastlagte i spildevandsplanen – hverken til 1. juli 2027 eller 1. juli 2029. Både lovbemærkninger og side 20 i vejledningsudkastet er inde på dette, men meget kortfattet i sidstnævnte. Det bør uddybes, så det er tydeligt for kommunerne, at de skal i gang med fastlæggelsen inden for de nævnte tidsfrister, men ikke nødvendigvis fastlægge alle områder.
Kommunerne kan til den første frist, 1. juli 2027, prioritere at fastlægge et afgrænset antal områder, hvor kommunerne og spildevandsselskaberne har erfaringer med, at TGV igen og igen giver problemer. Processen med at fastlægge disse områder kan generere nyttig viden til fastlæggelse af yderligere TGV-områder. Dette bud på en prioritering bør fremgå af vejledningen. Se også afsnit næste side om ”Krav til oplysninger … i spildevandsplanen”.
Det fremgår ikke eksplicit af vejledningsudkastet, at de nævnte tidsfrister på 1. juli i henholdsvis 2027 og 2029 ikke omfatter spildevandsselskabernes grundvandssænkende foranstaltninger herunder den forventede tidsmæssige gennemførelse af foranstaltningerne. Dette bør fremgå tydeligt.
Ligeledes bør det fremgå af vejledningen, at der for nuværende ikke er fastsat tidsfrister i reglerne for spildevandsselskabernes grundvandssænkende foranstaltninger eller for selskabernes beregninger af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed. Dette bør også fremgå af spildevandsplanerne sammen med en eventuel uddybning af, at der kan gå nogle år, før spildevandsselskaberne laver de konkrete grundvandssænkende foranstaltninger. Så kan der være realistiske forventninger om, hvornår der bliver etableret grundvandssænkende foranstaltninger.
Endelig bør det fremgå klart af vejledningen, at det er spildevandsselskaberne, og altså ikke kommunerne, der træffer beslutning om valget af den konkrete grundvandssænkende foranstaltning. Det kan f.eks. være, om det skal være en tredje ledning, en boring eller noget helt tredje. Vi forventer endvidere, at der kommer flere retningslinjer om de grundvandssænkende foranstaltninger i den kommende vejledning til beregningsbekendtgørelsen.
Ligesom der er beskrevet en vejledende proces i afsnit 4.2.2. til fastlæggelse af TGV-områder, kan der med fordel tilføjes en proces for spildevandsplanen. Det kunne f.eks. være et flowdiagram med bokse og pile samt en tilhørende beskrivelse, der starter med fastlæggelse af områder i spildevandsplanen, fulgt af de overordnede elementer i spildevandsselskabernes samfundsøkonomiske beregninger, angivelse en eventuel forsyningspligt i spildevandsplanen eller fjernelse af områder, hvor spildevandsselskabets beregninger ikke viser en samfundsøkonomisk gevinst. Borgerinddragelse og udstedelse af de fornødne tilladelser kan også indgå i diagrammet.
Vi tror, at en sådan illustration og beskrivelse vil bidrage væsentligt til klarhed og forståelse hos kommuner, spildevandsselskaber og borgere.
Der kan med fordel tilføjes retningslinjer om omfanget af denne oplysningsforpligtelse for kommunerne. Så har de et godt udgangspunkt for at oplyse tilstrækkelig og hensigtsmæssigt uden et unødigt ressourceforbrug.
Som et eksempel kan vi ikke se, at det skulle være nødvendigt at oplyse om screeninger som illustreret på figurerne på side 12 og 13 i vejledningsudkastet. Det må være tilstrækkeligt, at give oplysningerne illustreret med Figurerne 3 – 5 samt om nødvendigt lokale data, eksempelvis Figur 6. Figuren på side 12 viser alle potentielt relevante TGV-områder, og hvis der er så mange af disse områder, at kommunen ikke kan nå at få dem alle med d. 1. juli 2027, er det ikke hensigtsmæssigt at have dette kort med i spildevandsplanen.
