Fosfor

Med stigende fokus på cirkulær økonomi og miljøbeskyttelse bliver fosforgenindvinding fra spildevand en nøglekomponent i fremtidens renseanlæg. Men hvordan fungerer det, og hvad kræver det at implementere denne teknologi? Her besvares de vigtigste spørgsmål fra vandsektoren.

En hånd holder en mængde små, kugleformede struvitkrystaller, som drysser ned gennem fingrene, illustrerende fosforindvinding hos Aarhus Vand.
Fosfor indvindes som struvit hos Aarhus Vand. Her ses de små, kugleformede struvitkrystaller, som er resultatet af processen. Foto: Aarhus Vand

Fosfor er en uundværlig del af fødevareproduktionen og et væsentligt næringsstof i gødning. Men fosfor er en begrænset ressource, og samtidig bidrager det til forurening, når det udledes til vores vandmiljø. Derfor ser vandsektoren i stigende grad mod genindvinding af fosfor fra spildevand, hvilket både kan reducere forurening og skabe en værdifuld gødning.

Hvordan foregår fosforgenindvinding fra spildevand?

Fosforgenindvinding begynder typisk i renseanlæggenes slam, hvor en række teknologiske løsninger anvendes til at ekstrahere fosfor. 

Der findes flere teknologier til fosforgenindvinding, hvoraf struvit-teknologien er en af de mest anvendte i danske renseanlæg.

Struvia er en kompakt og økonomisk teknologi, der er udviklet til at udvinde fosfor i form af struvitkrystaller fra spildevandsslam.

Teknologien er særligt attraktiv for mindre renseanlæg, da den er designet til at være billigere at drive end andre alternativer.

Ud over Struvia er der teknologier som AirPrex, der forbedrer slamafvanding, og Pearl, som er en anden metode til at udfælde struvit fra væsker. Derudover arbejdes der med nye metoder som Crystal-P-processen, der genvinder fosfor fra slamaske.

Hvordan påvirker slammets sammensætning processen? 

Sammensætningen af slammet kan have en betydelig indvirkning på effektiviteten af genindvindingen.

Slam fra anlæg, der bruger jernchlorid til at fælde fosfor, har ofte en højere udvindingsprocent sammenlignet med anlæg, der anvender andre metoder.

Slammet skal desuden gennemgå specifik behandling, såsom rådnetanke, for at optimere fosforfrigivelsen.

Økonomien bag fosforgenindvinding

Økonomien i fosforgenindvinding afhænger af flere faktorer, herunder teknologien, mængden af fosfor i slammet og markedet for det genvundne produkt.

Fosfor kan sælges som en værdifuld ressource til landbruget, men den største besparelse ligger ofte i driftsomkostningerne ved renseanlæggene.

Investering i fosforgenvindingsanlæg, som fx struvitanlæg, kan hurtigt tjene sig ind, især på mindre anlæg, hvor det bidrager til at reducere omkostninger ved slamhåndtering.

Miljømæssige fordele og lovgivningsmæssige krav

Ved at udvinde fosfor fra spildevand mindsker man udledningen af fosfor til vandmiljøet. Dette er især vigtigt i et land som Danmark, hvor fosforudledning er en af de største årsager til vandforurening.

Udfordringer og fremtidsperspektiver

Selvom der er store potentialer i fosforgenindvinding, er der også udfordringer, som især er relateret til teknologien og slammets kvalitet.

En af de største udfordringer er slammets sammensætning.

Fosfor kan være bundet på en måde, der gør det vanskeligt at udvinde, og tungmetaller i slammet kan forhindre, at det genvundne fosfor kan bruges som gødning.

Desuden er der stadig økonomiske barrierer, hvor omkostningerne ved teknologier som struvitudfældning kan være høje i forhold til mængden af fosfor, der genvindes.