Hvorfor efterleves kodeks for god selskabsledelse ikke i de kommunale forsyningsselskaber?

Professionalisme – uafhængighed – armslængde er nøglebegreber i DANVAs Kodeks for god selskabsledelse. Men alligevel er der i vand- og spildevandsselskaberne - med nogle få positive undtagelser - overraskende lidt fokus på at leve op til kodeks.

Hvorfor?

Sidder politikerne fast i gamle traditioner fra den gang, hvor forsyningerne var en integreret del af den kommunale forvaltning?

Er posterne (Og honoraret) i forsyningernes bestyrelse en så vigtig del af konstitueringsprocessen, at byrådene hellere vil blæse på god selskabsledelse end at forsøge at leve op til de velbegrundede anbefalinger i kodeks for god selskabsledelse?

Eller er mulighederne for at udnytte forbrugertakster til uvedkommende formål fortsat så gode, at byrådene på tværs af partiskel holder fast i denne mulighed for at finansiere aktiviteter, der i virkeligheden burde være finansieret over skatterne?

Kun byrådene kan give svarene på spørgsmålene. Men vi får dem ikke.

Vores undersøgelse kan heller ikke give svarene. Men vores håb er, at resultatet af vores undersøgelse kan være med til at skubbe gang i en debat om, hvordan kodeks kan blive efterlevet fremadrettet.

Undersøgelsen – formålet

Formålet med undersøgelsen har været at belyse:

• Bestyrelsesmedlemmernes baggrund for at kunne sidde i en forsyningsbestyrelse
• Hvordan eventuelle eksterne bestyrelsesmedlemmer rekrutteres
• Samt hvilken betydning eksterne/professionelle bestyrelsesmedlemmer har for bestyrelsesarbejdet.

Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt de 33 selskaber, som er repræsenteret i netværket af forbrugerrepræsentanter i kommunale forsyningsselskaber.

Ialt er der indkommet fyldestgørende besvarelser repræsenterende 18 selskaber.

På den baggrund kan vi ikke påvise, at undersøgelsen er repræsentativ for alle forsyningsselskaberne. Men på den anden side tegner der sig et meget klart billede af, at der blandt de 18 selskaber kun er meget begrænset fokus på at følge kodeks.

Undersøgelsen – resultatet

Ca. ¾ af bestyrelsesmedlemmerne i de 18 selskaber er enten medlemmer af kommunalbestyrelsen eller medarbejderrepræsentanter. De resterende ca. 25% er fordelt med 20% forbrugerrepræsentanter og 5% eksternt udpegede. Og kun i 2 tilfælde er formanden ekstern.

Sammenholdt med kodeks´ anbefalinger om sikring af uafhængighed har mindst 11 af selskaberne ikke sikret sig tilstrækkelig uafhængighed mellem kommunalbestyrelsen og selskabsbestyrelserne. De samme selskaber har med stor sandsynlighed heller ikke sikret sig tilstrækkelige kompetencer i bestyrelserne.

For de få selskabsbestyrelser med eksterne medlemmer viser besvarelserne tydeligt, at de eksterne har væsentlig betydning for kvalificering af bestyrelsesarbejdet.

Hvorfor er det vigtigt at tage kodeks alvorligt

Forsyningsselskaberne varetager en meget vigtig funktion og forvalter store værdier og vil fremadrettet skulle investere betydelige beløb alt sammen med fokus på klima, rent drikkevand og sikring mod skybrud.

Det centrale for anbefalingerne i kodeks er, at med efterlevelse af kodeks kan selskaberne medvirke til at skabe gennemsigtighed i forhold til ledelsen af selskaberne og på den måde undgå, at der kan skabes tvivl om legitimiteten og sagligheden af opgavevaretagelsen.

Det hedder således i afsnit 6.2 om bestyrelsens uafhængighed, at

”Udpegningen af kommunalbestyrelsesmedlemmer fra ejerkommunen til ejerkommunens eget selskab kan medføre en risiko for uklarhed i den overordnede ansvarsfordeling mellem ejeren og bestyrelsen. Det er således centralt, at de udpegede kommunalbestyrelsesmedlemmer fra ejerkommunen er meget bevidste om deres rolle som bestyrelsesmedlemmer, jf. selskabslovens krav om at træffe beslutninger udelukkende på selskabets præmisser. Komitéen for god Selskabsledelse anbefaler, at mindst halvdelen af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer skal kunne anses som uafhængige.”

Der er nu gået mere end 10 år siden udskillelse af vandområdet i aktieselskaber. En meget væsentlig argumentation for at gennemføre reformen var at få adskilt myndighed og drift således, at det ikke er den samme kreds (af politikere), der i realiteten er myndighed for sig selv. Et andet væsentlig formål med reformen var at skabe armslængde mellem den daglige drift og ejerkommunerne, således at selskabsbestyrelsen kan have fokus på at varetage selskabets interesser uden detailindblanding fra kommunalbestyrelsen. Ingen af disse formål kan opfyldes, hvis selskabsbestyrelsen i realiteten er et kommunalbestyrelsesmøde/udvalgsmøde i et andet lokale.

I forhold til Kodeks må vi konstatere, at det er mere end fire år siden, at DANVA vedtog sit kodeks med anbefalinger til god selskabsledelse. Så det er skuffende, at vi for det store flertal af selskabernes vedkommende endnu ikke kan se fremskridt med at leve op til kodeks, når der er tale om sammensætning af bestyrelser. Som et minimum må man kunne forvente, at en professionel bestyrelse forklarer sine bevæggrunde for ikke at følge Kodeks, hvis man ikke vil leve op til anbefalingerne.

Det er vores ønske, at denne lille analyse kan være med til at igangsætte en bredere analyse, og sidst men ikke mindst, at kodeks generelt kommer op på dagsordenen i de enkelte kommunalbestyrelser og forsyningsselskaber.

Yderligere oplysninger om analysen

Yderligere oplysninger om og evt. uddybning af ovenstående kan indhentes hos den arbejdsgruppe, som har gennemført analysen.

Jens Christian Refsgaard, jcrefsgaard@gmail.com, Kundevalgt Fors, (2018-2025)

Torben Lindholm, t.lindholm@post.tele.dk, Kundevalgt KLAR Forsyning, (2018-2021)

Thorkil Jørgensen, tj@c36.dk, Kundevalgt Frederiksberg Forsyning, (2018-2021)