Frivillige aftaler er ikke nok til at beskytte grundvandet
Det er lykkedes vandselskaberne at beskytte en del af Danmarks grundvand gennem aftaler med lodsejere, men frivillighedens vej fører ligeså ofte ud i ingenting. Nu skal politikerne på banen, lyder det fra vandselskabernes brancheorganisation DANVA.
Jo bedre grundvandet bliver beskyttet mod pesticider og andre miljøfarlige stoffer i dag, desto større sikkerhed har danskerne for, at vand fra hanen bliver ved med at være rent i fremtiden. Juninummeret af DANVAs branchemagasin DANSKVAND sætter netop fokus på grundvandets tilstand og kigger nærmere på, hvordan det går med beskyttelsen af den livsnødvendige ressource.
“Lands- og lokalpolitikere bliver i stigende grad mødt med påstande om, at forurening af grundvandet udelukkende skyldes fortidens synder. Men det er desværre ikke den fulde sandhed. Flere af de miljøfarlige stoffer, som vandværkerne finder i grundvandet og slås med at holde ude af drikkevandet, stammer også fra midler og produkter, der anvendes i dag,” skriver Carl-Emil Larsen, DANVAs direktør, i sin leder i DANSKVAND.
Han påpeger, at vandselskaber har svært ved at nå i mål med beskyttelsen af grundvandet inden for den nuværende lovgivning på området.
“Nogle steder kan man indgå frivillige aftaler med lodsejere, men det er desværre ikke nok, og derfor er det nødvendigt, at lovgiverne vedtager mere vidtgående metoder til beskyttelse,” lyder det videre fra Carl-Emil Larsen.
Påbud nytter ikke noget
I Aarhus Kommune er det efter årevis kun lykkedes at beskytte 13 procent af de arealer, der er udpeget til BNBO’er (boringsnære beskyttelsesområder) og øvrige arealer, som er særligt sårbare i forhold til grundvandet. Her erkender lokalpolitikere, at der skal mere end frivillige aftaler til. En af dem er Jesper Kjeldsen fra Socialdemokratiet.
“Det går for langsomt. Vi må simpelthen være mere ambitiøse nu. Vi skal have værktøjer på banen, der virker. Derfor har vi opfordret rådmanden til at invitere miljøministeren til Aarhus til en dialog om det. Vi kan ikke blive ved med at kaste penge efter værktøjer, der ikke virker,” siger Jesper Kjeldsen (S), som er medlem af Teknisk Udvalg i byrådet i Aarhus Kommune.
Han henviser til arbejdet med tilbud om indgåelse af frivillige aftaler, der afvises af lodsejere og de efterfølgende påbud om sprøjtefri drift, der udstedes til lodsejere. Påbuddene er konsekvent blevet mødt med ankesager og er endt i taksationsretten. Han vil fortsat gerne indgå frivillige aftaler, hvor det er muligt, men det skal være slut med påbud. De fører alligevel ikke til noget, lyder det. Jesper Kjeldsen ønsker i stedet udpegning af grundvandsparker, hvor man også kan kombinere beskyttelsen af drikkevand med skabelse af mere skov og natur, herunder styrkelse af biodiversiteten. Det kræver en løsning fra Folketinget, der giver mulighed for at sætte processen med grundvandsbeskyttelse op i gear. Han forestiller sig samtidig etablering af grønne energianlæg i og omkring BNBO’er, hvor det giver mening.
“Vi bakker op om en form for national løsning, der giver mulighed for ekspropriation, som bl.a. DANVA og Danmarks Naturfredningsforening har foreslået. Og vi vil have sat fart på,” lyder det fra den aarhusianske byrådspolitiker.
PFAS bør forbydes
Det er vandselskabernes ansvar at forsyne danskerne med rent drikkevand, som lever op de gældende krav. I takt med nye forureninger og fund af flere miljøfarlige stoffer er den opgave blevet sværere. Og fordi kravværdien for PFAS er blevet skærpet kraftigt, ringer alarmklokkerne rundt om i landet. Fanø er særligt hårdt ramt, da alle øens boringer er påvirket af PFAS.
Hos Fanø Vand måler man PFAS-indholdet i den samlede drikkevandsudvinding til 4 nanogram pr. liter – dvs. dobbelt så meget som grænseværdien. Indtil videre har man ikke været i stand til at finde frem til, hvor forureningen kommer fra. Der er ingen industri på øen, og brandvæsenet har ikke holdt øvelser i nærheden af indvindingsområdet. Udfordringen er særlig stor på Fanø, da man ikke umiddelbart har mulighed for at åbne nye boringer.
“Nu er et nyt pilotforsøg i gang, hvor man tester en kombination af aktiv kul efterfulgt af rensning på et ionbytningsanlæg. Det har vist rigtig god rensning,” siger Kaj Svarrer, der er bestyrelsesformand for Fanø Vand. Foreløbig ser løsningen dog ud til at blive dyr, og der er den ekstraudfordring, at der er lang leveringstid på PFAS ionbyttere. Derfor ved Fanø Vand fortsat ikke, hvornår de igen kan levere drikkevand, der ligger under den nye grænseværdi for PFAS. DANVA opfordrer til et forbud mod at bruge de sundhedsskadelige PFAS-stoffer.
Man kan læse mere om Fanø-historien, massescreeningen og DANVAs forslag om at forbud mod PFAS-stofferne i juninummeret af DANSKVAND.
Mangler stadig analysemetode til 117 stoffer
Indtil videre er grundvandet blevet undersøgt for 578 pesticider og andre miljøfarlige stoffer, siden massescreeningen startede i 2020. Og resultatet er bedre end frygtet, lyder det fra Miljøstyrelsen.
“Det er virkelig et stort tal i forhold til tidligere. Det gode er, at 534 stoffer - svarende til 92 % - har vi slet ikke fundet i de 250 prøver, vi har taget,” siger Per Schriver, der er kontorchef for Grundvand i Miljøstyrelsen.
Men man mangler stadig analysemetoder til de sidste 117 stoffer, som er højt prioriterede. Her har man også søgt efter analysemetoder internationalt. Men ganske få af disse stoffer vil man ifølge Per Schriver kunne finde med almindelige metoder.
Miljøstyrelsen barsler med en ny metode til analyse af de sidste stoffer. Det og meget mere kan du læse i juninummeret af DANSKVAND.
