Grøn omstilling kræver fremsynet regulering
DANVA arbejder for en ændring af den økonomiske regulering, så vandselskaber kan få dækket deres omkostninger til investeringer i klima, miljø og sundhed. Forsyningsordførere erkender problemet med manglende omkostningsdækning og vil arbejde for en mere intelligent regulering.
Årets første nummer af branchemagasinet DANSKVAND, DANVAs medlemsblad, er en optakt til den kommende revision af vandsektorloven. Ifølge Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, står den eksisterende økonomiske regulering i vejen for innovation og samfundsvigtige investeringer.
“De nuværende regler i vandsektorloven skaber underfinansiering i vandselskaberne. Det forhindrer dem i at investere i de samfundsbehov, som både danskerne og politikerne på Christiansborg efterspørger,” skriver
Carl-Emil Larsen i sin leder og fortsætter: “Situationen ser ud til at forværres, fordi vandsektorens regulator ønsker, at vandselskabernes økonomiske ramme skal halveres, så nedskæringen af omsætningen i 2030 går fra 11.5 mia. kr. til 5.9 mia. kr. om året.”
Straffes for at investere i klimatilpasning
Som reglerne er nu, får vandselskaberne ikke dækket alle deres udgifter, når de investerer i klimatilpasning. Og det har konsekvenser.
Når selskabet HOFOR investerer i klimatilpasning som fx i etablering af skybrudstunneller, har selskabet først sikret sig, at projekterne lever op til tre krav. De skal give samfundsøkonomiskværdi, de skal være lokalpolitisk besluttet, og så skal udbud sørge for, at man får dem til den mest fordelagtige pris.
HOFOR har investeringsplaner for ca. 20 mia. kr. over de kommende 15-20 år, så der ligger mange store projekter i støbeskeen. Men selskabet holder igen med at sætte dem i gang. Klimaaktiviteterne anses af Forsyningssekretariatet som såkaldte tillægsgivende aktiviteter. De udløser et tillæg ud over den normale indtægtsramme, som selskaberne har til rådighed hvert år, men de rækker ikke.
Problemet er, at vi ikke får 100% likviditetsdækning for nyinvesteringer. Det betyder, at effektiviseringsgevinsterne skal tages fra vores basisindtægtsramme. Da vi samtidig lånefinansierer en stor del af projekterne, skal der jo også betales renter af lånet, og det giver samlet set store udfordringer. Det er rigtig mange penge, der skal findes, og det blokerer os
Forsyningsordførere erkender problemet
I DANSKVAND kan man også læse et dobbeltinterview med forsyningsordførerne Anne Paulin (S) og Katarina Ammitzbøll (K). De erklærer sig parat til at give vandsektoren mere råderum i den reviderede vandsektorlov, så selskaber kan investere i klimatilpasning og andre grønne løsninger samt opdatering af anlæg og ledningsnet.
“Siden den nuværende vandsektorlov blev lavet og frem til nu, er der sket et kæmpemæssigt skifte i fokus i retning af at sikre den grønne omstilling og håndtere negative konsekvenser af klimaforandringerne. En ny vandsektorlov skal - lidt karikeret sagt - også være med til at sikre rammerne for, at vi ikke kommer til at stå i vand til knæene som følge af klimakrisen,” siger Anne Paulin til DANSKVAND. Hendes kollega Katarina Ammitzbøll ser desuden gerne, at effektiviseringskrav bliver stillet mere intelligent, end det er tilfældet nu.
“Vi skal stille kravene intelligent, så de rammer dér, hvor det reelt er muligt at effektivisere. Investeringer skal foretages smart, således at de tager udgangspunkt i de samlede omkostninger i hele investeringens levetid i stedetfor blot indkøbspris, og så vil det levere til bådeomkostningseffektivitet og den grønne omstilling,” siger Katarina Ammitzbøll.
Større forventninger til vandsektoren i dag
Vandselskabernes opgaver og ansvar er vokset markant, siden selskaberne blev stiftet i forlængelse af kommunalreformen. Men den økonomiske regulering er ikke fulgt med, lyder det fra DANVAs bestyrelsesformand, Lars Therkildsen.
“Der er andre forventninger til os som selskaber, end der var for fem og 10 år siden. Alle forventer, at vi bidrager til den grønne omstilling og gør noget ved klimaudfordringerne. Men den nuværende reguleringer skabt til fortidens behov. Derfor er vi nødt til at få tilpasset reguleringen af sektoren, så vi kan foretage de nødvendige meget store investeringer,” siger Lars Therkildsen til DANSKVAND. Han er bestyrelsesformand i DANVA og samtidig adm. direktør i HOFOR.
Hos Aarhus Vand oplever man samme problem med, at krav og ønsker ikke hænger sammen med de økonomiske rammer. Som rammerne er nu, bremser de vigtige investeringer, siger Mads Bayer, økonomidirektør i Aarhus Vand.
”Der bør komme incitamenter til at gøre tingene på nye måder. Det nytter ikke, at reguleringen direkte bremser, at forsyningsselskaber kan håndtere den udvikling, de bliver bedt om at stå for. Både vores ejer og myndighederne stiller jo krav til os, om at vi handler på de her udfordringer,” siger Mads Bayer til DANSKVAND.
Spørgsmål?
Kontakt Mads Volquartz
og find ud af mere
Mads Volquartz
Redaktør
