Digital tvilling styrker undervisningen på erhvervsskoler
Ved hjælp af 3D-scanninger og VR-briller kan elever på erhvervsskoler få virtuel adgang til udstyret og processerne på et moderne renseanlæg. Det styrker undervisningen, og på sigt kan løsningen også støtte oplæringen af nye medarbejdere internt hos Fredericia Spildevand og Energi.
I Fredericia har man god tradition for at sætte samarbejdet i højsædet - og i et spændende nyt projekt har Fredericia Spildevand og Energi sammen med VidensCenter for Procesteknologi på EUC Lillebælt skabt en såkaldt digital tvilling af rense- og energianlægget på matriklen i Fredericia.
En digital tvilling er en virtuel gengivelse af et fysisk objekt, et system, et produktionsafsnit eller en hel virksomhed. Teknologien kan være med til at konkretisere komplekse produkter ved at skabe et digitalt spejlbillede, som er nemt at overskue. Den digitale tvilling skabes via scanninger af objekter og rum.
Projektet i Fredericia har først og fremmest til formål at give procesoperatøruddannelsen et løft ved at skabe visuel adgang til et automatiseret anlæg, men tvillingen vil også kunne benyttes af andre interesserede, og på sigt har den potentiale til at bistå intern oplæring af medarbejdere på renseanlægget.
Anlægget er derfor blevet 3D-scannet, og de virtuelle rum er blevet krydret med informationsbokse, manualer, diagrammer og områdebeskrivelser. Det giver rig mulighed for at dykke ned i de mere tekniske lag af anlæggets funktionaliteter og er tilpasset de faglige niveauer, som ønsker mere detaljeret viden.
Hos Fredericia Spildevand er vi altid interesseret i at dele ud af den viden og know-how, vi har hernede – og så er det jo superrelevant at benytte den nyeste teknologi som formidlingsværktøj. Heldigvis har jeg en masse dygtige kollegaer, som har taget del i at kvalitetssikre al den information, som er stoppet ind i den digitale tvilling”, fortæller Annemarie Gotfredsen, som er daglig driftsleder på renseanlægget.
Vi vil jo også gerne fortælle alle de studerende om de mange spændende og udfordrende jobfunktioner, vi faktisk har her på anlægget. Ikke nok med at vi er en miljøvirksomhed med fokus på grønne tiltag, så arbejder vi løbende med udviklings- og innovationsprojekter, som kræver en god portion opfindsomhed og teknisk snilde”.
Adgang til maskinrummet
Hos VidensCenter for Procesteknologi er man glad for at kunne give de studerende nye, interaktive værktøjer, som giver let adgang til real-world procesudstyr.

Digital tvilling tilgængelig på internettet
- En digital tvilling er et digitalt spejlbillede eller model af objekter, systemer og fysiske rum.
- En digital tvilling skabes vha. 3D punkt-scanninger.
- 3D-scanningen bliver spejlet til en digital model, som kan tilgås på computer eller med VR-briller.
- En digital tur i 3D-scannede rum giver mulighed for at bevæge sig rundt og udforske, og VR-briller giver følelsen af selv at være til stede i rummet.
- I modellen kan der indsættes information, så brugeren kan tilgå relevant viden om fx procesudstyr.
- Den digitale tvilling bliver i løbet af sommeren tilgængelig på Fredericia Spildevand og Energis hjemmeside her.
- Indtil da kan nysgerrige tage en virtuel tour på frse (eucl.dk) eller lære mere om Videnscentret her.