DANVA takker for høringsmaterialet til høring om spildevandsindsatser, som er udsendt parallelt med den igangværende høring af udkast til indsatsbekendtgørelsen og vejledningen. I det følgende fremgår DANVAs kommentarer alene til ”Høring om spildevandsindsatser”.
DANVA takker for høringsmaterialet til høring om spildevandsindsatser, som er udsendt parallelt med den igangværende høring af udkast til indsatsbekendtgørelsen og vejledningen.
I det følgende fremgår DANVAs kommentarer alene til ”Høring om spildevandsindsatser”.
Nærværende høringssvar er foreningens generelle kommentarer til spildevandsindsatserne. og det forholder sig ikke til de konkrete udmeldte indsatser. Høringssvaret skal ses som supplement til de individuelle høringssvar, som fremsendes af de berørte spildevandselskaber, der kommenterer på de konkrete indsatser på de udpegede rensningsanlæg.
DANVA anerkender, at der skal ske forbedret spildevandsrensning, som en del af den samlede kvælstofindsats i Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 18. november 2024, der skal indfri målene i EU’s vandrammedirektiv.
Vi noterer os, at det er politisk besluttet at iværksætte indsatser i den dyre ende af virkemiddelkataloget. Samme kvælstof reduktionseffekt i vandmiljøet kunne derfor være opnået billigere med andre tiltag. Konsekvensen er, at forbrugerne vil opleve højere spildevandstakster. Når det er sagt, er det afgørende for DANVA at pointere, at man ikke bør fordyre indsatsen unødvendigt ved ikke at tage hensyn til igangværende projekter og planlægning.
Hertil kommer, at det er helt afgørende, at løsningerne kan finansieres og at der kan søges tillæg til omkostningerne i den økonomiske regulering. Vi har også en forventning om, at de berørte spildevandsselskaber ikke stilles dårligere i den økonomiske benchmarking, sammenlignet med de selskaber, som ikke har fået skærpede krav.
Det har været utilfredsstillende for de berørte spildevandsselskaber, at de ikke har fået direkte og konkret information om den indsats, de er blevet pålagt at gennemføre indenfor en meget kort tidshorisont og med store økonomiske konsekvenser for nogle.
Det ville have været hensigtsmæssigt, om der var tilgået skriftlig information om beregningsgrundlag og implementering til de berørte spildevandsselskaber. Spildevandsselskaberne efterspørger mere direkte dialog med Miljøstyrelsen om valg af løsninger og det henstilles til, at denne dialog ikke skal afvente indsatsbekendtgørelsen i december, da det haster med at komme i gang.
Vi har forstået, at det allerede ar afklaret med Vandsektortilsynet, at der kan søges tillæg for nye investeringer og nye driftsomkostninger i forbindelse med de skærpede krav, men der er ydermere behov for at kigge på indregningen i den regulatoriske benchmarking.
Vandselskaber, der bliver pålagt skærpede udlederkrav, vil stå dårligere i den regulatoriske benchmarking, og dermed få højere individuelle effektiviseringskrav, end vandselskaber uden skærpede krav. Det skyldes, at omkostninger og netvolumen ikke følges retvisende ad i benchmarkingen, hvormed de berørte vandselskaber fremstår kunstigt ineffektive. Særlige forhold er inkluderet i benchmarkingen som en løsning på denne problemstilling, men kan under den nuværende praksis ikke anvendes, da antallet af omfattede vandselskaber medfører at forholdet mister sin særlighed. Problemstillingerne omkring kunstig ineffektivitet og særlige forhold i benchmarkingen er yderligere beskrevet i det vedlagte Bilag 1.
DANVA foreslår, at problemet i benchmarkingen løses ved at sikre, at alle ekstra omkostninger, som følge af de skærpede udlederkrav, holdes ude af benchmarkingen. Dette kan gøres ved at genindføre den definition på særlige forhold, som Vandsektortilsynet anvendte i sin sagsbehandling frem til Konkurrenceankenævnets kendelse af 7. maj 2020, hvor særligheden ikke var afhængig af, der var tale om forhold, der kun omfattede enkelte eller få vandselskaber. DANVAs løsningsforslag er ligeledes uddybet i Bilag 1.
Det fremgår, at de nødvendige foranstaltninger over for de udpegede renseanlæg skal være gennemført senest 22. december 2027.
Flere spildevandsselskaber er allerede i gang med store anlægsprojekter, hvor der bygges nye renseanlæg, som når de står færdige, vil kunne overholde de skærpede krav. Hertil kommer, at mange spildevandsselskaber landet over har strukturplaner for omlægning af renseanlægsstruktur, der eventuelt omfatter de konkrete renseanlæg, som er udpeget til at skulle iværksætte skærpet rensning.
