Høringssvar til udkast til vejledning til vandsektoren om anvendelsesområde
Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) takker for muligheden for at kommentere udkastet til vejledning til vandsektoren om anvendelsesområde for NIS2-loven.
Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) takker for muligheden for at kommentere udkastet til vejledning til vandsektoren om anvendelsesområde for NIS2-loven.
Vejledningen bidrager til at præcisere, hvilke drikkevands- og spildevandsselskaber, der er omfattet af NIS2-loven. DANVA har ganske få kommentarer til vejledningen.
Det kan overvejes, om titlen på vejledningen skal indeholde en henvisning til NIS2-loven.
DANVA har ikke bemærkninger til afsnittet.
Afsnittet bidrager til at præcisere, hvordan selskabernes størrelse skal beregnes. Vejledningsteksten er passende og følger NIS-direktivet.
Spildevandsforsyningsenheder
DANVA kan tilslutte sig Miljøstyrelsens vurdering af, at alle spildevandsforsyninger, som er omfattet af § 2, stk. 1 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven), også er omfattet af NIS2-lovens anvendelsesområde.
Vandforsyningsenheder
Miljøstyrelsen vurderer, at drikkevandsforsyninger, der leverer 800.000 m3 drikkevand, bør være omfattet af NIS2-lovens anvendelsesområde under henvisning til enten punkt b, punkt c eller punkt d i NIS2-lovens § 4, stk. 3, nr. 5.
DANVA mener, at vandforsyninger uanset størrelse bør være omfattet af NIS2-loven.
De 4 næste opstillede kriterier i vejledningen:
1) Leverer drikkevand til hospitaler med mere end [200] ansatte
2) Leverer drikkevand til ét eller flere plejehjem med i alt flere end [200] beboere,
3) Leverer drikkevand til arresthuse og helt eller delvist lukkede fængsler med mere end [200 pladser]
4) Leverer drikkevand til en ø med større indbyggertal (mere end 2.000 indbyggere)
DANVA mener principielt, at der ikke bør differentieres i forhold til størrelse i de ovenfor nævnte enheder.
Der er i øvrigt en uklarhed i forhold til kriterie 4. For eksempel har Ærø et indbyggertal på omkring 5.000 med et kommunalt ejet vandværk og fire private vandværker. Er alle vandværkerne omfattet af NIS2, eller skal det enkelte vandværk levere vand til mere end 2.000 indbyggere?
DANVA har ikke bemærkninger til afsnittet.
DANVA har ikke bemærkninger til afsnittet.
Generelt er der et stort behov i vandselskaberne for at få klar information om, hvem der er omfattet af NIS2-loven. Derfor er det vigtigt, at Miljøstyrelsen målrettet udsender denne information til drikkevands- og spildevandsselskaberne. DANVA bidrager gerne hertil.
Vi ved, at Energistyrelsen har sendt et brev til alle enheder, der er omfattet af NIS2 under Energisektoren. Det samme vil vi foreslå for vand- og spildevandsselskaberne. Desuden er myndighederne nærmest til at foretage de skøn, som er beskrevet i vejledningen.
Alternativt kunne myndighederne lave en tjekliste, som enhederne kan udfylde for at se, om de er omfattet. De sektorspecifikke tærskler og kriterier bør indarbejdes i NIS2-tjekket: https://www.nis2tjek.sikkerdigital.dk/ (Styrelsen for Samfundssikkerhed)
DANVA står naturligvis til rådighed for en uddybning eller yderligere diskussion af indholdet.
Eventuelle spørgsmål eller kommentarer bedes rettet til Peter Mortensen på telefon 23701956 eller på mail pm@danva.dk
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA
Cybersikkerhed, Statistik og Analyser, Benchmarking, BESSY, Asset Management.
Seniorkonsulent