Partnerskaber giver resultater
Samarbejde på tværs af brancher og sektorer har i mange år skabt resultater i den danske vandsektor. Mange af dem har også internationalt perspektiv. Her kommer tre eksempler på frugtbare partnerskaber. Vi starter i Ghana.
Partnerskaber virker. Det tyder den brede vifte af partnerskaber mellem forsyningsselskaber, myndigheder, universitetsverdenen og private virksomheder i hvert fald på.
Aarhus Vand er et af de selskaber, der deltager i forskellige samarbejder og partnerskaber i Danmark. Det gælder bl.a. partnerskabet Vandpartner 2.0, hvor man har indgået partnerskab med en række virksomheder om sanering af vand- og kloakledninger. Et andet eksempel er partnerskabet omkring udviklingen af Aarhus ReWater.
Flere samarbejder har også international karakter. Et af dem er myndighedssamarbejdet med Ghana, der skal føre til forbedringer på vandområdet i havnebyen Tema, som ligger i kort afstand til hovedstaden Accra. Projektets første del strækker sig over fire år, hvor den danske del finansieres af Udenrigsministeriet. Projektet skal udvikle både drikkevands- og spildevandssituationen i byen. Målet for spildevand er i første omgang at skabe kapacitetsopbygning, så Tema Kommune får udarbejdet planer og administrative procedurer og får opbygget en driftsorganisation. Lykkes det at skaffe finansiering, skal kloaknettet gennemgå en gennemgribende renovering, og der skal bygges et moderne biologisk renseanlæg, som bliver i stand til at fungere bæredygtigt økonomisk og miljømæssigt. Samarbejdet foregår på myndighedsniveau, og det er derfor Aarhus Kommune, der har indgået aftalen med Ghanas myndigheder. Aarhus Vand bidrager med væsentlige dele af arbejdet med Niras som underrådgiver.
”Målet er at overføre viden til Ghana. Byen Tema har et meget stort industriområde og er bygget op sammen med etableringen af landets største havn i 1960´erne. Den er fra starten udstyret med et kloaknet, der dog tit er stoppet til og ude af funktion. Der er ikke et fungerende renseanlæg i byen, og pumpestationerne fungerer dårligt. Det betyder, at en stor del af spildevandet bliver ledt urenset direkte ud i havet. Det resulterer også i, at blandingen af spildevand og regnvand flyder over i gaderne ved skybrud og er årsag til koleraudbrud og diarré,” siger Anne Laustsen, der er fagchef i Aarhus Vand og projektleder for spildevandsprojektet i Ghana.
Vi arbejder i et partnerskab på at styrke myndigheder og spildevandsfolk, så de får skabt det økonomiske fundament, der gør, at det reelt bliver muligt at drive og vedligeholde et spildevandssystem.
Hun forklarer, at arbejdet med opbygning af kapacitet i Tema kommune skal gøre dem klar til at drive et velfungerende spildevandssystem
i fremtiden. I partnerskabet arbejder man bl.a. på at lave spildevandsplaner og i at styrke det regulatoriske område med et opkrævningssystem, så man bliver i stand til at drive og vedligeholde kloaksystemet.
Ghanesiske vandfolk i Aarhus
”Vi har for nylig haft folk fra spildevandsområdet i Tema kommune på besøg i Aarhus, hvor de så på, hvordan vi driver systemet. De lader sig inspirere og bruger erfaringsudvekslingen derhjemme. Vi har bl.a. talt om arbejdsmiljø og om at opbygge driftsorganisationen med nye kompetencer, som de mangler på anlæggene nu. Vi arbejder også med digitalisering og GIS, så det bliver meget lettere at gøre informationer om ledninger, planer mv. tilgængelige på tværs af kommunen og eksterne samarbejdspartnere,” siger Anne Laustsen.
Tema har ca. 350.000 indbyggere, men dertil pendler folk i stort tal til Tema for at arbejde i den enorme havn og det omfattende industriområde med både lokale og multinationale industrivirksomheder. Selv om de økonomiske skel er store, så er der ifølge Anne Laustsen mange borgere og virksomheder, der har råd til at betale til at finansiere forsyningen. Situationen er blot den, at folk ikke rigtigt kan se, hvad de får for pengene, når kloaksystemet ikke fungerer, og så vil de ikke betale.
