Kommunalt ejede vandselskaberne kan stille arealer til rådighed for ladestandsoperatører
Vandselskaber, der er organiseret som aktieselskaber kan i princippet stille arealer til rådighed for opstillingen af ladestandere
Energistyrelsen bekræfter, at vandselskaber kan bortforpagte eller udleje et areal til en ladestanderoperatør. Kravet er, at der er tale om at udnytte nødvendig anlægsmæssig kapacitet, se § 1, stk. 2 nr. 2 i bekendtgørelse nr. 1227/2016.
Vandselskaber må ikke være ladestandsoperatører
Flere vandselskaber har allerede etableret ladestandere til egen drift. Disse må, ifølge Energistyrelsens vurdering, ikke bruges af borgere , da det vil gøre vandselskaberne til ladestanderoperatører. Forsyningerne kan ikke lovligt påtage sig denne rolle. Det er også i modstrid med hvile-i-sig-selv-princippet, at vandselskabet opstiller ladestandere for ansatte. En konkret vurdering kan dog føre til, at udvalgte ansatte som personalegode/aflønningselement evt. vil kunne få adgang til vandselskabets ladestanderer – med den begrundelse, at der skal særlige tiltag til for at tiltrække og fastholde særligt specialiserede medarbejdere.
Fart på elektrificeringen af transporten
Folketinget ønsker fart på elektrificeringen af transporten, hvorfor bl.a. kommunerne får redskaber til at understøtte dette.
DANVA formoder umiddelbart, at det må være i kommunernes interesse at få overblik over mulige arealer, som kan bruges ud fra en strategisk tilgang til udrulningen. På samme vis formoder DANVA, at der kan være en særlig interesse for arealer, hvor der allerede er en god strømforsyning til.
Hvis I i jeres vandselskab overvejer at være en del af den lokale udrulning, bør I kontakter kommunen og høre om de efterlyser mulige arealer til ladestandere.
Baggrund
DANVA har søgt en afklaring på rækkevidden af det politiske forlig fra oktober 2021, der angår regulering af ladestandermarkedet. Forliget omtalte nemlig kommunalt ejede forsyningsselskaber.
I transportministerens regi blev der fremlagt et lovforslag, som ud over kommuner og regioner alene angik de kommunale forsyninger, der er organiseret som § 60 selskaber. I forbindelse med lovforslagets behandling, L 112, tyder DANVA ministerens svar således, at man i Transportministeriets regi helst vil holde de øvrige forsyninger ud i ”strakt arm”, hvorfor det må være sektorlovgivningen, som skal være omdrejningspunktet.
Det betyder for vand- og spildevandsforsyningerne, at situationen skal vurderes i forhold til mulighederne i vandforsyningsloven, betalingsloven, vandsektorloven og bekendtgørelsen om vandselskabernes deltagelse i tilknyttet virksomhed
Den vedtagne regulering hedder lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport, nr. 412/2022.
Nærmere omtale af Energistyrelsens melding findes under DANVAs spørgsmål/svar, se her.
Spørgsmål?
Kontakt Susanne Vangsgård
og find ud af mere
Susanne Vangsgård
Chefkonsulent