Partnerskab for miljøfarlige stoffer – modellering og miljøkvalitetskrav

Modellering af miljøfarlige stoffers forekomst – det nye sort?

Inden udgangen af 2027 skal alle udpegede danske vandområder have opnået god økologisk og kemisk tilstand eller potentiale. Der er bare ét problem når det kommer til miljøfarlige stoffer: Den konkrete viden om forekomsten af disse er meget lille når det kommer til vandløbene. Kun i en meget lille andel af de udpegede vandløbsstrækninger er der foretaget målinger af miljøfarlige stoffers forekomst. Det er selvsagt utilfredsstillende med så lille et vidensgrundlag. Miljøministeriet arbejder derfor på at udvikle en model, der kan beregne forekomsten af miljøfremmede stoffer i udpegede vandløb, som grundlag for vurdering af tilstanden i vandløbene. Udgangspunktet er den såkaldte Metalstat model, der kan forudsige forekomsten af metaller i vandløb. Denne model skal modificeres til at kunne håndtere miljøfarlige stoffer. Se mere om Metalstat her. 

Fra DANVA’s side kan vi have en vis skepsis over for modellering med tanke på de krav, der er til datakvalitet og kalibrering af en model. Modellering er et fint supplement, men må ikke erstatte monitering og prøvetagning.  

Partnerskabet diskuterede også de administrative konsekvenser af udpræget modellering. Et eksempel var på hvilken måde en tilstandsvurdering baseret på modellering kan bruges, når en myndighed skal meddele en udledningstilladelse. Dette spørgsmål bliver interessant at følge, og DANVA ser frem til at bidrage til denne diskussion.  

Miljøkvalitetskrav for nye stoffer undervejs 

Miljøstyrelsen er også ved at udarbejde nye miljøkvalitetskrav for en række miljøfarlige stoffer. Se faktaboksen. Den opmærksomme læser, vil bemærke at eksempelvis PFAS-stoffer ikke indgår i listen. Det skyldes, at PFAS-stoffer indgår i EU’s liste over prioriterede stoffer, som er under revision.   

Diskussionen gik her ikke så meget på de konkrete stoffer. Fokus lå i stedet på processen frem til fastlæggelse af de nye krav i 2025. Vi havde fået en række inputs fra medlemmer, der lå til grund for DANVA’s input til denne diskussion. Hovedpointerne var:

Tidlig inddragelse af relevante interessenter

Vi understregede vigtigheden af, at selskaberne høres tidligt, så de kan bidrage til konsekvensvurderinger af miljøkvalitetskravene og begynde at forberede sig.

Indtænkning af anden regulering

Byspildevandsdirektivet og slambekendtgørelsen er blot eksempler på lovgivning, der er under revision. Det er vigtigt, at de tænkes med i udarbejdelsen af nye miljøkvalitetskrav, så reguleringen understøtter frem for at blokere.

Hensyntagen til selskabernes planlægning

Fra man beslutter at indføre ny teknologi – eksempelvis et nyt rensetrin – til teknologien er oppe at køre, kan der gå 5 år eller mere. Dertil kan lægges den tid, der skal gå til at få de nødvendige tilladelser i hus. Ligeledes skal selskabernes langsigtede planlægning - eksempelvis planer om at nedlægge renseanlæg - tænkes ind. DANVA henstillede derfor til, at der laves tidsrammer for hvornår et miljøkvalitetskrav skal være overholdt, så det kan passes ind i selskabernes planlægning. Ligeledes bør der komme nye krav for en række stoffer ad gangen, frem for enkelte stoffer “drypvist”.

Hensyntagen til den teknologi, der er til rådighed

Omkostninger og energiforbrug til at rense for stoffer kan være ret store, og lige nu findes der ikke teknologier til at rense for alle miljøfarlige stoffer. Indførelsen af nye miljøkvalitetskrav bør derfor medtage et hensyn til teknologiudvikling, og det blev diskuteret om stoffer kunne grupperes efter hvorvidt der findes en teknologi, der i dag kan fjerne stofferne. Dette i erkendelse af, at nye krav er med til at drive teknologiudvikling.

De nye miljøkvalitetskrav er sat til at blive indført i starten af 2025, og vi forventer at arbejdet med udarbejdelse af disse krav bliver en del af Partnerskabets arbejde det kommende år.

Hvad sker der nu?

Næste møde i partnerskabet er sat til september i år. Der er endnu ikke fastlagt et tema. Hvis du ønsker at bidrage med input til partnerskabets arbejde, så skriv til Anders Hansen. Så vil du blive sat på en mailingliste over bidragsydere. Behov for input kan komme med relativt kort varsel inden et møde.