”Ghana er i kraftig udvikling og Tema har mange store virksomheder, så folk kan ikke leve med, at de sanitære forhold er dårlige. Vi arbejder i et partnerskab på at styrke myndigheder og spildevandsfolk, så de får skabt det økonomiske fundament, der gør, at det reelt bliver muligt at drive og vedligeholde et spildevandssystem,” siger Anne Laustsen.
I samme myndighedssamarbejde indgår også et partnerskab med Ghana Water Company om at reducere vandtabet på drikkevandssystemet
og med opbygning af en robust organisation, der kan håndtere drift og vedligehold af drikkevandssystemet.
Kamp mod lækage i drikkevandssystemer
Et andet partnerskab, der både har dansk og internationalt perspektiv er LEAKman, som ud over Novafos og HOFOR har deltagelse af rådgivningsvirksomheden Niras, Danmarks Tekniske Universitet og teknologileverandørerne Grundfos, AVK, Aveva, Kamstrup og Leif Koch. Her er man gået sammen om at demonstrere danske løsninger og bane vejen for ny teknologi. Ambitionen har været at gøre vandforsyningerne smartere, mere effektive og bæredygtige – i Danmark såvel som på verdensplan. I årtier har hver af LEAKman-partnerne leveret løsninger og ideer inden for deres specifikke ekspertise. Det unikke ved projektet er, at man i partnerskabet arbejder som én. Målet har været at kunne tilbyde vandforsyninger én integreret lækagehåndteringsløsning for at reducere vandspild.
”Vi kobler viden på tværs af aktører og løfter i flok og håber at inspirere andre. Det er et innovationspartnerskab, og det gør også, at vi
har modtaget støtte fra MUDP til at udvikle samarbejdet. Ca. 50% har været egenfinansiering fra vores side,” siger Bo Lindhardt, der er
vicedirektør hos Novafos.
Han påpeger, at en drivkraft i partnerskabet har været at vise i fællesskab, hvordan man digitaliserer distributionsnettet for drikkevand. Man har brugt hinanden til samlet at komme op på et højere digitaliseringsniveau. Det har været en målsætning både for forsyningsselskaberne og for producenterne af teknologiløsninger. Partnerne integrerer nøgleelementer i lækagehåndtering: fx trykstyring, aktiv lækagekontrol, on-line hydralisk overvågning og løbende massebalancer på basis af fjernaflæste forbrugsafregningsmålere. Elementerne og mange af komponenterne er allerede i brug på vandværker, men de bliver tit installeret som en del af adskilte projekter. Det giver en ineffektiv integration mellem de forskellige komponenter, så man aldrig opnår det fulde potentiale af hele systemet.
LEAKman projektet understreger behovet for samarbejde mellem forskellige aktører om at undgå vandspild i ledningsnettet. Her er Novafos i gang med at klargøre en vandledning til samling ved en muffesvejsning. Foto: Jesper Blæsild / Novafos
”Partnerskab er en rigtig god ting, selv om det kan være svært at udpege, hvad man helt konkret får ud af det. Generelt set er vores metodikker blevet styrket af 5 års samarbejde i partnerskabet. Fx har vi i Novafos fået et konkret godt samarbejde med Kamstrup om videreudvikling af softwarefortolkning på baggrund af en ny type afregningsmåler, der er kommet på markedet. Der er også blevet integreret dataloggere i vandmålerne, og det er en klar fordel for et forsyningsselskab,” siger Bo Lindhardt.
Spild af vand er spild af penge
Lækageniveauet i det danske drikkevandsnet er blandt de laveste på verdensplan med et gennemsnitligt tab på under 10 %. Den relativt lille
mængde vand, der går tabt i Danmark, skyldes primært en langsigtet indsats med etablering af strategiske renoveringsprocesser, godt håndværk og præcise målinger af, hvor meget vand, der produceres, og hvor meget, der afregnes hos forbrugerne. LEAKman-projektet etablerer retningslinjer for udvælgelse af de rigtige værktøjer og teknikker, der kan implementeres på vandværker over hele verden.
