Alle har ret til rent drikkevand

Alle har ret til rent vand fra hanen. Men vores grundvand lider under forurening af rester med pesticider og andre kemikalier. Det giver udfordringer til vandværkernes arbejdes med at forsyne danskerne med rent drikkevand.

Vand fra hanen er en ressource, som vi alle har ret til, og som bliver taget for givet. Men det rene drikkevand kommer ikke af sig selv. Derfor er der behov for at beskytte vores drikkevandsressource bedre dér, hvor grundvandet dannes, hvilket man bl.a. har opnået gode resultater med i Tyskland.

Over 60 pct. af alle aktive, undersøgte vandboringer til forsyning af danskerne med drikkevand indeholder rester af kemikalier. Og i undersøgelser af det terrænnære grundvand er der fundet pesticidrester i 72 pct. af boringerne, hvoraf 39 pct. af prøverne var over grænseværdien.

I starten af 1990´erne begyndte der at dukke stadig flere fund af pesticidrester op rundt om i landet – både i grundvand og i vandboringer. Det medførte, at vandværker og den statslige overvågning af grundvandet begyndte at måle for flere stoffer. Analyseprogrammerne blev gennem årene konstant udvidet til at omfatte flere og flere pesticider og deres nedbrydningsprodukter - og man fandt stadig flere pesticidrester i grundvand og i vandboringer.

Man kan med rette spørge, hvordan et højt udviklet og oplyst samfund som Danmark kan havne i en situation, hvor vi fortsætter med at forurene de magasiner i jorden, drikkevandet hentes fra. Og ikke mindst bør vi spørge, hvordan vi løser udfordringen med forurening af vores vand?

Vandværkerne skal have værktøjer til at sikre rent drikkevand

Der er ingen tvivl om, vi er klogere i dag, end man var i 70’erne og 80’erne, når det gælder brugen af forurenende stoffer fra især landbruget. Der anvendes stadig midler, som havner i grundvandet, ligesom der nogle steder er så store udfordringer med forurening af vandet, også fra mange andre sektorer og kilder, at der skal andre boller på suppen, hvis samfundet ønsker at bevare det rene grundvand og dermed rent drikkevand for de kommende generationer.

Og man skal ikke tro, at vi bare kan rense os ud af problemerne. For det første er det ofte betydeligt dyrere at rense end at beskytte vores grundvand mod disse kemikalier. For det andet er det praktisk taget urealistisk og til tider ikke muligt at rense for alle de stoffer, som vi efterhånden finder i grundvand og i drikkevand. For tredje er det forbundet med et stort energi- og materialeforbrug at rense drikkevand for kemikalier – og det er en uheldig udvikling i disse tider, hvor vi også skal tage hensyn til udfordringer til klimaforandringer og energiforbrug

Derfor skal vi gøre de arealer, der skal bruges til drikkevand, sprøjtefrie.

Vandværker og myndigheder har allerede en ganske god viden om, hvorfra vi henter eller kan hente grundvand til fremstilling af drikkevand. DANVA og Danske Vandværker har derfor sammen med Danmarks Naturfredningsforening over for Regeringen og Folketinget peget på, at der snarest på basis af en sådan kortlægning kommer en proces i gang med at få beskyttet de arealer, hvor drikkevandet dannes. En af løsningerne er, at det nu bliver muligt for vandselskaber at opkøbe den jord, de skal bruge for at sikre deres brugere rent drikkevand.

Lad os inspirere af Tyskland

I Hjørring Vandselskab har man lavet en præcis kortlægning af de områder, der skal opkøbes for permanent at sikre beskyttelsen af selskabets vandboringer. Det kan være ved at omlægge til skov, økologisk drift eller åbne naturområder med fokus på biodiversitet. Der er tale om få procent af landbrugsarealet, som reelt har været den buffer, der skulle til for at sikre rent drikkevand. Andre steder kan der være tale om en større procentdel, men vi taler i mange tilfælde om begrænsede arealer.

I Tyskland har man udlagt meget store områder for at beskytte vandboringer mod forurening - på landsplan er der tale om over 18.000 såkaldte ”Wasserschutzgebiete” på i alt 55.000 km², svarende til ca. 15 pct. af Tysklands samlede areal. Eller ca. 1,3 gange Danmarks størrelse. I Tyskland har det i 30-40 år ikke været tilladt at bruge pesticider, der kan udvaskes til grundvandet i områder i nærheden af vandboringer, hvor vi i Danmark først nu arbejder med såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Men der er altså brug for, at vi tager skridtet endnu længere ud og også begynder at beskytte i de områder, hvor grundvand til drikkevand dannes.

Penge på finansloven er et skridt i den rigtige retning

Men hvem skal betale for drikkevandsbeskyttelsen? Ja, det kommer borgerne til på den ene eller anden måde. Staten må klart træde til for at hjælpe både med penge og med den nødvendige lovgivning for at sikre disse opkøb. Og da man ikke kan regne med, at det at gøre arealer sprøjtefrie altid kan ske på frivillig basis, så må den nødvendige indsats med at sikre arealer til grundvandsbeskyttelse ske gennem ekspropriation i de tilfælde, hvor frivillighed ikke rækker. Det kender vi fra eksempelvis anlæggelse af nye motorveje, der også er til gavn for almenvellet. Og da vand er kilden til alt liv, bør beskyttelsen af det ikke stå i skyggen af eksempelvis sikring af trafikal infrastruktur.

Det er glædeligt, at der med den nye finanslov langt om længe er sat penge af til en drikkevandsfond, men pengene er alt for få til for alvor at gøre en forskel på den lange bane. Derfor må Folketinget påtage sig sit ansvar og hurtigst muligt sikre både lovgivning, midler og penge. Vandværkerne må så stå for den øvrige økonomi gennem en forhøjelse af vandprisen. Det bliver heldigvis en overkommelig regning for den enkelte forbruger – og langt billigere i det lange løb end at skulle rense vandet. Det håber vi, de ansvarlige politikere og befolkningen er enige i.

Det haster med at få kortlagt og beskyttet de arealer mod forurening, hvor det meste af vores drikkevand dannes, og som vi siden slukker tørsten i, når det kommer ud af vandhanen. Alle har ret til rent vand. Lad os komme i gang med at sikre danskerne rent drikkevand nu og i fremtiden!