Nyhed Selskabsledelse Lovgivning
Christiansborg Slot i København, set fra en kanal på en klar dag med blå himmel.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har besluttet, at revisionen af Vandsektorloven bør udskydes. Foto: Colourbox
Hannah Scheel Andersen 23/02 2022

Revisionen af vandsektorloven udsættes

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har besluttet, at revisionen af Vandsektorloven bør udskydes.

DANVA har bakket op om udskydelsen, da den bl.a. sker med henblik på at give rum for yderligere drøftelser med branchen.

DANVA vil bruge udsættelsen til at arbejde for, at reguleringen sker på baggrund af et solidt beslutningsgrundlag, hvor DANVAs fokusområder er følgende:

  • Model til omkostningsdækning på klimatilpasningsprojekter
  • Opdatering af Pris- og levetidskataloget (POLKA)
  • Model for effektiviseringskrav
  • Model for implementering af WACC
  • Et hensigtsmæssigt tilsyn
  • Model for fleksible rammer
  • Understøttelse af grøn omstilling og innovation
  • Regler for kontrol med overholdelse af rammerne

Sideløbende med revisionen af Vandsektorloven arbejder vi på at skabe forbedringer for medlemmerne i den nuværende regulering, der bliver grundlaget for rammerne til og med minimum 2023. Her er vores fokusområder følgende:

  • Implementering af en grøn pakke som beskrevet i DANVAs høringssvar til ændringer i ØR-bekendtgørelsen januar 2022.
  • Tilbagebetalingskrav ifm. kommunalt vejbidrag
  • De stærkt stigende priser på el og plast
  • Fastsættelsen af garantiprovisioner
  • Genanbringelse og kontrol