CO2-udledninger indenfor vandsektoren kategoriseres i tre områder:
Scope 1: omhandler direkte udledninger fra vandselskabets egne operationer, herunder intern transport og produktion af lattergas under den biologiske rensning af spildevand.
Scope 2: dækker indirekte udledninger fra produktionen af indkøbt energi, som anvendes af vandselskabet.
Scope 3: inkluderer andre indirekte udledninger relateret til vandselskabets aktiviteter, såsom indkøb af kemikalier og anlægsarbejde.
Disse udledninger opgøres i CO2-ekvivalenter for at give et fuldt billede af sektorens samlede klimapåvirkning.
Reduktionsmål og strategier
Vandsektorens samlede udledning af CO2-ekvivalenter beløber sig til 218.000 tons.
Dette tal skal reduceres med 70% frem mod 2030 og med 100% inden 2050.
For at nå disse ambitiøse mål skal vandselskaberne implementere flere strategier. Det inkluderer at fremme klimavenlig energiproduktion, såsom brug af varmepumper i spildevandsbehandlingen, og generel energieffektivisering i hele sektoren.
Bidrag til globale CO2-reduktioner
Den danske vandsektor har også et potentiale til at bidrage til en reduktion af de globale CO2-udledninger.
Eksport af klimaeffektive danske vandteknologier til Europa kan ifølge det danske Klimapartnerskab for Vand, Affald og Cirkulær Økonomi mindske udledningerne forbundet med energiforbrug med 1,7 mio. tons CO2e årligt.
Dette svarer til udledningen fra omkring 1 million benzindrevne biler.
Metan er en af de mest potente klimagasser, som spiller en afgørende rolle i den globale opvarmning. Selvom metan forsvinder hurtigere fra atmosfæren end CO2 er klimapåvirkning heraf 84 gange større end CO2 over en 20-års periode. Derfor er det essentielt at adressere metanudslippet effektivt.
I vandsektoren udledes metan særligt fra renseanlæg i forbindelse med produktion af biogas samt fra septiktanke, hvilket bidrager til sektorens samlede udslip af klimagasser.
Udfordringer med metanudslip fra biogasanlæg
En omfattende undersøgelse fra 2021 afslørede, at metantabet fra de danske biogasanlæg beløb sig til ca. 7,7% af den samlede metanproduktion. Dette tal var markant højere end de forventede 1,5%, som tidligere var antaget i det nationale CO2-regnskab. Denne indsigt understreger behovet for nøje overvågning og styring af metanudslip for at sikre en mere nøjagtig forståelse af vandsektorens reelle klimaaftryk.
Metan og lattergas: Scope 1-udledninger i vandsektoren
Direkte emissioner, også kendt som Scope 1-udledninger, fra den danske vandsektor domineres af udslip af metan og lattergas. Disse gasser er de primære kilder til sektorens direkte klimapåvirkning, hvilket gør det afgørende at adressere dem i bestræbelserne på at reducere sektorens samlede klimaaftryk.
Initiativer for at mindske metanudslippet
Miljøministeriet indførte i sommeren 2022 nye regler for biogasanlæggenes metantab.
Disse inkluderer stramme krav til begrænsning af metantab fra utætheder, gasmotorer og afdampning fra udrådnet slam, samt et krav om årlig kontrol og implementering af et egenkontrolsystem.
Disse krav er designet til at mindske metantabet til 1%.
Lattergas (N2O) er en drivhusgas, som har en global opvarmningseffekt, der er 298 gange kraftigere end CO2 på et 100-års perspektiv. Denne potente drivhusgas udgør det største enkeltstående klimaaftryk fra Danmarks renseanlæg.
For at vandsektoren kan nå målsætningen om at blive klima- og energineutral i 2030, er det derfor essentielt at adressere og nedbringe udledningerne af lattergas.
Lattergasudledning fra renseanlæg
Lattergas dannes naturligt i den biologiske rensning af spildevand, en proces, hvor mikroorganismer nedbryder organisk stof i spildevandet. Når spildevandet bliver luftet i denne proces, frigives lattergas fra vandet til atmosfæren. Denne udledning bidrager markant til vandsektorens samlede klimaaftryk.
Politisk målsætning for reduktion af lattergas
I juni 2020 vedtog et flertal af Folketingets partier en ambitiøs politisk aftale om at gøre vandsektoren klima- og energineutral. En del af denne aftale sætter specifikt fokus på lattergas, med et fastsat mål om en 50% reduktion af lattergas for renseanlæg over 30.000 PE (personækvivalenter) fra 2025. Miljøstyrelsen arbejder aktuelt på at udarbejde grundlaget og opgørelsesmetoden, der skal understøtte realiseringen af dette mål.
Erfaringer og potentiale for reduktion
Flere danske vandselskaber har, i samarbejde med rådgivere og udviklere, begyndt at måle og styre lattergasudledningen fra deres anlæg. Disse første erfaringer viser lovende resultater, med potentiale for at reducere lattergasudslippet med 30-50%. Dette indikerer, at bedre styring og optimering af renseprocesserne kan spille en kritisk rolle i bestræbelserne på at nedbringe udledningen af lattergas.
Behov for udvikling af nye teknologier
For at nå målsætningen om en klima- og energineutral vandsektor i 2030, er der et klart behov for udvikling af nye teknologier og processer. Innovativ teknologi, der kan optimere rensningsprocesser og minimere lattergasudledningen, vil være nødvendig for at opnå de ambitiøse reduktionsmål. Samarbejde mellem vandselskaber, forskningsinstitutioner og teknologiudviklere er derfor afgørende for at accelerere udviklingen mod mere bæredygtige rensemetoder.
