Byernes kvælstofudledning

Fordelingen af den landbaseret normaliseret kvælstoftilførsel fra Danmark til kystområderne viser, at landbruget udleder 69,6 %, 22,1 % fra naturlig baggrund, og mindre procentdele fra punktkilder såsom renseanlæg og industri.

Billede af et overløbsbygværk, hvor brunt vand løber ud i en oversvømmet kanal omgivet af græs og buske efter en kraftig regnhændelse — Et overløbsbygværk under en kraftig regnhændelse, hvor vand fra spildevandssystemet løber ud i et nærliggende vandløb. Foto: Vandetsvej.dk

I 2022 blev den samlede kvælstoftilførsel fra land til de danske kystområder beregnet til ca. 45.000 tons.

Fordeling af kvælstofkilder:

Diffuse kilder: Landbruget er den største kilde til kvælstoftab og udgør ca. 89 % af den samlede kvælstofudledning. Disse kilder stammer fra udvaskning fra landbrugsarealer (ca. 70 %), mens resten kommer og fra den såkaldte naturlige baggrundsudledning, men også i mindre grad fra udyrkede områder og spredt bebyggelser.
Punktkilder: Punktkilder omfatter renseanlæg, industri, regnbetingede udledninger (RBU), akvakultur og spredt bebyggelse. I 2022 udgjorde disse kilder ca. 11 % af den samlede kvælstofudledning.

Punktkildernes bidrag i 2022

Den samlede kvælstofudledning fra punktkilder blev opgjort til 5.211 tons i 2022. Fordelingen mellem de forskellige punktkildetyper fremgår af nedenstående tabel.

Kilde	Kvælstof (ton)
Renseanlæg	2.865
Industri	219
Regnbetingede udledninger (RBU)	860
Spredt bebyggelse	445
Ferskvandsdambrug	445
Havbrug	324
Saltvandsdambrug	52
Total	5.211

Som det ses, udgør renseanlæggene den største andel af kvælstofudledningen fra punktkilder med ca. 55 % af den samlede udledning.

De regnbetingede udledninger (RBU) og akvakultur, herunder ferskvandsdambrug og havbrug, bidrager også væsentligt til den samlede udledning.

Renseanlæg har reduceret udledninger med 85 %

Siden 1990'erne har der været en markant reduktion i kvælstoftilførslen fra punktkilder, især fra renseanlæg. Udledningen fra renseanlæg er reduceret med over 85 % i perioden fra 1989 til 2022. Dette skyldes investeringer i bedre spildevandsrensning og centralisering af renseanlæggene.

Den samlede kvælstofudledning fra punktkilder er faldet med ca. 20.000 tons siden begyndelsen af 1990'erne, svarende til en reduktion på omkring 80 %.

Til sammenligning har den diffuse tilførsel, hovedsageligt fra landbruget, også oplevet et fald, men udgør fortsat størstedelen af kvælstoftilførslen.

Miljømæssige konsekvenser og løsninger

Den betydelige kvælstoftilførsel til havet bidrager til eutrofiering, hvilket resulterer i iltsvind og tab af biodiversitet i de kystnære økosystemer. For at adressere dette problem er der behov for yderligere reduktioner, især fra diffuse kilder som landbruget. På punktkildesiden er fortsat forbedring af renseanlæggenes teknologi og regulering af industriens spildevandsudledning afgørende for at opretholde den positive udvikling.

Mulige løsninger inkluderer:

Styrket regulering og tilsyn med landbrugets gødskning og afvandingspraksis.
Øget brug af naturbaserede løsninger som vådområder til at reducere næringsstofudledning fra landbrugsarealer.
Investering i teknologi til spildevandsrensning, herunder avanceret fjernelse af næringsstoffer på renseanlæg.

Initiativer til reduktion af kvælstofudledning

Implementering af avancerede systemer til overvågning af overløbsbygværker giver bedre grundlag for hydrauliske modelberegninger og dermed mere præcise data om udledninger.

Som eksempel har Billund Vand & Energi siden 2016 målt overløb fra deres kloaksystem.

I dag er samtlige overløbsbygværker udstyret med radarbaserede målere, der registrerer vandstanden og beregner mængden af overløbsvand. Målingerne anses for at være omkring 85 % præcise.