Vi har endvidere noteret os kommunernes forpligtelse til at gøre brug af nationale data i KAMP og HIP, jf. § 6, nr. 2 og § 7 i spildevandsbekendtgørelsen. I forhold til at komme i gang med fastlæggelsen af områderne til d. 1. juli 2027, kunne det være fint, hvis kommunerne kan nøjes med lokale data og kort, hvis disse tilstrækkeligt kan underbygge fastlæggelsen af de pågældende områder.
Det er hensigtsmæssigt, at der er et afsnit om omkoblinger, så det er klart for både kommuner, borgere og spildevandselskaber, at spildevandsselskabernes grundvandssænkende foranstaltninger kan medføre omkostninger for grundejerne. Det kan forventes, at omkoblinger i mange tilfælde kan vise sig at blive nødvendige.
Da dette aspekt vil have politisk interesse og relevans, foreslår vi, der tilføjes en formulering om ”Omkoblinger” under afsnit 3 om begreber og definitioner, som vil kunne anvendes af både kommune og spildevandsselskab i dialogen med borgerne.
I de undersøgelsesområder hvor spildevandsselskabet måtte nå frem til, at der er en samfundsøkonomisk gevinst ved at lave grundvandssænkende foranstaltninger, kan disse afhjælpe problemer med TGV, men problemerne vil ikke nødvendigvis forsvinde helt. Dette bør fremgå tydeligt af spildevandsplanerne.
I forlængelse heraf bør det fremgå, at spildevandsselskabernes grundvandssænkende foranstaltninger, som udgangspunkt vil blive etableret i vejarealer og offentlige arealer. Der vil således ikke blive etableret grundvandssænkende foranstaltninger alene med henblik på afhjælpning af problemer med TGV for en enkelt ejendom.
Spildevandsbekendtgørelsens § 8, stk. 1 om områder, som kommunen ikke må fastlægge, er lidt knudret formuleret. Der er uklart, om formuleringen ”… efter den 1. juli i en lokalplan er udlagt …” henviser til tidspunktet for lokalplanens vedtagelse, eller til planlagte tidspunkter for overførsel fra landzone til byzone eller byudvikling i byzone, der kræver nyanlæggelse af et ledningsnet til spildevand. Vi foreslår, dette præciseres i vejledningen.
Det er fint med en oversigt over de relevante regler i udkastets indledning på både Miljø- og Ligestillingsministeriets og Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets områder. Den forventerede beregningsbekendtgørelse med tilhørende vejledning bør også omtales i indledningen, da den er central i forhold til håndteringen af TGV.
Eksisterende eller planlagte kloakerede områder til håndtering af tag- og overfladevand er omtalt på side 6 i udkastet. Vi går ud fra, at formuleringen ”… eller planlagt kloakeret i spildevandsplanen.” modsætningsvist indebærer, at hvis et område kun er planlagt kloakeret til håndtering af tag- og overfladevand i en lokalplan men ikke i spildevandsplanen, lever området ikke op til betingelserne i miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 2. Dette bør omtales i vejledningen.
På side 13 i udkastet og nederst i det lyserøde felt i Figur 3 på side 14 omtales ”offentlig bygningsværdi”. Så vidt DANVA er orienteret, lægges der op til, at de samfundsøkonomiske analyser skal baseres på skadesværdier og ikke på bygningsværdier, da indsatsen for TGV vil blive socialt skæv, hvis den baseres på bygningsværdier. Derfor bør der også anvendes skadesværdier i denne vejledning.
Hvis I har spørgsmål eller kommentarer til høringssvaret, kan I kontakte Jens Plesner, på tlf. nr.: 8793 3560 eller mail: jpl@danva.dk
Betalingsregler spildevand, energilovgivning, afgifter, juridiske medlemshenvendelser.
Konsulent