”Det er kompliceret at reducere vandtab. Noget kan løses teknologisk, mens andet kræver regulatoriske løsninger. Der skal være et system for afregning af forbrug, og her er en af udfordringerne, om der er vilje eller evne til at betale, hvad det koster. Det er afgørende for at undgå vandtab, at man har et rimeligt moderne og opdateret ledningsnet. Det koster mange penge af renovere ledningsnettet. Men det koster jo også penge at miste drikkevandet på grund af lækager,” siger Bo Lindhardt.
Ud over de åbenlyse fordele ved teknologiske fremskridt har regulering stor betydning for at reducere vandtab. For forsyningsselskaberne i Danmark gælder, at hvis de pumper 10% mere ud af fra vandværkerne end det, de afregner hos forbrugerne, skal de betale en ekstra afgift. Det har givet større fokus på vandtab.
"Der er brug for et regulatorisk system, der motiverer og fremmer en adfærd, der sikrer fokus på vandforbrug hos forsyningsselskaberne. Samtidig er der brug for overvågning af vandforbruget hos selskaberne, og det kræver også vandmålere hos forbrugerne. Forbrugsafregning giver hurtigt en anden adfærd. De elementer er basale i LEAKman partnerskabet,” siger Bo Lindhardt.
Partnerskab om Power-to-X i Esbjerg
I Esbjerg arbejder et partnerskab mellem DIN Forsyning og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) på at finde løsninger, der muliggør, at et stort Power-to-X projekt kan blive etableret i byen. Power-to-X kræver nemlig enorme mængder vand til elektrolyse-processerne. Projektet, der hedder Høst PtX Esbjerg, forventer at skulle bruge ca. 1,3 mio. m3 årligt med den nuværende planlagte produktion. Vandet, der skal bruges, skal være ultrarent, så også drikkevand vil skulle renses først, fordi det bl.a. indeholder en række naturlige salte og mineraler. Det fik DIN Forsyning til at tænke i andre baner. For vand er der nok af i Esbjerg, men drikkevandsressourcen er trods alt begrænset.
”Partnerskabet ser på, hvad vi skal have løst sammen – Høst PtX og DIN Forsyning. Så det er ikke et kunde-leverandør forhold. I stedet har vi sat os sammen og sagt: ”Vi skal løse noget sammen.” Virksomheden vil fremstille ammoniak til tung transport, baseret på strøm fra havvindmøller. Vi arbejder på at finde den bedste og mest bæredygtige måde at levere rent vand til produktionen på. Esbjerg og Varde kommuner er som myndigheder (og ejer af DIN Forsyning) også en slags partner. De gør alt for, at partnerskabet kan lade sig gøre, for det styrker udviklingen af byen i retning af at være det nye centrum for Power-to-X og anden produktion, baseret på grøn teknologi i Danmark - med en klar international profil,” siger Claus Nielsen, der er forretningsudviklingschef hos DIN Forsyning.
Renset spildevand fra DIN Forsyning i Esbjerg bliver en af hovedingredienserne i nyt partnerskab om Power-to-X. Foto: Din Forsyning
Den umiddelbart mest oplagte løsning er, at DIN Forsyning leverer teknisk vand, som kan være grundvand, der er uegnet til drikkevand. Men renset spildevand er en anden mulighed. Og lykkes man med at anvende renset spildevand, vil det være et vigtigt bidrag til at gøre fremtidens Power2X-produktion bæredygtig. Claus Nielsen tilføjer, at flere Power-to-X aktører er på vej til Esbjerg, så det er afgørende at finde en holdbar
løsning, så man kan håndtere den vækst, der kommer. Høst PtX har udset sig Esbjerg, fordi man er tæt på strømmen fra vindmøllerne i Nordsøen, og samtidig er infrastrukturen god med gode transportmuligheder via havnen. Hos Høst PtX er der glæde over initiativet.
Vi ønsker at bidrage til udviklingen i Esbjerg med lokale arbejdspladser og kommunale CO2-reduktioner, mens vi bidrager til at skabe en dansk førerposition inden for en ny grøn industri. Her er tale om en ny teknologi, der ikke bare kan bruges her i området, men som potentielt også kan
fremme bæredygtighed andre steder i verden,” siger David Dupont-Mouritzen, der er projektdirektør for Høst PtX.
