Nyt om gæsteprincippet

Dom i ”Aalborg Sagen”

Den 15. februar afsagde Højesteret sin dom i ”Aalborgsagen”. Sagens omdrejningspunkt var, hvem der skulle betale for omlægningen af en ledning, der var nødvendig til gennemførelse af et ombygningsprojekt – Aalborg Kloak A/S som ledningsejer eller ejeren af arealet.

Den pågældende ledning var lagt efter en landvæsenskommissionskendelse af 21. november 1975 og der var efter kendelsen tinglyst en servitutstiftende deklaration på ejendommen.

Ved sin behandling af sagen tog Vestre Landsret udgangspunkt i gæsteprincippet og fandt, at Aalborg Kloak. Dette med henvisning til, at det hverken af kendelsen eller den tinglyste servitut fremgik, at servitutpålægget var sket ved ekspropriation, ligesom det heller ikke var dokumenteret, at der var fremsat erstatningskrav eller i øvrigt udbetalt erstatning til arealejeren.

DANVA biintervenerede til støtte for Aalborg Kloak A/S i forbindelse med sagens behandling for Højesteret. Dette gjorde vi, fordi vi var af den opfattelse, at det ulovbestemte gæsteprincip for privatretlige servitutter ikke kunne anvendes på ledninger etablereret i henhold til landvæsenskommissionskendelser, henset til historikken bag og grundlaget for disse kendelser, og fordi vi fandt spørgsmålet afgørende og principiel for spildevandsselskaberne i Danmark som helhed.

Højesteret udtalte i sin dom, at det ulovbestemte gæsteprincip er udviklet med sigte på de tilfælde, hvor tilladelsen beror på en aftale mellem ledningsejer og arealejer. Landvæsenskommissionsafgørelser er offentligretlige afgørelser truffet med hjemmel i lov og der er i disse tilfælde en formodning for, at arealejer selv skal betale for ledningsomlægninger. Det må kræve særlige holdepunkter i den offentligretlige afgørelse, hvis udgangspunktet skal fraviges.

Højesteret udtalte endvidere, at det var uden betydning om der var betalt erstatning i anledning af landvæsenskommissionens kendelse.

Dom i ”Krigers Flak sagen”

Den 15. februar afsagde Højesteret også dom i den såkaldte ”Krigers Flak sag”. Sagens omdrejningspunkt var en fravigelse af gæsteprincippet, der var indskrevet i deklarationer, som var pålagt de pågældende ejendomme ved ekspropriation.

Højesteret fandt, at det er muligt at fravige gæsteprincippet for ledninger, der blev lagt ved ekspropriation. Højesteret lagde vægt på, at vilkåret kan medvirke til at begrænse omfanget af omlægninger og udtalte, at det varetager forsyningsmæssige og samfundsøkonomiske hensyn og ikke går videre end, hvad disse hensyn kan begrunde.