Som led i at reducere miljøpåvirkningen tager Billund Vand & Energi stikprøver fra udvalgte overløb og har fundet, at overløbsvandet er næsten lige så rent som det rensede vand fra kommunens renseanlæg.

Data offentliggøres løbende på deres hjemmeside, hvor alle kan følge med i de aktuelle overløb.

I Danmark findes der næsten 900 renseanlæg, som årligt udleder omkring 700 mio. m³ renset spildevand. Dette spildevand indeholder næringsstoffer som fosfor, kvælstof og organisk materiale, der potentielt kan skade de danske vandmiljøer, hvis ikke det bliver renset tilstrækkeligt.

Udledningskravene varierer fra anlæg til anlæg og fastsættes ud fra sårbarheden af det vandområde, som det rensede spildevand udledes til.

Afgiftssystemet, kombineret med selskabernes egen ambition om at beskytte miljøet, har resulteret i, at danske renseanlæg generelt renser spildevandet langt bedre end myndighedernes krav.

Ved at rense spildevandet grundigere, sparer selskaberne deres kunder for millioner i afgifter og bidrager samtidig til at bevare et rent vandmiljø i lokalsamfundet.

Historisk set blev kloaknettet bygget med kun én streng, hvor både spildevand og regnvand løb i samme ledning. Senere skiftede designet til separatkloakerede systemer, der har været det foretrukne design for alle nyudstykninger de seneste 20-30 år.

Formålet med separatkloakering er at adskille spildevand og regnvand. Det sikrer, at spildevandet kan være i kloakken og på renseanlægget.

På den måde undgår man overløb af spildevandsholdigt vand i forbindelse med kraftig nedbør.

Regnvandet kan enten føres i sin egen ledning til vandmiljøet, eller man kan bede borgerne om at håndtere regnvandet i såkaldte LAR løsninger på egen grund.

Separatkloakering er en større omgang med opgravninger i alle vejarealerne. De fleste spildevandsselskaber vælger derfor at separatkloakere ved renovering af det ældre kloaknet.

Det kræver også, at borgerne adskiller spildevand og regnvand på egen grund og er derfor en direkte merudgift for borgerne.

Forsinkelsesbassiner er anlæg, der midlertidigt opmagasinerer regnvand for at forsinke afstrømningen til kloaksystemer eller naturlige vandmiljøer.

De fungerer som en løsning til at forhindre overbelastning af kloakker og reducere risikoen for oversvømmelser, især ved kraftig nedbør.

Bassinerne forsinker regnvandet ved at tilbageholde det i en periode, hvor det kan bundfældes og renses for suspenderede partikler, næringsstoffer og tungmetaller, inden det gradvist udledes. Afhængigt af behov og placering kan bassiner være enten tørre eller våde.

Tørbassiner tømmes kort tid efter regnvejr og kan derefter bruges til rekreative formål, mens våde bassiner har et permanent vandspejl og høj renseeffektivitet.

Anvendelse af grønne og naturbaserede løsninger, såsom regnbede og vådområder, som en del af klimatilpasningsindsatsen for at reducere kvælstofudledningen.

Disse løsninger omfatter ofte beplantede områder, regnbede og vandrender, der er designet til at håndtere regnvand.

De hjælper med at forsinke og aflede store mængder regnvand fra kloaksystemet, hvilket mindsker risikoen for oversvømmelser, især under kraftige regnskyl.

Regnbede er specielt designede områder, hvor regnvand kan infiltreres i jorden.

De fremmer biodiversitet ved at skabe levesteder for planter og dyreliv, samtidig med at de reducerer vandmængden, der strømmer ind i kloaksystemet.

I områder som Brændkjær, Kolding, er der eksempelvis installeret 28 regnbede, der sammen med andre tiltag som vandrender og bassiner holder regnvandet tilbage og beskytter både byområder og vandløb som Kolding Å og Fjord

Spørgsmål?
Kontakt Anders Hansen og
find ud af mere

Spildevand, miljøfarlige stoffer, slam.

+45 87 93 35 19

+45 51 14 33 63

ah@danva.dk

Anders Hansen

Konsulent

I rapporten ”Vandløb 2021 - NOVANA” fra Aarhus Universitet er der foretaget en fordeling af kvælstofudledningen mellem diffuse kilder og punktkilder i 2021.

