Anlægsarbejder vanskeliggør CO2 neutralitet i vandsektoren
Den danske vandsektor er nået langt ift. opgørelse af klimagas-emissioner fra driftsfasen bl.a. drevet af Parismodellen. Nu er det tid til at tage fat på klimagas-emissionerne, forbundet med bygge- og anlægsfasen af projekter, da disse aktiviteter kan være store bidragsydere til det samlede klimaaftryk i vandsektoren.
Når emissionerne fra bygge- og anlægsfasen inkluderes i klimaregnskaberne, kan det blive yderst vanskeligt at opnå målet om CO2 neutralitet i vandsektoren i 2030, da det primært er renseanlæggene, som kan levere et positivt CO2 bidrag.
En lang række af de danske forsyninger har i en årrække opgjort klimagas-emissioner (i CO2-ækvivalenter) fra driften af afløbssystemer og renseanlæg. Fokus har primært været på Scope 1 og 2 (se beskrivelse af ”Scopes” i Figur 1), og kun sjældent på Scope 3 emissioner. Dette arbejde har resulteret i et væld af reduktionsinitiativer i forsyningerne. To politiske initiativer; hhv. udmelding om grænseværdi for lattergas på alle renseanlæg større end 30.000 PE senest i 2025 samt forventede tiltag til reduktion af metan emissioner fra renseanlæg med rådnetank og tilhørende gassystem er medvirkende til at drive viden om og reduktioner af klimagasser.
Billede
Figur 1: Definitionen på scope 1, 2 og 3 med udgangspunkt i vandsektoren (figur udarbejdet af EnviDan på baggrund af Greenhouse Gas Protocol standards). Tryk på figuren for fuld størrelse.
30 % af Danmarks klimaaftryk
Opgørelser af klimagas-emissioner, forbundet med bygge- og anlægsfasen (Scope 3 – indirekte emissioner opstrøms), har ikke tidligere fået meget opmærksomhed, men det burde de få. Bygge- og anlægsarbejder på landsplan bidrager med hele 30 % af det samlede CO2-aftryk, og i vandsektoren bidrager især større anlægsprojekter på afløbssiden samt opførelse af store nye renseanlæg. Når klimagas-emissioner fra bygge- og anlægsfasen opgøres, så bør reinvesteringer også inkluderes i regnskabet. Et eksempel indenfor renseanlæg kan være udskiftning af enkelte komponenter såsom mekanisk udstyr i form pumper, blæsere eller slamafvandere. Det bliver langt mere kompliceret at udføre de samlede opgørelser af klimagasser, og derfor kan fokus rettes mod de vigtigste bidragsydere. Der skal ydes en indsats, først og fremmest der, hvor det betyder mest og der, hvor der opnås den største effekt af reduktionstiltagene.
Tilbagebetalingstid på klimaaftryk
Hvis alle bidrag af CO2 emissioner fra drift samt bygge- og anlægsfasen i vandsektoren inkluderes, er det svært at forestille sig, at hele vandsektoren kan blive CO2-neutral i 2030. For at skabe og fastholde overblikket kan vandselskaber udarbejde de to opgørelser separat og efterfølgende beregne et nyt nøgletal i form af en CO2 tilbagebetalingstid:
CO2 tilbagebetalingstid = CO2 emission, bygge- og anlægsfase / CO2 emission, driftsfase
Hvis der opnås et positivt bidrag (altså klima-besparelser) fra driftsfasen, kan der tales om en mulig CO2 tilbagebetalingstid. Her er forsyningens renseanlæg helt central, men det vil ikke altid være muligt, da potentialet for klimabesparelser afhænger af bl.a. spildevandssammensætning, renseanlæggets størrelse og konfiguration samt ikke mindst placering ift. afsætning af ressourcer, naturgas og/eller fjernvarmenet. Kommer der for alvor gang i implementering af f.eks. carbon capture teknologier (CCUS; opsamling, lagring og udnyttelse af CO2), så kan CO2 emissioner fra driftsfasen reduceres betydeligt, men det kommer ligeledes med et CO2 bidrag i byggeanlægsfasen at etablere disse anlæg.
En række forsyninger vil stadig få en uendelig lang CO2 tilbagebetalingstid, hvilket især vil være aktuelt ved f.eks. udbygning eller renovering af mindre renseanlæg (eller afløbssystemer). Vi må ikke få CO2 tunnelsyn, og det kan være i orden, at det koster lidt på CO2-balancen, for det er jo trods alt stadig folkesundheden og altså rensning af spildevand, som er hovedformålet med etablering af renseanlæg.
Fremtidens klimavenlige rensningsanlæg
Aarhus Vand har en ambition om at være CO2 neutral i 2030. Vandselskabet har igangsat arbejdet med at skabe ”Verdens mest ressourceeffektive renseanlæg”, Aarhus ReWater, som en helt central brik i denne klimaambition. Aarhus ReWater har potentialet til at blive CO2 positivt i driftsfasen, og på den måde kan anlægget være med til at opveje for CO2 bidrag i byggeanlægsfasen samt øvrige CO2 bidrag i forsyningen.
Imidlertid vil selve opførelse af Aarhus ReWater bidrage med en stor CO2 påvirkning, pga. bl.a. anvendelse af store mængder af beton og stål til rense- og ressourceanlæggets etablering. Derfor er der allerede i den indledende fase af projektet fokus på anvendelse af teknologier til at opnå CO2 reduktioner i driftsfasen af det kommende anlæg, herunder reduktion af lattergas- og metanemissioner og produktion af ressourcer, som kan erstatte CO2-tunge alternativer samt CCUS-teknologier.
Derudover er der fokus på CO2 reduktioner i bygge- og anlægsfasen gennem anvendelse af alternative byggematerialer og byggeprocesser inklusiv driften af selve byggepladsen.
Mulige reduktioner
Helt generelt kræver dette de rette rammevilkår, som kan sikre reelle CO2 reduktioner i bygge- og anlægsprojekter. Dette understøttes f.eks. af Regeringens initiativer ”National strategi for bæredygtigt byggeri” og ”Handlingsplan for cirkulær økonomi”. Arbejdet med en grøn skattereform er et andet eksempel på et politisk initiativ, som kan bidrage til reelle CO2 reduktioner i bygge- og anlægsprojekter. De danske forsyninger kan starte med at opgøre emissionerne forbundet med anlægs- og byggefasen. Herefter kan der prioriteres og til sidst indføres reelle tiltag, herunder krav til materialevalg (f.eks. grøn beton), anvendelse af genanvendelige materialer mm. i de udbud, som forsyningerne udarbejder. CO2 reduktioner bør indtænkes i alle fremtidige projekter i forsyningerne.
