Nyhed
En bunke danske pengesedler i forskellige værdier, herunder 50, 100, 200, 500 og 1000 kroner.
En samling danske pengesedler af forskellige værdier, der viser det danske monetære system med sedler fra 50 til 1000 kroner.
Bertel Ifversen 15/06 2022

Disse selskaber er omfattet af nye krav til Transfer Pricing dokumentation

Nye krav fra Skattestyrelsen om indsendelse af Transfer Pricing dokumentation har givet anledning til en del henvendelser til DANVA sekretariatet. Læs en kort præcisering af reglerne her.

DANVA har fået en del henvendelser angående nye krav fra Skattestyrelsen om indsendelse af Transfer Pricing dokumentation og har efterfølgende været i dialog med Skattestyrelsen. Det viser sig, at kravet gælder skattepligtige selskaber, der alene eller koncernforbundet (fx ved at have samme kommunale ejer) samlet har enten: 

  • over 250 ansatte
  • Eller over 250 mio. kr. i omsætning (samtidig med en samlet balance på over 125 mio.kr.)

Kommunen tæller ikke med i denne opgørelse.

Dette betyder, at en del vandselskaber er omfattet af de nye krav, mens en del forventeligt vil være fritaget.

DANVA afholder et kort webinar for medlemmer af DANVA, hvor René Lønne Ventzel fra EY vil gennemgå, hvordan man som forsyningsselskab kan forholde sig til de nye krav fra Skattestyrelsen.

Webinaret afholdes mandag d. 20. juni kl. 14-14.30. Tilmeld dig her!

Du kan læse mere om de nye krav i denne præsentation fra mødet mellem Skattestyrelsen og DANVA (med flere).