De seneste tal for en mere differentieret fordeling af kvælstofudledningen er fra forslag til vandområdeplanerne for 2021-27 og dækker kvælstofbelastningen i perioden 2016-18. Eftersom den totale kvælstofbelastning og fordelingen mellem diffuse kilder og punktkilder i 2021 ikke adskiller sig væsentligt fra belastningen de tidligere fem år, antages det i dette notat, at tallene for den mere differentierede fordeling af
kvælstofbelastningen på enkelte kilder fra 2016-18 er retningsangivende for belastningen i 2021.

Det totale kvælstoftal

Den aktuelle udledning i det enkelte år påvirkes bl.a. af den årlige nedbør og afstrømning af vand.
Udledningen af kvælstof til vandmiljøet styres således blandt andet af, hvor store vandmængder, der
strømmer fra landarealerne. Med henblik på i videst muligt omfang at korrigere for variation i nedbør
og afstrømning beregnes, hvad der ville forventes, hvis vandafstrømningen havde været den samme fra
år til år – også kaldet den normaliserede udledning.

Aarhus Universitet beregner for 2021 en samlet normaliseret kvælstoftilførsel til kystvande på ca.
55.000 tons kvælstof. For de fem år forud for 2021 (2016-2020) anfører Aarhus Universitet, at den
gennemsnitlige normaliserede kvælstof-tilførsel er på ca. 57. 000 tons kvælstof med et interval
imellem ca. 51.000 – 66.000 tons pr. år.

På baggrund af, at den samlede normaliserede kvælstoftilførsel for 2021 ikke adskiller sig væsentligt
fra de tidligere fem år, vurderer Miljøstyrelsen, at de nedenfor anførte landsdækkende kildefordelinger
I rapporten ”Vandløb 2021 - NOVANA” fra Aarhus Universitet er der foretaget en fordeling af
kvælstofudledningen mellem diffuse kilder og punktkilder i 2021. De seneste tal for en mere
differentieret fordeling af kvælstofudledningen er fra forslag til vandområdeplanerne for 2021-27 og
dækker kvælstofbelastningen i perioden 2016-18. Eftersom den totale kvælstofbelastning og
fordelingen mellem diffuse kilder og punktkilder i 2021 ikke adskiller sig væsentligt fra belastningen
de tidligere fem år, antages det i dette notat, at tallene for den mere differentierede fordeling af
kvælstofbelastningen på enkelte kilder fra 2016-18 er retningsangivende for belastningen i 2021.

Det totale kvælstoftal

Den aktuelle udledning i det enkelte år påvirkes bl.a. af den årlige nedbør og afstrømning af vand. Udledningen af kvælstof til vandmiljøet styres således blandt andet af, hvor store vandmængder, der
strømmer fra landarealerne. Med henblik på i videst muligt omfang at korrigere for variation i nedbør
og afstrømning beregnes, hvad der ville forventes, hvis vandafstrømningen havde været den samme fra
år til år – også kaldet den normaliserede udledning.

Aarhus Universitet beregner for 2021 en samlet normaliseret kvælstoftilførsel til kystvande på ca. 55.000 tons kvælstof. For de fem år forud for 2021 (2016-2020) anfører Aarhus Universitet, at den gennemsnitlige normaliserede kvælstof-tilførsel er på ca. 57. 000 tons kvælstof med et interval imellem ca. 51.000 – 66.000 tons pr. år.

Kvælstofudledning fordelt på kilder

Fordelingen af den normaliserede udledning af kvælstof med udgangspunkt i forslag til
Vandområdeplan 3 er anført i tabel 1 nedenfor.for perioden 2016-18 ikke har ændret sig væsentligt de seneste år.

Kvælstofudledning fordelt på kilder

Fordelingen af den normaliserede udledning af kvælstof med udgangspunkt i forslag til Vandområdeplan 3 er anført i tabel 1 nedenfor.

Diagram der viser den landbaserede normaliserede kvælstoftilførsel fra Danmark til kystområderne, hvor 69,6 % stammer fra landbrug, 22,1 % fra naturlig baggrund og 4,8 % fra renseanlæg, med mindre bidrag fra andre punktkilder som dambrug og industri." — "Fordeling af landbaseret normaliseret kvælstoftilførsel fra Danmark til kystområderne, hvor 69,6 % kommer fra landbrug, 22,1 % fra naturlig baggrund, og mindre procentdele fra punktkilder såsom renseanlæg og industri. Kilde: Miljøministeriet