Nyhed Selskabsledelse Beredskab
Et kort over Ukraine, der viser landets grænser, større byer og floder. Byer som Kyiv, Lviv, Odessa, Kharkiv og Simferopol er markeret med røde prikker.
Kort over Ukraine med markeringer af vigtige byer som Kyiv, Lviv, Odessa og Kharkiv samt floder, der løber gennem landet.
Susanne Vangsgård og Peter Mortensen 02/03 2022

Krigen i Ukraine - hvad skal vandselskaberne være opmærksomme på?

I lyset af Ruslands angreb på Ukraine skal I være opmærksomme på en række ting.

Kære medlemmer

I lyset af Ruslands angreb på Ukraine skal I være opmærksomme på en række ting.

Hvad bliver DANVAs rolle i den kommende beredskabssituation?

Helt generelt læner vi i DANVA os op ad sektormyndigheden, Miljøstyrelsen, hvilket betyder, vi ikke har særskilte udmeldinger i forhold til, om forsyningerne har beredskabsplaner, der skal overvejes aktiveret.

DANVA videreformidler naturligvis oplysningerne fra sektormyndigheden til medlemmerne.

Læs pressemeddelelse af Center for cybersikkerhed.  

En grafisk illustration af en åben hængelås over en baggrund med digitale koder og tal, der symboliserer data og cybersikkerhed.

Hvad gør myndighederne?

Den Nationale operative stab (NOST) er genaktiveret og holdt sit første møde den 25. februar 2022, og Miljøstyrelsen deltog i dette. DANVA har i øvrigt i den forbindelse været i kontakt med styrelsen både før og efter mødet.

Miljøstyrelsen følger tæt med i udmeldinger om trusselsbilledet og er klar til at informere samarbejdspartnere, hvis der er nyt for vandsektoren, hvilket vi i DANVA selvfølgelig løbende vil holde jer orienteret om.

Vandselskaberne opfordres til at have fokus på cybersikkerhed

Generelt, meldes det fra styrelsen, er det er vigtigt, at der udvises ekstra opmærksomhed, og at der er fokus på gode digitale vaner og procedurer.

Foreningen er også været i kontakt med bl.a. KL. Vi kan således oplyse, at KL ligeledes har udsendt information til alle kommuner om cybersikkerhed i forbindelse med situationen i Ukraine. KL opfordrer kommunerne til at orientere sig om vurderingerne fra CFCS. Derudover angiver KL, at det ikke på nuværende tidspunkt forventes, at situationen i Ukraine vil medføre destruktive cyberangreb direkte rettet mod Danmark, men det kan ikke afvises, at det kan ske.

Leverancer og investeringer fra og i Rusland eller Ukraine

DANVA har ikke indsigt i, om der er selskaber blandt jer, som har relationer eller interesser i Rusland hhv. Ukraine.

Men evt. opmærksomhedspunkter kunne være, om I evt. har leverancer af stål eller kemikalier, som I bør forholde jer til. eller om der evt. kunne være investeringer i ”puljer” med penge placeret i Rusland.

Læs om DANVAs arbejde med it- og cybersikkerhed. 

Stockfoto af beskåret computer med sort baggrund