DANVAs årsmøde sætter fokus på vand og sundhed

Vand er forudsætningen for liv, ikke bare for mennesker, men også for arternes og naturens overlevelse, samfundenes succes og verdens fremtid. Overalt på kloden er vand en helt central del af fortællingen om civilisationer, nationer, regioner, byer og familier, og vand indgår som helligt og livgivende element i verdens mytologier og ceremonier.

Troen på at vand havde hellige og helbredende egenskaber var udbredt - også i Danmark. Vi regner med at have haft over 700 helligkilder, hvor folk fra nær og fjern søgte til. De håbede på, om Guds vilje skulle ske, at det rene vand ville lindre sår og bylder, og de kunne få vakt håbet og viljen til sundhed til live.

Hvad folk dengang ud fra en religiøs overbevisning troede var sandt, ved vi i dag er sandt.

Vi er i dag slet ikke i tvivl om vandets betydning for kroppen, for hygiejnen eller for velværet, og drikkevandsforsyning og kloakering er anerkendt som en af de sundhedstekniske og samfundsmæssige landvindinger, der har reddet allerflest menneskeliv.

Med drikkevandsforsyning og kloakering kom der styr på hygiejnen

Med drikkevandsforsyning og kloakering kom der styr på hygiejnen, og vi så hurtigt voksende byer og stigninger i den gennemsnitlige levealder. 

Siden dengang har vandselskabernes hovedopgave været at redde liv. En indgroet selvfølgelighed i danskernes bevidsthed, der oftest er sket ubemærket.

For vandselskaberne er forvaltere af Danmarks uvurderlige, men også meget usynlige, vandressourcer, og dermed sikrer vandselskaberne danskernes sundhed. 

Vi lever i en verden, hvor sprøjtemidler og andre miljøfarlige stoffer truer vores tillid til, om liv og helbred er på spil, og hvor højvirulente eller vandbårne sygdomme lurer om hjørnet. Det gør vand til en af flere kamppladser, hvor danskernes sundhed afgøres.

Vand er en af flere kamppladser, hvor danskernes sundhed afgøres

Vi lever i en verden, hvor sprøjtemidler og andre miljøfarlige stoffer truer vores tillid til, om liv og helbred er på spil, og hvor højvirulente eller vandbårne sygdomme lurer om hjørnet. Det gør vand til en af flere kamppladser, hvor danskernes sundhed afgøres.

Alligevel er selskaberne reguleret af en myriade af lovgivninger, hvor fokus på sundhed er svært at få øje på. Vandkredsløbet fra kilde til kande og igen fra bord til fjord har dog så mange sundhedsmæssige implikationer, at man kan undre sig over, at lovgivningen ikke i højere grad afspejler det.

I samfundet kan vi spare store summer ved at inddrage vandselskaberne i kampen om et sundt Danmark

I DANVA mener vi, at samfundet kan spare store summer ved at inddrage vandselskaberne i kampen om et sundt Danmark. Det kræver dog, at de ansvarlige ressortministerier har de rette kompetencer, muligheder og villighed til at tænke innovativt, så vi sikrer, at selskaberne får de rette betingelser for at løse opgaverne.

COVID-19 pandemien afslørede et behov for, at myndighederne skal blive bedre til at arbejde på tværs af traditionelle skel i ressortministerierne. Vandselskaberne er reguleret af Energi, Forsynings- og Klimaministeriet, af Miljøministeriet og af Erhvervsministeriet. Smitteopsporing er reguleret af Sundhedsministeriet. Da vandselskaberne bankede på døren hos Statens Serum Institut under Styrelsen for Patientsikkerhed for at få lov til at lave de første forsøg med overvågningen af COVID-19 i spildevand, løb de i første omgang panden mod muren af et myndighedsapparat, der slet ikke var forberedt på, at løsninger på sundhedsproblemer kan komme fra den kant.

I dag måler vi på 230 renseanlæg og pumpestationer udbredelsen af COVID-19 smitten. Vi får kvalificerede data om smitten i Danmark – vel og mærke til en brøkdel af den pris, et landsdækkende overvågningsprogram med de velkendte næsepodninger koster.

Vandselskaberne leverer også her en usynlig ydelse, men den er effektiv!

Myndighederne skal arbejde på tværs af siloer

Spildevand er nemlig en rigtig god sladrehank, og vi kan få værdifulde informationer om sundhedstilstanden i befolkningen - også på andre områder. I udlandet måler man for eksempel for polio, og teoretisk set kan vi måle de fleste smitsomme sygdomme i spildevandet, uanset om de er bakterielle eller virologiske.

Set fra vandselskabernes side, er det tydeligt, at myndighederne skal blive bedre til at arbejde på tværs af de ministerielle siloer, og reguleringen af vandselskaberne skal i højere grad understøtte, at vandselskaberne arbejder med menneskers sundhed.

Erfaringerne med tilblivelsen af epidemiloven giver anledning til, at vi må spørge os selv, om den nuværende regulering af vandselskaberne er ude af trit med udfordringerne og politiske intentioner?

Kan vandselskaberne sikre et sundt Danmark?

Skal vi, i en verden, hvor vand er en af flere kamppladser for danskernes sundhed, blive bedre til at understøtte vandselskaberne i den kamp? Hvor politik, ansvar og love indrettes efter det, i stedet for, som det er tilfælde i dag, af sektorlovene, der udelukkende har et økonomisk udgangspunkt? Kan vi ad den vej opnå flere fordele, end vi gør i dag, og med vandselskabernes bidrag sikre et sundt Danmark?  

På DANVAs årsmøde vil vi med interessenter drøfte den rolle, de ser, vandselskaberne har i dag og kan indtage fremover på sundhedsområdet, og følge op med en debat med politikere om selskaberne har de rette forudsætninger til at sikre danskernes sundhed? Kan vi med fordel inddrage vandselskaberne i flere af samfundets sundhedsudfordringer, og hvordan skal interessenter, politikere, forskningsinstitutionerne og vandselskaberne spille sammen om opgaven? 

Danskerne har en helt tydelig forventning om, at vand er fundamentet for liv og helbred. DANVAs holdning er klar. Tilliden til, at vandet sikrer sundhed, skal være høj.

I dag måler vi på 230 renseanlæg og pumpestationer udbredelsen af COVID-19 smitten. Vi får kvalificerede data om smitten i Danmark – vel og mærke til en brøkdel af den pris, et landsdækkende overvågningsprogram med de velkendte næsepodninger koster.