Indlæg om frivillige aftaler om sprøjtefri BNBO og statsstøtte
Landmænd, der indgår aftaler med den lokale vandforsyning om ikke at anvende sprøjtemidler inden for BNBO, kan ikke blive mødt med tilbagebetalingskrav, fordi erstatningen vil være i strid med EU's statsstøtteregler. Det fastslår Miljøministeriet fast i en udtalelse fra den 29. april 2022.
Der er på det seneste blevet stillet spørgsmålstegn ved, om landmænd, der indgår aftaler med den lokale vandforsyning om ikke at anvende sprøjtemidler inden for BNBO, vil kunne blive mødt med tilbagebetalingskrav, fordi erstatningen vil være i strid med EU's statsstøtteregler.
Det er ikke rigtigt, at lodsejere og vandforsyninger kommer i karambolage med EU's statsstøtteregler, når de laver frivillige aftaler om sprøjtefrie BNBO. Vi er i Miljøministeriet overbeviste om, at lokale aftaler mellem vandforsyninger og lodsejere kan ske med tryghed for både forbrugere og lodsejere. Aftalerne sikrer forbrugeren rent drikkevand, og at lodsejeren modtager erstatning for restriktioner.
EU Kommissionen har enekompetence til at afgøre spørgsmål om statsstøtte, og hverken staten eller kommuner kan give nogle garantier. Men det er Miljøministeriets klare vurdering, at der er mulighed for at give erstatning for sprøjtefri BNBO, som ikke vil være omfattet af reglerne om statsstøtte.
Det gælder navnlig, når der er tale om frivillige aftaler med en engangserstatning på ekspropriationslignende vilkår. Det skyldes, at betaling som følge af ekspropriation ikke er omfattet af reglerne om statsstøtte. Dette gælder for erstatning givet i medfør af Miljøbeskyttelseslovens §24 og 26a uanset om erstatningen gives ved en frivillig aftale eller ved et påbud.
Løbende udbetalinger af erstatning, for eksempel en årlig kompensation for ikke at sprøjte indenfor BNBO, vil derimod kunne være omfattet af statsstøttereglerne. Lodsejer og vandforsyninger skal her være opmærksom på, at kompensationen ikke må overstige det, som landmanden må modtage som de minimis støtte.
For Miljøministeriet er det afgørende, at der sker en øget beskyttelse af drikkevandet inden for BNBO. Der er et godt samarbejde på landsplan mellem KL, Landbrug & Fødevarer, Danske Vandværker og DANVA, og vi oplever en velvilje til at få sat skub i de frivillige aftaler rundt om i landet. Partierne bag tillægsaftalen om BNBO har gjort det klart, at man er villig til at indføre et generelt forbud, hvis beskyttelsen ikke er sikret i år.
Det er vores helt klare opfattelse, at det er i alle lokale parters interesse, at beskyttelsen sker gennem frivillige aftaler, der kan tage højde for lokale forhold.
/kontorchef Lea Frimann Hansen, Miljøministeriet