Færdiggør arbejdet med BNBO og beskyt indvindingsområderne
DANVA, Danske Vandværker og Landbrug & Fødevarer mener, at kommunerne skal få mulighed for frem til 2024 at komme i mål med de frivillige aftaler om BNBO, og DANVA mener, at det er positivt, at den nye regering i sit grundlag stiller i udsigt, at beskyttelsesindsatsen kan udbredes til de områder, hvor grundvandet dannes.
Partierne bag sprøjtemiddelstrategien vil snart blive præsenteret for en evaluering af den kommunale indsats for at beskytte grundvandet i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider.
DANVA forventer, sammen med blandt andet Danske Vandværker og Landbrug & Fødevarer, at evalueringen vil vise utilfredsstillende resultater, og foreningerne har i sidste uge i en henvendelse til partierne bag strategien opfordret til at forlænge tidsrammen for den kommunale indsats samtidigt med, at kommunerne forpligtes til at beskytte de relevante arealer gennem aftale eller udstedt påbud.
Færdiggør den kommunale indsats for at beskytte grundvandet i BNBO
Den kommunale indsats har været udfordret af, at udpegninger, kortlægning og vejledninger fra staten har været betydeligt forsinket, og der fortsat er BNBO, der ikke er endeligt udpeget.
Efter miljøminister Lea Wermelin i starten af 2022 lagde pres på processen, er der kommet gang i den mange steder i landet og derfor opfordrede DANVA, Danske Vandværker og Landbrug & Fødevarer den 9. december til, at man tager en runde mere med en styrket kommunal indsats og forsøger at indgå frivillige aftaler frem mod 2024 i stedet for, at man - på nuværende tidspunkt - indfører et nationalt forbud mod sprøjtning i BNBO.
”Med henvendelsen opfordrer vi politikerne til at færdiggøre det arbejde, der er sat i gang med sprøjtemiddelstrategien. Men det er klart, at hvis grundvandet skal beskyttes mod nedsivning af de pesticider, man anvender i dag, så skal også områderne, hvor grundvandet dannes, gøres sprøjtefrie. Derfor vi glade for, at der med det nye regeringsgrundlag er sat fokus på en yderligere indsats, der på sigt beskytter ca. 200.000 hektarer, som vi tidligere har udpeget som problematiske, siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
Ansvar for Danmark
Det politiske grundlag for Danmarks regering
Ifølge regeringsgrundlaget side 33 vil regeringen straks tage: ”initiativ til en akut plan for at beskytte boringerne (BNBO-områder), der skal sikre, at alle parter gør en stor indsats, og der er incitament til at omstille.
Herudover skal vandselskaberne have bedre muligheder for at sikre grundvand i deres områder. Det skal således undersøges, om der kan gives bedre mulighed for eksempelvis lange afskrivningsperioder og lån. Drikkevandsfonden skal forøges som led i at løse denne opgave.
På længere sigt er der brug for at gøre mere. Ifølge DANVA er der i dag udfordringer ved op imod 200.000 hektar. Der er dog brug for betydelig mere viden om det eksakte behov for beskyttelse af grundvandet. Regeringen vil derfor igangsætte en kortlægning af de 640.000 hektar, der i dag er udpeget som indsatsområder, med henblik på at beskytte drikkevandet.
Beskyttelsen skal tænkes sammen med etablering af natur på dele af de nævnte arealer. Det skal samtænkes med, at der skal sættes fart på udtagning af 100.000 hektarer lavbundsjorder og randarealer, som blev aftalt med landbrugsaftalen fra 2021”.
Grundvandsparker skal sikre beskyttelse af arealer til drikkevand
Danmark har brug for en samlet plan for beskyttelse af vores drikkevand, fordi der bliver fundet stadig flere forurenende stoffer i grundvandet. I dag er kun ca. 1 pct. af vores samlede areal dedikeret til rent drikkevand gennem boringsnære beskyttelsesområder, BNBO. Fremover skal vi også have beskyttet strategisk vigtige indvindingsområder, hvor drikkevandet dannes.
Derfor ønsker DANVA, at der etableres en række grundvandsparker, som er friholdt fra aktiviteter, der kan forurene grundvandet, herunder brug af pesticider og andre forurenende stoffer, der risikerer at havne i det grundvand, vi bruger til drikkevand.
Regeringen har grundvandsparker som del af sit grundlag
Ønsker man ikke et lovindgreb er modellen med tinglyste restriktioner på BNBO gennem de frivillige aftaler eller påbud den bedste løsning for grundvandet. Også bedre end egentlige sprøjteforbud.
Med frivillige aftaler kan man tilpasse arealer og vilkår på måder, så de er forankret i den lokale forsyningsstruktur, landmandens ønsker til fremtidig arealanvendelse og eventuelt andre lokale ønsker som for eksempel anlæggelse af vedvarende energianlæg, klimatilpasning, eller måske skovrejsning. Gennem forhandlede aftaler eller påbud sikres også fuld erstatning for landmandens værditab. Det vil være vanskeligt at sikre ved et nationalt forbud mod anvendelsen af sprøjtemidler, mener foreningerne.
Spørgsmål?
Kontakt Claus Vangsgård
og find ud af mere
Claus Vangsgård
Seniorkonsulent
