Gæsteprincippet er blevet nuanceret

Vandselskaberne bruger hvert år store beløb på at flytte ledninger, som ligger i vejen for byggerier og anlægsarbejder. Regningen ender hos ledningsejerne, når ledningerne er omfattet af gæsteprincippet.

Siden Højesteret i 2015 slog fast, at tinglysning af en lednings placering ikke i sig selv fraviger gæsteprincippet, hvis grundejeren ikke har fået erstatning for ledningens anbringelse, så har erstatningsbetalingen i mange tilfælde været afgørende for, hvem der har betalt for at flytte ledningerne.

Højesteret har nu afgjort, at det ikke kun er spørgsmålet om erstatning og formuleringen af en eventuel deklaration, som er afgørende for, om en ledning er omfattet af gæsteprincippet.

Ledninger anbragt på baggrund af en offentligretlig afgørelse

Højesterets dom af 15. februar 2022 i ”Aalborgsagen” handlede om udgifter til flytning af spildevandsledninger i forbindelse med et byggeri. Grundlaget for ledningernes anbringelse på ejendommen var ikke en aftale med grundejeren men en landvæsenskommissionskendelse.

Både byretten og landsretten afgjorde sagen ud fra en bevismæssig vurdering af, om det kunne antages, at grundejeren havde fået erstatning for ledningernes anbringelse. Højesteret valgte en helt anden tilgang og lagde vægt på, om de hensyn, der ligger bag gæsteprincippet, overhovedet kunne overføres til den konkrete sag.

Højesteret udtalte, at de hensyn, der ved aftaler mellem en ledningsejer og en grundejer kan begrunde anvendelse af gæsteprincippet, ikke kan overføres på tilfælde, hvor en ledning er anbragt på baggrund af en offentligretlig afgørelse truffet med hjemmel i lov. Ledningerne var derfor ikke omfattet af gæsteprincippet, og det var uden betydning om grundejeren havde fået erstatning.

Dommens resultat kan sandsynligvis overføres til ledninger, der er anbragt på baggrund af visse andre former for offentligretlige afgørelser, f.eks. afgørelser om ekspropriation eller ekspropriationslignende aftaler.

Højesteret afsagde samme dag dom i sagen om ledninger til havvindmølleparken Kriegers Flak. Her blev det fastslået, at det kan lade sig gøre at pålægge en deklaration med udtrykkelig fravigelse af gæsteprincippet, når der anbringes forsyningskritiske ledninger ved ekspropriation. Højesteret lagde vægt på, at en fravigelse af gæsteprincippet ville medvirke til at begrænse omfanget af fremtidige flytninger af ledningerne.

Ledninger anbragt af kommunal forsyning på kommunens grund

Højesterets dom af 14. marts 2022 om Holstebromotorvejen omhandlede blandt andet ledninger, der var anbragt af kommunale forsyninger på kommunens grund, inden forsyningerne blev udskilt fra kommunen. Ledningerne var tinglyst med en deklaration, som ikke direkte tog stilling til gæsteprincippet.

Vejdirektoratet eksproprierede arealet i forbindelse med motorvejsbyggeriet og krævede med henvisning til gæsteprincippet, at forsyningsselskaberne betalte for at flytte ledningerne.

Højesteret udtalte, at de hensyn, der ved aftaler mellem ledningsejer og grundejer kan begrunde anvendelse af gæsteprincippet, ikke kan overføres på tilfælde, hvor en deklaration er tinglyst som en ensidig ejerdisposition. Der gælder derfor en formodning for, at hensigten med tinglysningen har været at sikre ledningens placering, når der ikke længere er identitet mellem ledningsejer og grundejer.

Da der ikke var særlige holdepunkter for andet, var ledningerne ikke omfattet af gæsteprincippet.

Det kan udledes af dommen, at gæsteprincippet normalt ikke finder anvendelse for tinglyste ledninger, der er anbragt af en kommunal forsyningsvirksomhed på kommunens grund, selv om der ikke længere er juridisk sammenfald mellem ledningsejer og grundejer. Dommen tager ikke udtrykkeligt stilling til, om resultatet ville have været det samme, hvis ledningerne havde været tinglyste.

Erstatning i henhold til landsaftalesystemet

Sagen om Holstebromotorvejen omfattede også en gruppe ledninger, hvor der var betalt erstatning i henhold til landsaftalerne for anbringelse af ledninger i landbrugsjord. Ledningerne var tinglyste, men deklarationerne tog ikke direkte stilling til gæsteprincippet. Vejdirektoratet gjorde gældende, at erstatningen i henhold til landsaftalesystemet ikke var erstatning for fravigelse af gæsteprincippet men fik ikke medhold i dette synspunkt.

Højesteret slog fast, at gæsteprincippet ikke finder anvendelse, hvis der i forbindelse med ledningsanbringelsen er betalt erstatning på baggrund af landsaftalesystemet.

Ledninger, som er anbragt i grundejerens egen interesse

Højesterets kendelse af 4. maj 2021 om afbrydelse af fællesledninger omhandlede ledninger til fælles forsyning af nogle rækkehuse. En grundejer krævede med henvisning til gæsteprincippet, at ledningerne til nabohusene blev fjernet fra hans ejendom, da de var i vejen for en ombygning.

Højesteret udtalte, at ledningerne måtte antages at være udført i fælles interesse for alle rækkehusene, og at ledningerne derfor ikke var omfattet af gæsteprincippet.

Resultatet kan sandsynligvis overføres til andre tilfælde, hvor grundejeren selv har haft interesse i ledningsanbringelsen.

Anbefaling

Den seneste retspraksis om gæsteprincippet viser, at Højesteret anvender en nuanceret tilgang og lægger stor vægt på, om hensynene bag gæsteprincippet kan overføres til den konkrete sag. Hvis ledningerne ikke er anbragt i henhold til en aftale mellem to parter med modsatrettede interesser, gælder gæsteprincippet som udgangspunkt ikke.

Den nye retstilstand gør det vigtigt, at man som ledningsejer undersøger ledningernes historik, før de eventuelt flyttes for ledningsejers regning. Hvis ledningerne ikke er anbragt i henhold til en aftale mellem to uafhængige parter, bør det ikke uden videre anerkendes, at ledningerne er omfattet af gæsteprincippet.