Miljøminister sætter tempo på udmøntning af aftaler om BNBO

Miljøminister Lea Wermelin havde den 27. januar indkaldt KL´s formand for Miljø- og Forsyningsudvalget Birgit Hansen, viceformand for Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, direktør hos Danske Vandværker, Susan Münster og direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen for at drøfte den manglende fremdrift på indgåelse af frivillige aftaler om BNBO og ikke mindst, hvordan denne proces kunne speedes op.

På mødet var der enighed om, at der må en fælles plan på plads hurtigst muligt, så der kommer tempo på de frivillige aftaler. Vi vil i første omgang have fokus på de store områder, hvor beskyttelsen vil være størst, og hvor interesserne for frivillige aftaler er størst. Der er er knap et år tilbage af fase 1, og parterne er enige om at få fart i processen med henblik på at nå i mål.

DANVAs direktør Carl-Emil Larsen fremførte på mødet, at den manglende fremdrift på indgåelse af frivillige aftaler til dels skyldes, at kompensationerne for de ønskede sprøjteforbud har nået et meget højt niveau, så flere vandværker i stedet som et alternativ afsøger mulighederne for at opkøbe de nødvendige arealer. I tilknytning til opkøb af arealer kan vi imidlertid konstatere, at myndighederne ikke har de nødvendige værktøjer.

DANVA fremlagde i øvrigt en plan for, hvordan det fortsat vil være muligt at nå i mål med indgåelse af frivillige aftaler på de af kommunerne udpegede nødvendige BNBO’er. Det kræver, at kommunerne på baggrund af de gennemførte risikovurderinger træffer afgørelse om sprøjteforbud på de berørte dele af ejendommen. Fremgangsmåden er almindelig forvaltningspraksis og betyder, at vi får sikret arealerne mod sprøjtning, straks påbuddet træder i kraft.

Målet for det politiske forlig var et obligatorisk stop for al anvendelse af pesticider indenfor BNBO og den konkrete udmøntning var op til frivillige forhandlinger mellem parterne. Frivilligheden omfatter alene aftaler om virkemiddel, arrondering og størrelsen af erstatning og ikke selve sprøjteforbuddet.

DANVA ser derfor ikke en modstrid mellem anvendelse af et påbud, der alene har til formål at beskrive afgørelsen, sætte en tidsfrist og tilbyde en erstatning, og de frivillige aftaler. Tværtimod sikrer et kommunalt påbud rammerne for processen og en skattefri erstatning for lodsejer.

Dette vil kræve følgende aktiviteter:

1. Kommunerne skal på baggrund af de gennemførte risikovurderinger meddele de implicerede lodsejere, at kommunen har besluttet, at der vil være sprøjteforbud m.v. på de berørte dele af ejendommen.
2. Kommunen skal på baggrund af myndighedsafgørelsen udstede et påbud med frist for ikrafttrædelse og et tilbud om erstatning.
3. Uoverensstemmelse om erstatningens størrelse skal ikke have opsættende virkning på sprøjteforbuddets ikrafttræden.
4. Uoverensstemmelse om erstatningens størrelse må efterfølgende løses enten gennem videre forhandling, via taksationskommissionerne eller i sidste ende ved domstolene.

Det næste følgegruppemøde blandt parterne er programsat til mandag den 31. januar i Miljøministeriet, hvorefter I vil høre nærmere.