Det er spild af penge at investere i omkostningstunge løsninger på et renseanlæg, som skal nedlægges inden for en kort tidshorisont, og det er ligeledes uhensigtsmæssigt og kan medføre både fordyrelse og forringelse af store projekter, hvis de forceres pga. et ultimativt krav om færdiggørelse i slutningen af 2027.
Den meget korte tidshorisont for implementering af løsningerne vil kræve, at der er tale om løsninger, som kan bygges ovenpå det eksisterende anlæg. Der kan være situationer, hvor det ikke giver mening pga. planlagt udbygning, centralisering, manglende plads eller nybygning af renseanlæg.
DANVA skal kraftigt opfordre til, at der i aftalerne tages højde for eksisterende planlægning og projekter, og at der gives mulighed for at finde andre løsninger, som giver samme effekt. Det skal samtidig være muligt, at der kan dispenseres fra kravet om færdiggørelse af løsningen i 2027, såfremt et projekt allerede er planlagt til færdiggørelse indenfor en kortere tidshorisont.
På møderne med Miljøministeriet og Miljøstyrelsen blev det oplyst, at der er metodefrihed til at opnå de udmeldte koncentrationskrav forstået på den måde, at selskaberne selv kan vælge rensningsmetode internt på renseanlægget. Det harmonerer dog ikke med det, der står i høringsmateriale i tabel 9 og 10, hvor rensekravene er opsat i bogstavskombinationer ud for hvert anlæg fx efterfiltrering (F), kontaktfiltrering (k) og efterdenitrifikation (e). Vi anbefaler at det fastholdes, at selskaberne har helt metodefrihed.
Det skal bemærkes, at flere selskaber har et højt indhold af inert N og P, som gør de meget svært at komme ned på de skærpede udleder krav med de kendte teknologier indenfor økonomisk kunne. Her er der klart en udfordring.
Det fremgår, at kommunerne vil skulle revurdere eksisterende udledningstilladelser som følge af spildevandsindsatserne. Vandselskaberne oplever i dag meget langsom eller ingen sagsbehandling, når det gælder meddelelse af udledningstillader, fordi der er uklarhed omkring datagrundlaget for sagsbehandlingen. De udmeldte spildevandsindsatser tilføjer endnu en opgave til bunken af opgaver omkring manglende udledningstilladelser, og vi skal kraftigt opfordre til, at Miljøstyrelsen snarest muligt udkommer med en eller anden form for vejledning til kommunerne.
I afsnittet om ”Konkrete tiltag” er skrevet, at ”Det forventes, at kommunerne som tilladelsesmyndighed for renseanlæg fastsætter vilkår i renseanlæggenes udledningstilladelser, der understøtter en reel koncentration af total-kvælstof og/eller total-forfor i udledningen på hhv. 3,5 mg total-kvælstof/l og 0,1 mg total-fosfor/l.” Dette kan let blive fortolket således, at udledningerne til enhver tid skal ligge under de nævne koncentrationer, hvilket i praksis er et urealistisk krav. Der bør derfor indskrives i bekendtgørelsen, at de nævnte krav kontrolleres efter den til enhver tid gældende danske standard for statistisk kontrol af udledninger fra renseanlæg (pt. DS2399 Afløbskontrol - Statistisk kontrolberegning af afløbsdata).
Vandselskaberne skal leve op til de nye krav i 2027 og har ikke haft mulighed for at inddrage de nye krav i deres løbende planlægning af investeringer. Det betyder, at vandselskaberne nogle steder kommer til at investere i nye renseløsninger på anlæg, der inden for en kort årrække forventes ombygget/nedlagt eller den valgte renseløsning fx ikke er optimal for de fremtidige rensekrav ifm. det 4. rensetrin.
Problemet kan mindskes ved at give vandselskaberne flere frihedsgrader, konkret kunne man med fordel tillade vandselskaberne midlertidigt i en kortere periode at finde andre reduktionstiltag fx at leje landbrugsarealer for at levere samme reduktion indtil nye, velovervejede renseløsninger kan overtage opgaven. Herved mindskes risikoen for meget uhensigtsmæssige investeringer og ekstraordinært dyre løsninger.
Vi står gerne til rådighed for uddybning og videre dialog om ovenstående, og vi faciliterer også fortsat gerne møder for kredsen af berørte vandselskaber og Miljø- og Ligestillingsministeriet /Miljøstyrelsen.
Kontaktperson: Helle Katrine Andersen hka@danva.dk tlf. 30275042
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA
Ansvar for HR og faglig ledelse.
Sekretariatschef