Regulator overser incitamenterne i ny analyse

Det faktum er udeladt i en ny artikel fra Forsyningssekretariatet om forsyningssikkerhed kontra effektivitet.

Forsyningssekretariatet undersøger i en ny artikel sammenhængen mellem økonomisk effektivitet og forsyningssikkerhed. Sekretariatets konklusion er, at selskaber med høj forsyningssikkerhed ikke stilles dårligere i benchmarkingen end selskaber med lav forsyningssikkerhed.

Incitamenter påvirker beslutningen om hvilke løsninger, man vælger

Man skal dog passe på med en endelig konklusion, fordi artiklen ikke undersøger, hvordan benchmarkingen påvirker selskabernes incitamenter til at forbedre forsyningssikkerheden. 

Netop incitamenterne er vigtige, fordi benchmarkingen kun omfatter nogle af de tiltag, der understøtter forsyningssikkerheden, mens andre tiltag ikke er omfattet. Det vil helt konkret sige, at selskaber, der vælger en anlægsløsning til at forbedre forsyningssikkerheden med, ofte bliver kompenseret i benchmarkingen for de omkostninger, der afholdes til forbedringerne. Omvendt bliver selskaber, der vælger en driftsløsning til at forbedre forsyningssikkerheden med, typisk ikke kompenseret, fordi benchmarkingmodellen ikke omfatter tiltag på driftssiden i samme grad, som det er tilfældet med tiltag på anlægssiden.

Eksempelvis vil et selskab, der indfører Dokumenteret Drikkevandssikkerhed (DDS), se mindre effektivt ud, fordi tiltaget er en driftsløsning, som benchmarkingen ikke kompenserer selskabet for, selvom tiltaget er effektivt og giver meget forsyningssikkerhed for pengene.  

Benchmarkingmodellen giver vandselskaberne skæve incitamenter

Umiddelbart er det jo gode nyheder, at et selskabs udgifter til forsyningssikkerhed, ikke ser ud til at påvirke effektiviteten. Benchmarkingmodellen giver imidlertid stadig vandselskaberne skæve incitamenter, når det kommer til forbedringer af forsyningssikkerheden, fordi det regulatorisk set ofte bedre kan betale sig at vælge en dyr anlægsløsning fremfor en billig driftsløsning. Hvis forsyningssikkerhed skal integreres i den økonomiske regulering, er der derfor behov for at give vand- og spildevandsselskaberne de rette, positive, incitamenter til at vælge de rigtige løsninger. Det kan man bl.a. gøre ved at gøre benchmarkingmodellen mere teknologineutral, så fokus rettes mod værdien af øget forsyningssikkerhed for kunderne og samfundet i stedet for selskabernes valg af løsning.

Det er politisk bestemt i aftalen om justeret økonomisk regulering fra 2018, at forsyningssikkerhed og forbrugertilfredshed skal integreres i den økonomiske regulering. Forsyningssekretariatet undersøger i øjeblikket, hvordan elementerne konkret kan integreres i reguleringen. Sådan en opgave er tidskrævende og ikke let, hvorfor en konkret model for integrationen af forsyningssikkerhed i reguleringen først forventes at komme et stykke nede ad vejen. På den korte bane har DANVA derfor foreslået at ændre praksissen for særlige forhold, så selskaber, der gør en stor indsats for at forbedre forsyningssikkerheden, har mulighed for at få en kompensation i benchmarkingen.