Samarbejde på tværs af kommunegrænser sikrer byer mod ødelæggende skybrud

Miljøministeriet lægger i disse måneder sidste hånd på en national klimatilpasningsplan. DANVA arbejder for et paradigmeskifte inden for klimatilpasning, hvor vandhåndtering går på tværs af administrative grænser, er baseret på naturlige vandoplande og har en lang planlægningshorisont.

I det nyeste nummer af DANSKVAND, DANVAs branchemagasin, slår DANVAs direktør Carl-Emil Larsen fast, at der er behov for et større samarbejde på tværs af kommunegrænser, når det gælder om at forhindre ødelæggelser som følge af vand fra oven.

“DANVA arbejder for en mere langsigtet og sammenhængende planlægning - også i forhold til planloven. Og sammen med KL har vi foreslået løsninger til håndtering af højtstående grundvand. Regeringens nationale klimatilpasningsplan skal fastsætte rammer for arbejdet med de sammenhængende vandstrømme. Vandselskaberne bygger og finansierer infrastruktur over en 40-70-årig tidsramme. De skal sikres økonomiske rammer og viden til at planlægge helhedsorienteret i den kommende nationale klimatilpasningsplan,” siger Carl-Emil Larsen, i sin leder i aprilnummeret af DANSKVAND, som sætter fokus på klimatilpasning.

Stort samarbejde viser vejen

Det bedste eksempel på helhedsorienteret klimatilpasning i Danmark finder man langs Harrestrup Å i det vestlige Storkøbenhavn. Det er samtidig det største skybrudsprojekt på tværs af kommunegrænser, og løsningen går ud på at tilbageholde vandet på overfladen, hvor det ikke gør skade. Denne fremgangsmåde koster mindre end at lægge kloakrør, og den gør samtidig naturen nær åen mere attraktiv til glæde for områdets beboere. Projektet er et samarbejde mellem intet mindre end 10 kommuner og fire vandselskaber.

”Det er ekstremt dyrt at bygge til en 100-årshændelse med traditionelle løsninger såsom kloakrør og bassiner. Samarbejdet gør skybrudssikringen billigere, fordi det giver mulighed for at parkere vandet opstrøms og således håndtere det med de færreste omkostninger,” siger Brian Hansen, planchef i HOFOR og formand for styregruppen, der leder projektet.

Arbejdsfordelingen er sådan, at vandselskaberne står for infrastruktur, mens kommuner nogle steder supplerer med rekreative aspekter og betalingen for dem. Den økonomiske fordelingsnøgle er baseret på afvandingsarealet i hver kommune.

“For kommunerne er det win-win, fordi projekterne også er med til at øge natur- og fritidsmuligheder og aktivere områder,” siger Brian Hansen til DANSKVAND.

Harrestrup Å strækker sig 20 kilometer fra udspringet nord for Albertslund til udløbet i Kalveboderne ved Valbyparken. I løbet af de næste 20 år bliver i alt 40 delprojekter anlagt, som tilsammen udgør Harrestrup Å-projektet. Et af disse delprojekter er Haraldsminde Regnvandssø. Søen er anlagt og bidrager nu til at beskytte hovedstaden mod oversvømmelser, samtidig med at lokalbefolkningen får glæde af det grønne område. I efteråret modtog Haraldsminde-projektet DANVAs Klimapris, hvor netop det unikke samarbejde spillede en afgørende rolle i juryens begrundelse. 

Effektiviseringskrav forsinker klimatilpasning 10 år

Det går generelt den rigtige vej i forhold til at undgå overløb fra kloakker, viser en nyere rapport fra Miljøministeriet.

Vandselskaberne har i årevis arbejdet for at adskille regnvand og husspildevand ved at separatkloakere, og det gør kloakkerne mindre sårbare over for skybrud og mindsker dermed risikoen for overløb. For at leve op til ønsker fra politikere og borgere investerer mange vandselskaber store summer i separatkloakering, men problemet er, at den nuværende regulering medfører, at selskaberne ikke får dækket deres omkostninger. Og derfor må eksempelvis Samn Forsyning i Horsens og Odder se sig nødsaget til at udskyde investeringerne og leve med overløb i længere tid.

“Det var oprindeligt vores plan, at vi ville være færdige med at separatkloakere Horsens i 2055, så vi undgår overløb fra kloakkerne. Der er et stort politisk ønske om at reducere mængden af overløb. Men høje effektiviseringskrav til investeringerne vil mindske vores investeringsbudget så meget, at vi må forvente først at være færdige omkring år 2065. Det virker ulogisk, at vi pålægges effektiviseringskrav på investeringer, der allerede er foretaget. Og det betyder, at borgerne i Horsens må leve med overløb i 10 år længere end forventet,” siger Ole Texel, der er adm. direktør i Samn Forsyning.

Samn Forsyning udnytter i dag sin økonomiske ramme i Horsens og Odder fuldt ud, og derfor er der ikke penge i kassen til at finansiere bl.a. vigtige separatkloakeringsprojekter, hvor overløbene sker. Den eneste mulighed er at finansiere dem ved at optage lån. Kloakledningerne afskrives over 75 år, men lånet skal tilbagebetales over en langt kortere periode, og så hænger regnestykket ikke sammen.

”Det er uhensigtsmæssigt. Jeg håber derfor, at vi får en lovgivning, der er tilpasset de forventninger borgere og politikere har til de opgaver, vi skal løse,” siger Ole Texel med henvisning til den kommende revision af vandsektorloven.