Klimatilpasning handler også om tillid

COP27 blev ikke det ventede store gennembrud for klimatilpasning, selvom der blev oprettet en fond til at betale for ”tab og skade” til udviklingslandene. Målet om en maksimal, global temperaturstigning på 1,5 grader blev kun lige akkurat holdt i live. Men selv, hvis det mål mod al forventning skulle kunne holdes, så ser vi frem mod et forandret og usikkert klima, der kan give store oversvømmelser med massive ødelæggelser til følge. Det er dyrt at sikre sig mod de stigende vandmasser, og det tager lang tid at planlægge og anlægge nødvendige forsvarsværker. Derfor er der et presserende behov for at øge tempoet med klimatilpasning - også i Danmark. 

Under valgkampen lykkedes det at få vand på dagsordenen både i forhold til beskyttelse af drikkevandet og tilpasning til klimaforandringer. Det er i forhandlingerne om regeringsgrundlaget vigtigt at gøre opmærksom på, at for at vi kan modstå effekterne af klimaforandringer, så er der for det første behov for at investere rigtig mange penge i klimatilpasning. For det andet kræver klimatilpasning også helhedstænkning, den rigtige organisering, de rette incitamenter og ikke mindst tillid fra Christiansborg til de væsentlige aktører i vandsektoren. 

Økonomien

I februar 2021 sendte DANVA sine prioriteter ind til udarbejdelsen af den nationale klimatilpasningsplan, som vi har ventet på implementeringen af lige siden. Vi fremhævede to forudsætninger for, at de tekniske løsninger, som vandsektoren er førende leverandører af, også sikrer klimaet.  

Vandsektorens økonomiske rammer, som skiftende regeringer har stået for udarbejdelsen af, skal ændres radikalt i forbindelse med revision af vandsektorloven. Det gælder ikke mindst opgøret med den manglende omkostningsdækning, de høje effektiviseringskrav og de voldsomme dokumentationskrav. Kort sagt, bør lovgivningen være baseret på dialog og tillid, så den ikke hæmmer vandselskabernes investeringer i klimatilpasningstiltag.  

Effektiv klimatilpasning forudsætter derfor, at den kommende regering tør skifte pisken ud med gulerod og får tillid til, at en dedikeret vandbranche både kan og vil levere de effektive, robuste, fremadrettede løsninger, som borgerne ønsker og samfundet har behov for. Desuden skal den nationale klimatilpasningsplan sikre sammenhæng i planlægningen. Den mangler i dag, og det er et generelt problem, som har indvirkning på flere af de øvrige problemer.  

Helhed og tilpasningsevne

Under valgkampen spillede Venstre et forslag ind om en statslig fond på 10 mia. kr. til klimatilpasning. DANVA har tidligere sammen med KL, DI og COWI foreslået en fond på 800 mio. kr., så en fond med flere midler vil naturligvis kunne bidrage mere, men fondsløsningen kan dog ikke stå alene. Til sammenligning har HOFOR indtil 2035 alene i København planer om investeringer i tunneler, bassiner og vejriste, pladser og parker samt udvidelse af åer og vandløb for 12 mia. kr. 

DANVA mener, at klimatilpasning forudsætter et paradigmeskifte i forhold til at tilpasse den eksisterende vandinfrastruktur til de forventede stigende mængder regnvand samt højere grundvands- og havvandsstand. Klimaudfordringerne skal ikke betragtes som en beredskabssituation, men skal kunne håndteres som en del af vandselskabernes ordinære drift, hvor de samtænkes med miljøbeskyttelse og samfundsøkonomiske hensyn.  

Da vand ikke respekterer administrative grænser, betyder et paradigmeskifte også, at man skal kunne håndtere klimatilpasning på tværs af grundejerforeninger, land og by, by og kyst og på tværs af kommunegrænser, med andre ord helhedsorienteret. 

En usikker fremtid

Det hører også med til den fremtidige usikkerhed, at det ikke er givet, hvad vi skal tilpasse os til. Fra 1993 til 2012 steg vandstanden i Danmark 7 centimeter, og når vi taler om forventninger for fremtiden, så regner man med en havvandsstigning som følge af klimaforandringer lige fra det meget optimistiske 0,1 meter til de markant højere 0,9 meter frem mod år 2100. Der er altså usikkerhed om hvor meget mere vand, vandselskaberne skal håndtere, men vi ved, at der kommer mere nedbør og flere ekstreme hændelser. 

Som samfund skal vi altså tilpasse vores vandinfrastruktur, så vi løbende kan justere det efter de klimaforandringer, som vi rent faktisk kommer til at opleve. Dem kender hverken vi eller politikerne til fulde. Men for at vi kan beskytte danskerne mod klimarelaterede oversvømmelser på den bedst mulige måde, så er stram detailstyring fra centralt hold absolut ikke vejen frem.  

Det er til gengæld, at politikerne har tillid til, at vandsektoren er effektiv, kompetent, kreativ og løsningsorienteret, også når den investerer i sikringen af Danmark mod klimaforandringer.